Flest præster ønsker en selvstyrende kirke

En rundspørge blandt folkekirkens sognepræster viser, at næsten halvdelen ønsker en kirkeforfatning, sådan som mange mener, at Grundloven har forudsat, men ikke opfyldt

I Christiansborg Slotskirke holdes der hvert år gudstjeneste forud for Folketingets åbning.
I Christiansborg Slotskirke holdes der hvert år gudstjeneste forud for Folketingets åbning. Foto: Nils Meilvang.

Det er ikke kun kirkeminister Per Stig Møller (K), som gerne ser folkekirken forsynet med selvstyrende organer, der gør den mere selvstændig i forhold til staten. Der er i dag flere sognepræster, der er med på idéen, end der er modstandere, viser en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget.

Det er ikke så mange år siden, at en folkekirke med et overordnet og styrende organ skabte ramaskrig blandt præsterne. Nu siger 47 procent ja til, at folkekirken skal have en kirkeforfatning, lidt over 37 procent er imod, mens næsten 16 procent ikke har taget stilling.

LÆS OGSÅ: Kirke-stat-debat presser S

I dag er Folktinget folkekirkens øverste myndighed og tager væsentlige beslutninger på kirkens vegne. Især debatten om hvorvidt kirken skal have et ritual for homoseksuelle par, som har delt folkekirken på kryds og tværs, har vist politikere og biskopper, at der er brug for en klar stemme på folkekirkens vegne.

Den model er de fleste præster tilsyneladende enige i, og Den Danske Præsteforenings formand, Per Bucholdt Andreasen, har for kort tid siden selv taget spørgsmålet op.

Tendensen går i retning af, at nu er spørgsmålet om en kirkeforfatning for alvor på dagsordenen. Vi ved, at uanset hvilken farve den nye regering får, så vil en forfatning for folkekirken blive taget op, ligesom andre dele af det folkekirkelige landskab, blandt andet Menighedsrådsforeningen, også har sat fokus på spørgsmålet. Vi har planlagt at tage debatten både teologisk og juridisk i forskellige sammenhænge i Præsteforeningens regi, for vi fornemmer, at der er en større erkendelse blandt landets præster af, at der skal ske noget med folkekirkens styring i retning af mere selvbestemmelse, siger Per Bucholdt Andreasen.

I 2009 fremsatte De Radikale, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti et beslutningsforslag i Folketinget, som skulle sætte gang i blandt andet en kirkeforfatning. Forslaget blev nedstemt.

Men vi har absolut ikke glemt det, og ved et muligt politisk magtskifte efter næste valg tager vi det op igen. Derfor er en kirkeforfatning et vigtigt spørgsmål, og det er dejligt at få signaler fra folkekirken, som bakker det synspunkt op, siger den radikale kirkeordfører, Bente Dahl.

Sognepræst i Kirke Såby og Kisserup Poul Joachim Stender er modstander af en kirkeforfatning.

Det er forfærdeligt, at udviklingen alligevel går i den retning. Det ender med, at vi i folkekirken får en stat i staten. Mange præster tror måske, at kirken får en stærkere røst i samfundet, men jeg tror bare, at befolkningen bliver irriteret over en politiserende folkekirke, siger Poul Joachim Stender.

vincents@k.dk