Forrygende epos om kærlighed og fortællekraft

Anden og sidste del af Torben Guldbergs romanprojekt indfrier til overmål forventningerne efter debuten Teser om eksistensen af kærlighed og det i en veloplagt blanding af Saxo, Cervantes, Blixen og ja, Torben Guldberg

"Man synger gerne med på flere af Torben Guldbergs sange," skriver anmelder Vibeke Blaksteen, der kalder "Sange om udødelighed" for "et overflødighedshorn af en roman".
"Man synger gerne med på flere af Torben Guldbergs sange," skriver anmelder Vibeke Blaksteen, der kalder "Sange om udødelighed" for "et overflødighedshorn af en roman". Foto: Polfoto.

Romanen består af fem for-tællinger holdt sammen af den gennemgående figur: den udødelige helt, der er hovedpersonen i første fortælling. Hans dramatiske liv skaber stof til et heltekvad, der sikrer ham udødelighed, i romanen også i bogstavelig forstand, for helten bliver vidne til begivenheder de følgende 500 år og senere deres fortæller. Fortællerammen er lagt i moderne tid, hvor den over tusindårige helt overdrager sine fortællinger og sin livsvisdom til en ung kvindelig tilhører.

LÆS OGSÅ: Af kærlighed til Europa

Kernen i fortællingerne er menneskets søgen efter kærlighed og livets mening. Heltens egen historie finder sted i vikingetidens Danmark og rummer stor tragedie. Han svigter sit livs kærlighed, Sigrid, drevet af kræfter, han ikke forstår. Skæbne og dæmoner var den tids forklaring, i dag taler man om ir-rationelle kræfter, hvilket også den udødelige helt med rod i både datid og nutid gør, mens han fortæller, hvordan han forlod Sigrid for at hengive sig til vikingetogter, hvor han berusede sig i drab og stræben efter ære. Siden vendte hans destruktivitet sig mod Sigrid og deres børn, og fortællingen om ham slutter med en 20 år lang bodsrejse for at genfinde kærligheden og komme fri af skyldfølelsen.

Indsigten gør ham lydhør over for andre menneskers lidelser og drømme og for fortællingens kraft som forløser og skaber af identitet. Han bliver omrejsende historiefortæller, ofte på samfundets bund, hvor han færdes blandt tiggere og udstødte. Fortællingen om Hlundir opsnapper han i et fangehul, hvor han har gravet en murbrok fri, så han kan følge med i begivenhederne i cellen ved siden af. Herved overværer han det barbariske forhør af Hlundir, som er anklaget for med sine visioner at opildne til bondeoprør. Af hende lærer han kompromisløs loyalitet over for kærligheden og de kræfter i mennesket, der skaber indsigt uden det rationelles indgriben.

I den sidste af Den udøde-liges fortællinger tiltrækkes den unge Rafael af omrejsende skuespillere og løber efter dem for at blive en del af deres trup. Det fører ham ind i et grænseoverskridende møde med forskellige identiteter, hvor han udfordres på sit køn og sin selvforståelse. Også han når den indsigt i tilværelsens inderste treenighed af kærlighed, død og fortælling, som er Den udødeliges.

Med den sidste fortællings leg med køn og identitet i et stadig mere absurd maskespil får romanen om Den udødelige et stænk af humor. I det hele taget er Sange om udødelighed et overflødighedshorn af en roman, der vil det hele og når det meste. En farverig og fabulerende myte om udviklingen gennem de seneste tusind år, fra vikingetid over middelalder og renæssance til det moderne menneskes fødsel. En filosofisk, poetisk vision om menneskers samhørighed på tværs af tid og sted, fordi vi er hvirvlet ind i samme eksistentielle net af kærlighed og død, drøm og virkelighed og besidder samme evne til at anskueliggøre det i kunst og historier. Og endelig en fræk og fantasifuld leg med genrer, litterære aner og egen fortælleglæde. Man synger gerne med på flere af Torben Guldbergs sange.

kultur@k.dk4Torben Guldberg: Sange om udødelighed. 400 sider. 299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof.