Allan Sørensen |
2. juli 2011
FN-domstol, der efterforsker mordet på den tidligere libanesiske premierminister Rafik Hariri, retter anklagerne mod fire Hizbollah-medlemmer. Men sagen vil med stor sandsynlighed snart gå i glemmebogen
Når Libanons tidligere premierminister Saad al-Hariri taler om en revolutionerende udvikling i sagen om opklaringen af mordet på sin fader, Rafik al-Hariri, i 2005, skal det ses i et særligt perspektiv. Det samme gælder hans udtalelser om, at de fire anklagede Hizbollah-medlemmer vil ende i fængsel, efter at den særligt oprettede FN-domstol i torsdags offentliggjorde en rapport med navne på de anklagede og deres politiske motiver bag mordet.
LÆS OGSÅ: FN klar til at gå efter Hariris mordereDet særlige lys, som disse udtalelser bør ses i, er, at Saad al-Hariri, lige som sin afdøde far, ikke længere er premierminister i Libanon, og at førstnævnte i øjeblikket undlader at rejse hjem til Libanon af frygt for sit eget liv.
For meget har ændret sig i Libanon siden mordet på Rafik al-Hariri. Den vigtigste udvikling er, at Hizbollah har fået en regering med premierminister Najib Mikati i spidsen stykket sammen i mellemtiden. Med andre ord har Hizbollah skabt et politisk landskab, der forventes at optræde loyalt over for den shia-muslimske organisation. Det gælder også i denne sag om den nyligt offentliggjorte rapport.
I stedet for at Libanon nu vil give sig til at syde af spændinger mellem sunni og shia-muslimer, ventes regeringen at tage hånd om domstolens anklage med stor sindsro og med en fornemmelse af, at morderne med lethed vil slippe for straf.
I praksis har de libanesiske myndigheder fået 30 dage til at arrestere de fire Hizbollah-medlemmer og bringe dem til Holland, hvor den særlige domstol har sit sæde.
Når det ikke sker, fordi Hizbollah nægter at samarbejde med ”de vantros politisk motiverede domstol”, vil de libanesiske myndigheder offentliggøre de allerede lækkede navne på de anklagede og bede dem om at overgive sig selv til myndighederne. Når det heller ikke sker, fordi Hizbollah stadig ikke vil ofre sine egne for en sag, organisationen ikke tror på, kan en retssag mod dem begynde, og de risikerer at blive dømt in absentia (uden at være til stede).
Her kan Hizbollah overveje at udfordre domstolens beviser, der hovedsagligt hviler på telefonaflytninger af en række Hizbollah-medlemmer, med sine egne ”beviser” for deres påstand om, at Israel står bag mordet på Rafik al-Hariri i 2005.
Men vigtigst af alt for at forstå denne sags betydning er sandsynligheden for, at Saad al-Hariri vil få sin faders mordere at se bag tremmer i øjeblikket, meget lille. Hizbollah sidder alt for tungt på magten i Libanon til at det vil ske, og spørgsmålet, som Saad al-Hariri snarere burde stille sig selv, er, om han selv nogen sinde vil være i stand til at vende tilbage til Libanon uden at frygte, at dem, der myrdede hans far, vil give ham den samme skæbne.
allan@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad