Løkkes indsats mod unge kriminelle flopper

Regeringen følger ikke sine initiativer til dørs i forbindelse med sænkningen af den kriminelle lav­alder. Oppositionen kræver svar

Vi skal vise de unge, at det samfund, de vender ryggen, ikke har opgivet dem. Sådan lød de opfordrende ord fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som med pakken Ny start sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år i sommeren 2010.

Med regeringens nye lov fulgte en række initiativer, der skulle sikre unge støtte og en retfærdig rettergang. Men her et år efter at loven er trådt i kraft, er flere af tiltagene ikke fuldført.

Indberetninger til Rigsadvokaten viser, at blot fem af landets 12 politikredse har et ungesamråd, selvom der i finansloven er afsat 24 millioner til etableringen. Ligeledes er regeringens lovede efteruddannelse til dommere stadig ikke en realitet.

Hos Børnerådet mener formand Lisbeth Zornig, at det er kritisabelt, fordi det forringer rettergangen.

Jeg frygter, at de unge bliver dømt hårdere, end de skal. De manglende tiltag betyder, at de unge bliver dømt af dommere, som ikke har de kvalifikationer, som regeringen lovede, siger hun.

Opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at siden der blev skåret et år af den kriminelle lavalder, er 200 14-årige blevet trukket i retten på blot et halvt år i 2010. Heraf blev 170 fundet skyldige i sager, som oftest omhandlede hærværk og butikstyveri.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) forklarer man de manglende ungesamråd med, at initiativet ikke er lovfæstet.

Vi opfordrer kommunerne til at etablere ungesamråd, men så længe det ikke er lovbestemt, er kommunerne ikke forpligtet til det, siger Hanne Gøttrop, chefkonsulent i Børne- og kulturkontoret.

Domstolsstyrelsen oplyser, at den ventede efteruddannelse til dommere er fastlagt til at starte i december. Altså halvandet år efter, at loven er trådt i kraft. Forsinkelsen skyldes praktiske årsager.

Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at halvandet år er lang tid, men forventningerne til indholdet lå først fast i februar 2011, siger HR-chef Gerd Sinding.

Hun fastholder, at rettergangen for de unge 14-årige ikke er blevet påvirket i den pågældende periode.

Det er jo ikke et helt nyt område. Vores dommere er vant til at behandle sager mod unge, efteruddannelsen gør dem blot endnu bedre til det, siger hun.

Hos oppositionspartiet SF kalder man sagen en skandale og kræver omgående svar.

Jeg synes, at det er skandaløst, at regeringen sænker den kriminelle lavalder uden at gennemføre de tiltag, som skulle sikre, at vi får færre unge, der havner i kriminalitet, og at de, der bliver dømt, kommer på rette kurs, siger retsordfører Karina Lorentzen.

Nogle unge har nok ikke fået den rette sanktionstype, fordi dommerne ikke har været uddannet til det. Og antallet af kriminelle unge kunne være sænket, hvis et ungesamråd havde grebet ind på et tidligt tidspunkt, tilføjer hun.

Karina Lorentzen kræver svar fra justitsministeren og vil blandt andet drøfte, om tiltagene skal lovfæstes./ritzau/