Troen kan ikke undgå at få etiske konsekvenser

Når det handler om Jesus, er man i vores hjemlige teologi meget forsigtig med direkte at lade sig vejlede af hans ord. Når man tror på hans ord, skal man åbenbart ikke tro, at man dermed også får en vejledning i forhold til etik og politik.

LÆS OGSÅ: Dengang den kristne etik blev smidt på bålet

Men når det drejer sig om Luther, er der ingen forsigtighed til stede. Alt, hvad Luther har sagt, kan tilsyneladende bruges som en direkte vejledning i, hvordan vi skal forholde os til etik og politik.

Skønt det næppe er hensigten, er det lige før, man teologisk og kirkeligt gør Jesus til en forløber til Luther.

Denne tendens er tydelig i Thomas Reinholdt Rasmussens kronik i Kristeligt Dagblad den 21. juni. Her lader Reinholdt Rasmussen Luther smide enhver form for kristen etik på bålet.

Dermed går ikke blot middelalderkirkens kanoniske ret op i røg. Det er også Jesu sindelagsetik og forkyndelse af Guds rige som barmhjertighed mod de mindste og svageste, der brændes af. Og man må spørge: Hvad er egentlig meningen?

I Reinholdt Rasmussens kronik er meningen at få afgrænset kristendom fra islam. Islam er en lovreligion, kristendom kan derimod ikke foreskrive noget positivt eller entydigt om, hvad der er det rigtige at gøre.

I EN VIS FORSTAND giver denne sondring mening. I kristendommen er budskabet om syndernes forladelse ved troen på den korsfæstede og opstandne det centrale, der frelser og gør et menneske frit.