Skærpet og ensartet kontrol med alle godkendte trossamfund vil falde tilbage på de kristne, mener Birthe Rønn Hornbech
- Tegning: Peter M. Jensen
Birthe Rønn Hornbech |
1. juli 2011
Politikerne må have tabt hovedet, når de ønsker alle anerkendte trossamfund udsat for samme kontrol
Jeg troede ikke, at der mere var noget, der kunne ryste mig. Men følgende rystede mig alligevel:
”Vi har alt for mange eksempler fra både Danmark og udlandet på, hvordan respekterede religiøse samfund har vist sig at prædike vold og modstand mod menneskerettigheder til især kvinder.”
LÆS OGSÅ: Netværk vil beskytte åndsfrihedSådan skrev en folketingskandidat fra Dansk Folkeparti her i avisen forleden.
Og læserbrevet fortsatte:
”Trossamfund, som nyder anerkendelse og skattefordele, skal selvfølgelig ikke bekæmpe det samfund, som anerkender dem.”
Kontrol og indgreb i trossamfundenes forhold var skribentens anliggende.
Folketingskandidaten, Nicolai Sennels, vil altså, hvis han bliver valgt til Folketinget, åbenbart indlede en straffeaktion mod de kristne, der ikke er medlem af den danske folkekirke. Og dem er der en del af. Straffeaktionen skal efter Dansk Folkepartis folketingskandidats mening omfatte de grundtvigske frimenigheder, der har samme bekendelsesgrundlag som den danske folkekirke. Straffeaktionen skal omfatte den svenske og den norske kirke, jøderne og katolikkerne og de mange gamle kristne kirker, der er langt ældre end den kristne kirke i Danmark – som for eksempel kopterne og den armenske kirke. For alle er de jo godkendte trossamfund. Og nye regler skal omfatte alle trossamfund.
For vil man have kontrol, er der jo kun én vej: Der skal være samme regler for alle. Det vil gå med en sådan kontrol, som det gik med dommertørklædet. Det bliver de kristne, der må holde for. Angsten for det muslimske tørklæde førte som bekendt til, at en dommer ikke mere må bære selv det mindste kors som smykke.
Nu er man åbenbart parat til at jagte samtlige anerkendte trossamfund med en kontrol, der, hvis den skal have noget formål, vil blive meget ressourcekrævende.
Desværre er det ikke kun Dansk Folkeparti, der er med på et korstog mod troende i Danmark. Den konservative kirkeordfører, Charlotte Dyremose, er den eneste, der har sagt fra. Resten af ordførerne synes i den grad at have tabt hovedet og er parate til at sætte religionsfriheden og foreningsfriheden over styr.
Foreninger, herunder trossamfund, er nogenlunde det sidste område, som politikerne ikke har rørt ved. Men det er slut nu. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har avisen fået medløb fra enhver ordfører, der er blevet ringet op af journalisten. Alle undtagen Charlotte Dyremose har svaret: kontrol, kontrol, kontrol. Dermed synes partierne her i Grundtvigs fædreland at have mistet enhver fornemmelse for religionsfrihed i Danmark.
Tilsyneladende er det specielt de godkendte trossamfund, man har set sig gal på. Men der er masser af andre foreninger, der kan få skattefradragsret for bidrag. Så muligheden for skattefradrag kræver altså ikke i sig selv, at man er et godkendt trossamfund endsige et trossamfund overhovedet.
Vedrørende den udokumenterede påstand om, at der bliver prædiket vold fra prædikestolen, er der jo kun at anføre, at det er strafbart i forvejen. Og der skal vel ikke være mere kontrol med trossamfund end med andre foreninger. Og skal der så sendes meningspoliti af sted for at kontrollere, hvad der siges i trossamfund og foreninger?
Endelig er der tilsyneladende et ønske om, at man skal tvinge alle trossamfund til at lade det offentlige opkræve trossamfundenes medlemsbidrag. Men det ønsker Dansk Folkeparti jo slet ikke. Faktisk har jeg arbejdet for, at de trossamfund, der ønsker det, kunne få det offentliges hjælp til at opkræve medlemsbidragene. Men den sag stødte på grund, fordi Dansk Folkeparti ikke ville være med.
DET MEST TRISTE ved hele denne historie er dog, at den overhovedet kan blive til en historie. Frihedsrettighederne burde være både hjerteblod og så dybt forankret i ethvert folketingsmedlems sind, at man straks burde værge for sig, så snart indgreb i religionsudøvelsen er på tale.
I Danmark er der foreningsfrihed. Og et trossamfund er en forening. Hvis foreningen ønsker at få status af godkendt trossamfund, kan den få det, hvis der er tale om en religiøs lære, som ikke strider mod lov og orden med videre, og som har en vis organisation.
Men der er overhovedet ingen pligt til at lade sig godkende, og det ville da også være i strid med foreningsfriheden og uforeneligt med den endnu større beskyttelse, der ligger i Grundlovens bestemmelse om religionsfrihed.
Her står noget helt grundlæggende på spil. Friheden. Hvad er det dog, der griber Folketingets medlemmer, at de i den grad vil lægge religionsudøvelsen for had og har mistet enhver fornemmelse for både foreningsfrihed og religionsfrihed?
Jeg græmmes.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad