Det nye religiøse landkort ændrer forholdet mellem politik og religion i USA. Mens protestanter, katolikker og jøder engang i store træk stod i hver deres lejr, så trækkes de afgørende politiske skel i USA i dag mellem liberale og konservative fløje inden for hver trosretning. Med fælles holdninger til værdimæssige spørgsmål som abort er konservative katolikker og konservative protestanter i dag eksempelvis naturgivne politiske allierede, mens liberale katolikker og protestanter ofte har forsvindende lidt til fælles med deres konservative trosfæller.

Det nærer den såkaldte ”Gud-kløft” i USA, hvor det republikanske parti har monopol på de stærkt troende amerikanere fra alle kristne trosretninger, hvorimod de, der sjældent eller aldrig går i kirke, typisk stemmer på det demokratiske parti.

”Hvis jeg ved, om du beder bordbøn før måltiderne hver dag, så kan jeg formentlig forudsige, hvordan du stemmer,” siger David Campbell, der er professor i politik ved Notre Dame University, til avisen Los Angeles Times.

Mens amerikanere af forskellige kristne observanser udviser voksende tolerance over for hinanden, så ser vælgerne stadig religion som en slags prisme for politikeres moral og værdier. Gudstro er derfor en overordentlig vigtig faktor i valgkampe, og ifølge meningsmålinger afviser betydelige andele af vælgerne at stemme på en muslimsk, en mormonsk eller en ateistisk præsidentkandidat.

Religion er dermed en hæmsko for de to republikanske kandidater, der er mormoner, nemlig forhenværende Massachussetts-guvernør Mitt Romney og forhenværende Utah-guvernør Jon Huntsman. Kirkens tidligere racistiske og polygame praksisser nærer befolkningens negative holdninger, ligesom og-så de mere eksotiske aspekter af troen – såsom kirkefaderen Joseph Smiths erklæring om, at Edens Have lå i delstaten Missouri – bekræfter mange vælgeres syn på mormontroen som en bizar kult uden forbindelse til kristendommen.

Ifølge en meningsmåling fra analyseinstituttet Pew Research siger 25 procent af amerikanerne, at de vil være mindre tilbøjelige til at stemme på en politiker, hvis han eller hun er mormon, og hele 34 procent af de hvide, socialt konservative evangelikale vælgere, som er det republikanske partis vælgerbase, erklærer sig utilbøjelige til at stemme på en mormonsk kandidat.

Mitt Romney klarede sig da også ringe blandt vælgere fra netop denne gruppe, da han uden held stillede op som republikanernes præsidentkandidat i 2008, hvor han forsøgte at omgås ”mormon-problemet” ved at fokusere på det socialt konservative værdifællesskab, som mormoner og evangelikale deler.

Samme strategi går igen i Romneys 2012-kampagne. Da han sammen med øvrige republikanske præsidentkandidater for nylig deltog i en konference i Washington arrangeret af den højrekristne gruppe Faith & Freedom Coalition, refererede han til sin modstand mod abortrettigheder og erklærede, at ægteskabet er helliget ”én mand og én kvinde”, ligesom han også betegnede nationens høje ledighed som ”en moralsk krise”, der kan true ægteskaber.

De evangelikale vælgeres hidtige favorit er den karismatiske Michele Bachmann, der begyndte sin politiske karriere som en kristen konservativ aktivist. Bachmann, der har nære bånd til den folkelige Tea Party-oprørsbevægelse, betegner sit kandidatur som et kald fra Gud.

Mitt Romney og Jon Huntsman kan dog finde nogen trøst i det forhold, at vælgerne selv i det socialt konservative republikanske parti er mere fokuserede på tegnebogen end på den hellige bog. Meningsmålinger viser, at de vigtigste valgtemaer indtil videre er USA’s dårlige økonomi, enorme statsgæld og høje ledighed.

nyholm@k.dk