Der er gået storpolitik i en sag om fødevarehjælp til EUs mest udsatte, efter at EU-Kommissionen i sidste uge kunne fortælle, at maduddelingerne til unionens fattigste bliver beskåret med tre milliarder kroner til næste år. Nedskæringen efterlader de europæiske fødevarebanker med mindre end en fjerdedel af den mad fra EU, de er vant til at kunne dele ud, på et tidspunkt hvor den sociale elendighed i unionen vokser. Det sker, efter at EU-domstolen i Luxembourg har underkendt den måde, EU finansierer sit madprogram på.
LÆS OGSÅ: Europas fattige risikerer at miste fødevarehjælp for milliarder
Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, har gjort klart, at han er chokeret over beskæringen af midlerne, der alene i Frankrig vil koste de tre største hjælpeorganisationer omkring en tredjedel af den mad, de årligt distribuerer. Og det skorter ikke på skældsord og anklager om hjerteløshed hos de ansigtsløse bureaukrater, der på den måde vil tage maden ud af munden på de 13 millioner europæere, der på nuværende tidspunkt hvert år vurderes at få del i hjælpen.
På et tidspunkt, hvor Europa er plaget af kriser, er der ingen, der kan forstå, at Kommissionen ikke skulle kunne opretholde et program, der støtter de mest udsatte af vores medborgere, siger Laurent Wauquiez, der er fransk europaminister.
Men det er slet ikke EU-Kommissionen, der ønsker at skære milliarderne til fødevarebanker og hjælpeorganisationer. Det er Danmark og seks andre lande, der i flere år har blokeret for en reform af programmet, der kunne give det den retlige basis, som retten i Luxembourg har underkendt. For programmet har længe været en torn i øjet på den danske regering, der sætter store spørgsmålstegn ved hele den underliggende tankegang bag programmet og heller ikke selv deltager i det.
For programmet blev i sin tid stiftet som en måde at sørge for, at mad fra EUs overskudslagre ikke gik til spilde. Men efter at reformer i landbrugspolitikken er blevet gennemført, har EUs landmænd ikke samme incitament til at producere mere end de kan sælge, så lagrene er svundet ind. Derfor har EU-Kommissionen spædet til med penge fra landbrugsbudgettet til at opkøbe varer fra de europæiske landmænd. Og det mener således både EU-retten og et blokerende mindretal blandt landene ligger uden for landbrugspolitikkens egentlige sigte.
Den danske fødevareminister kalder det en forfejlet måde at drive socialpolitik over landbrugsbudgettet på.
Man blander opgaverne på den her måde. Det virker, som om man ved at bruge landbrugsstøtten vil gå uden om de almindelige markedsmekanismer, siger fødevareminister Henrik Høegh (V) efter et møde med sine EU-kolleger i Luxembourg, hvor sagen var oppe.
Men han understreger, at han ikke vil være imod, at EU-systemet finder penge fra nogle andre kasser til at støtte unionens fattigste med mad. Det skal bare ikke ske som indirekte støtte til EUs landmænd.
Jeg vil gerne afvikle det og finde en ny model, siger han.
Men det ræsonnement godtager de ikke i Kommissionen. På samme møde i Luxembourg understregede landbrugskommissær Dacian Ciolos, at EUs landbrugspolitik ikke kun er for landmænd.
Jeg mener, at programmet er meget mere end bare en simpel socialhjælp. Det er også et program, som indskriver sig i den målsætning for den fælles landbrugspolitik, at den skal sikre borgerne adgang til fødevarer, siger landbrugskommissæren.
Han beder nu ministrene påtage sig deres ansvar og give besked om, hvad de vil gøre med programmet. For hvor der stadig har været lidt på lagrene, så der trods alt kan blive uddelt for cirka 840 millioner kroner mad i 2012, så gør de gunstige fødevarepriser, at lagrene sandsynligvis vil være gabende tomme i 2013.