Moritz Schramm |
30. juni 2011
Birte Konts roman ”En by i Rusland” stiller skarpt på den tavshed og fortrængning, som holocaust har udløst i jødiske familier efter Anden Verdenskrig
Det er en kendt sag, at store dele af den tyske efterkrigshistorie har været præget af tavshed og fortrængning. I bødlernes land forekom især i de første år efter krigen en udbredt tendens til ikke at tale om forbrydelserne; om ens egen direkte andel i dem eller ens manglende modstand imod dem.
LÆS OGSÅ: Rædslen vi ikke må glemmeDet var langt hen ad vejen først den næste generation, nazisternes børn, der endelig brød tavsheden og i 1960’erne åbnede for en diskussion om deres forældres ansvar for de ufattelige og grufulde begivenheder.
Især gennem de seneste år er det imidlertid i internationale diskussioner kommet i fokus, at også ofrenes familier ofte var præget af tavshed og fortrængning. Traumatiseret af minder om forfølgelse, flugt og dødsangst forblev mange overlevende forældre tavse over for deres børn, som de ønskede at beskytte ved ikke at tale om historien, deres egen baggrund og begivenhederne op til 1945.
I Birte Konts roman ”En by i Rusland” beskrives indtrængende, men nøgternt disse eftervirkninger i en jødisk-dansk familie med russiske aner. Med udgangspunkt i en lille piges opvækst i København i 1950’erne og 1960’erne fortælles her, hvordan forældre som hendes ikke var i stand til at tale med deres egne børn om deres familiebaggrund; hvordan de – delvist for at beskytte børnene, delvist af angst for selv at blive konfronteret med de traumatiske minder – nedtoner familiens jødiske arv, deres egen russisk-jødiske afstamning, og nægter så meget som at nævne Anden Verdenskrig, flugten til Sverige eller pogromerne i Rusland, som bedsteforældrene flygtede fra i begyndelsen af det 20. århundrede. Konsekvensen er en ”historieløshed”, som børnene vokser op med, og som gør det svært for dem at finde deres eget sted i verden.
Konts roman beskriver disse mekanismer usentimentalt, men med stor indlevelse. Resultatet er en fremragende roman, der understreger nødvendigheden af at kende sin histories arv, sin baggrund – hvor vanskelig og smertefuld den end er – for at kunne opbygge sin egen identitet.
Men Konts roman bliver ikke stående der. Den dokumenterer også en del af den danske historie, der handler om indvandringen og integrationen af de ludfattige jødiske flygtninge, der i begyndelsen af det 20. århundrede flygtede til Danmark fra pogromerne i Rusland.
Der beskrives, hvordan fortællerens bedsteforældre endnu talte russisk, dansk og jiddisch derhjemme, nogle gange i en sær sammenblanding af alle tre sprog. Der fortælles om familiens sociale opstigen, om assimilationsforsøget, men også om antisemitismen i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Konts roman er derfor også en beretning om at være anderledes. Det er en historie om at vokse op som mindretal i en flertalskultur, om at skille sig ud, ikke at høre til. Ikke det at være anderledes, men det ikke at have lov at være anderledes er pointen i bogen.
Dermed får fortællingen en aktualitet, der går ud over dens historiske dimension. Især de stærke angreb mod assimilationstanken, som præger Konts roman, er værd at hæfte sig ved i en tid, hvor forestillingen om assimilation igen stortrives i det politiske Danmark, helt op i de ministerielle kontorer.
Konts roman beskriver tydeligt de voldsomme skader, som enhver forestilling om assimilation påfører det enkelte individ, og det er derfor også konsekvent, at den unge kvinde, som fortælleren efterhånden er blevet, i sidste del af romanen ender med at indse nødvendigheden af at opbygge en positiv jødisk identitet.
En positiv jødisk identitet, der vel at mærke også er fremadrettet. Den handler om konstruktivt at tilegne sig traditioner og historier og samtidig ikke være bange for at bekende sig til sin jødiske identitet udadtil. Denne unge kvindes nye identitet er derfor både et opgør med fortrængningen og historieløsheden, hun voksede op med, og et opgør med et samfund, der ikke vil acceptere afvigelsen og mangfoldigheden.
Selv i international sammenligning er ”En by i Rusland”s beskrivelse af den jødiske tavshed efter krigen og dennes virkninger på den følgende generation vedkommende – den er slet og ret imponerende.
kultur@k.dkBirte Kont: En by i Rusland. 253 sider. 299 kroner. Gyldendal.