Baard Owe blev oprindelig uddannet som skuespiller i hjemlandet Norge, men han kom allerede til Danmark og Aalborg Teater i 1959. Og i dag bliver han fra flere sider beskrevet som en af Danmarks mest intense skuespillere:
Med sin let syngende accent, der afslører det norske, er han en skuespiller, der formår at fylde lærredet med en styrke, der altid er mere sjælelig end fysisk, skriver filmskribenten Morten Piil i bogen Danske filmskuespillere.
Og Claus Schrøder Nielsen, der har instrueret den prisvindende kortfilm Tunnelen fra 2002 med Baard Owe i hovedrollen, er enig:
Han er den mest præcise og intense skuespiller, jeg nogensinde har arbejdet sammen med.
Når der først blev sagt optag, var han klar, nærværende og gennemprofessionel. Jeg havde en sjov oplevelse i klipperummet, hvor vi havde optaget den samme scene to gange. Den ene optagelse var bedst på billedsiden, til gengæld var lyden lidt ødelagt. Men vi kunne lægge lyden fra den ene optagelse ned over den anden, uden man opdagede det, fordi han var så præcis i sine replikker, siger Claus Schrøder Nielsen, der stadig var litteraturstuderende, da han lavede sin kortfilm uden penge.
Og at det lykkedes at lave en prisvindende kortfilm på SU, skyldes ikke mindst Baard Owes gode kunstnerhjerte. For han sagde ja til opgaven på grund af filantropisk kærlighed til Schrøder Nielsens skæve manuskript.
Måske spillede manuskriptet også ind, da han takkede ja til sin formentlig mest kendte rolle som den dæmonbesatte patologiprofessor Bondo i Lars von Triers Riget 1 og 2, men privat har han været mere optaget af at finde sjælefred i kristendommen.
Ifølge det webbaserede filmleksikon danskefilm.dk forlod han i hvert fald i 1971 scenen i tre år efter en religiøs vækkelse, der angiveligt var så kraftig, at han sagde nej til en hovedrolle i musicalen Guys and Dolls, forlod kone og børn og rejste til London. Her levede han i et religiøst kollektiv i to en halv måned, inden han vendte hjem for at studere teologi ved Københavns Universitet.
Desuden uddannede han sig som zoneterapeut i begyndelsen af 1970erne, ligesom han fungerede som prædikant i forskellige kristne menigheder.
I 1974 dukkede han dog igen op som skuespiller på Gladsaxe Teater, hvor han var tilknyttet, indtil han i midten af 1980erne afbrød forholdet efter uoverensstemmelser om rollen som Jesus i Mysteriespillene.
Siden optrådte han på mere eksperimenterende scener. Og selvom han allerede optrådte i flere film i 1960erne, har han først fået en række af sine væsentligste filmroller sent i livet. Men Baard Owe kan se tilbage på en usædvanlig karriere. For han har også været revy-skuespiller og popsanger, og i 1962 deltog han i det danske Melodi Grand Prix, hvor han fik en tredjeplads med sangen Kan det virkli passe.
Sammen med skuespillerinden Marie-Louise Coninck har han børnene Anja, Rebekka og (Vild med dans-vinderen) David Owe der alle tre er skuespillere, samt Benjamin, der måske også følger i familiens fodspor.