Niels Holck talte med journalister efter afgørelsen i Østre Landsret i går.
- Jens Astrup/Scanpix.
Niels Northroup |
1. juli 2011
Justitsministeriet har undervurderet risikoen for tortur ved at udlevere Niels Holck til Indien, siger landsret. Minister bør give slip på magt, mener advokat
Nervøse og svedende familiemedlemmer og venner kvitterede med klapsalver i Østre Landsret, da våbensmugleren Niels Holck i går fik at vide, at han ikke skal udleveres til Indien.
Selvom Niels Holck sigtes for at have begået en “særdeles alvorlig forbrydelse”, går det ikke an at sende ham til et fængsel i Indien.
LÆS OGSÅ: EU støtter våbensmuglere i AfrikaDe fem landsdommere klapper ikke over Justitsministeriets beslutning. Den 49-årige dansker risikerer at blive udsat for tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling. Og dermed er udleveringen i strid med menneskerettighederne, fastslår de.
Afgørelsen er en kold dukkert til Justitsministeriet. Her har embedsmændene haft en anden bedømmelse af Indiens status som torturstat.
Men ministeriet har været klar over, at der var en risiko, forsikrede vicestatsadvokat Jørgen Jensen efter nederlaget.
”Der er tale om en skønsmæssig vurdering,” sagde Jørgen Jensen om kendelsen.
Justitsministeriet har stolet for meget på indiske garantier om, at Niels Holck ikke vil lide overlast i Alipore Central Correctional Home i Kolkata.
Men dommerne lagde mere vægt på udsagn om dødsfald og tortur i indiske fængsler fra blandt andre det amerikanske udenrigsministerium, Human Rights Watch og andre pålidelige kilder.
I vrimlen af pressefolk fra blandt andet Indien benyttede Niels Holcks advokat lejligheden til at give bolden op til et retspolitisk efterspil.
Justitsministeriet bør fratages opgaven med at tage stilling til andre landes krav om udlevering af danske statsborgere, mener Tyge Trier.
”Man må stille sig selv det spørgsmål, om Indien i dag ikke er så vigtigt politisk og økonomisk for erhvervslivet, at man kan få den mistanke, at ministeren har varetaget uvedkommende hensyn,” sagde han.
I stedet bør anklagemyndigheden, der er uafhængig af det politiske system, fremover afgøre udleveringssager, mener advokaten. Og justitsminister Lars Barfoed (K), der ikke vil kommentere gårsdagens kendelse, tvinges til at tage stilling.
”Jeg vil stille ministeren spørgsmål om fordele og ulemper ved at flytte opgaven væk fra ministeriet,” siger SF’s retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen.
I 1995 nedkastede Niels Holck op mod fem ton våben over delstaten Vestbengalen til oprørere, der kæmpede mod regeringssoldater. Terrorangrebene mod USA i 2001 betød flere lovændringer, som gjorde, at den danske stat til sidst sagde ja til at udlevere Holck.
I tænketanken Cepos glæder chefjurist Jacob Mchangama sig over landsrettens røde lys:
”Det burde være fuldstændig åbenlyst, at Danmark naturligvis ikke udleverer egne statsborgere til et land, hvor der forekommer udbredt brug af tortur,” siger han.
Arrestordren er dog stadig gyldig. Derfor risikerer Niels Holck at blive anholdt, hvis han rejser udenlands. I realiteten er han nærmest fange i Danmark.
”Ja, men det har jeg jo været i 16 år nu,” sagde sagens spinkle hovedperson.
Han blev spurgt, om det er en byrde og en slags straf?
”Det, jeg oplevede dengang i Indien, var så voldsomt, og min reaktion dengang var at gøre noget. Jeg lever med konsekvenserne af det,” sagde Holck.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad