Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Asylbørn er igen gidsler i valgkamp til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asylbørn er igen gidsler i valgkamp

Asylbørn er nu igen blevet omdrejningspunkt for valgkampagnen.

- Colourbox.

Emneord for denne artikel

lov | alliance | regeringen | afviste | asyl | aftale | valgkamp | afslag | liberal | regering | asylbørn | år | flytte
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Regeringen og Liberal Alliance har indgået aftale om, at afviste asylsøgerfamilier halvandet år efter endeligt afslag på asyl kan få lov til at flytte ud af asylcentrene.

Det lyder som en gentagelse af optakten til valget i november 2007, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) øjensynlig følte sig så presset af den folkelige kritik af asylsøgernes lange opholdstider i centrene, at han måtte ud og love en lempelse for børnefamilierne, før banen var klar til valgkamp.

I 2007 kom statsministerens udmelding samme dag, som initiativet Amnesti Nu afleverede 90.649 underskrifter for amnesti til de asylsøgere, der havde siddet i det danske asylsystem i tre år eller derover.

LÆS OGSÅ: Børnefamilier gør klar til at forlade asylcentre

Afleveringen, der både fandt sted symbolsk til Hendes Majestæt Dronningen og til de ansvarlige politikere, var på forhånd omgærdet med stor pressebevågenhed. Alligevel lykkedes det Fogh at stjæle mediebilledet ved bare en time før afleveringen at meddele, at omkring 60 børnefamilier kunne få lov til at flytte i egen bolig uden for centrene. En skamplet var forsøgt ryddet af vejen. Samtidig var debatten drejet bort fra de lange ophold i asylcentrene, og næste dag udskrev han valget.

Annonce
Ved det efterfølgende forlig i januar 2008 mellem den nyvalgte regering og Dansk Folkeparti blev antallet dog reduceret til 50 familier. I praksis fik kun 16 familier del i ordningen.

Nu står et nyt valg for døren, og der er åbenbart behov for igen at sminke situationen for asylsøgerne for i valgkampen igen at imødegå den fortsatte kritik af de lange opholdstider i centrene.

Denne gang tales der så ikke om udflytning efter tre, men halvandet år efter endeligt afslag på asyl. Men selve sagsbehandlingen før afslaget kan mageligt have strakt sig over et-to år. Oven i købet med et par flytninger fra center til center undervejs. Det vil sige, at der i praksis kan gå mindst to et halvt år, før udflytning kan finde sted. Og hvor mange vil mon reelt denne gang få del i ordningen?

Lad ikke denne sølle gestus til asylbørnene komme til at overskygge debatten om vores skandaløse asylpolitik – herunder de lange tidsubestemte ophold i asylcentrene. De nyeste tal fra maj i år fortæller, at 395 asylsøgere har siddet fast i tre år eller mere i asylsystemet.

Tove Krag,

Amnesti Nu,

Herman Triers Plads 7, 5., København V

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​