På trods af en politisk bestemt tidsfrist for, hvor lang tid en vold- eller voldtægtssag må vare ved de danske domstole, afgøres færre og færre af retssagerne inden for fristen
37 dage. Så lang tid må en retssag om vold eller voldtægt maksimalt vare ved de danske domstole, fra sagen indbringes for retten, til der falder dom. Det besluttede Folketinget tilbage i 2004. Men siden da er andelen af sager, der afgøres inden for den fastsatte tidsramme, kun blevet færre.
LÆS OGSÅ: Thi kendes senere for retDen seneste opgørelse fra Domstolsstyrelsen viser, at andelen af voldssager afsluttet inden for de 37 dage er faldet fra 50 procent i 2007 til kun 43 procent i 2010.
Værre ser det ud for voldtægtssagerne, for her er andelen faldet fra 46 procent i 2007 til 34 procent i 2010. Og kun 17 procent af voldtægtssagerne blev afgjort inden for tidsfristen i første kvartal af 2011.
Det bekymrer især ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital, Anja Hareskov Jensen.
”Det er voldsomt belastende for pigerne at vente så lang tid. De venter dels på at blive afhørt i retten og møde deres gerningsmand igen og dels på, at nogen siger ’ja, det, du har været udsat for, er ikke okay’,” siger hun og forklarer, at ventetiden helt konkret betyder, at pigerne i længere tid skal huske på detaljer fra den traumatiske episode, hvilket kan forlænge og forværre deres psykiske tilstand:
”De får igen mange symptomer på posttraumatisk stress-syndrom og bliver tit også mere angste. Så det er vigtigt, at sagsbehandlingstiden bliver så kort som muligt,” siger hun.
Dr.jur. og formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg Sysette Vinding Kruse mener, at den negative udvikling i sagsbehandlingstiden er kritisabel:
”Det bekymrer mig, for det er i alle former for straffesager altid problematisk at skulle vente længe.”
Også retsordfører for Socialdemokraterne Karen Hækkerup kalder nedgangen i antallet af sager, der behandles inden for tidsfristen, problematisk og påpeger, at udviklingen har set sådan ud i flere år.
Samtidig kritiserer hun regeringen for ikke at have givet domstolene de rette betingelser for at opfylde de opstillede krav.
”Der er ikke nogen tvivl om, at man bliver nødt til at få gjort noget ved det, for det er dybt utilfredsstillende, at man har et politisk krav, der ikke bliver opfyldt. Alternativt må man fjerne kravene, hvis der ikke er vilje til at tilføre de nødvendige midler. Det er utroværdigt at have nogle krav, man godt ved, domstolene ikke kan leve op til,” siger hun.
Den kritik afviser Venstres retsordfører, Kim Andersen, selvom han understreger, at vold- og voldtægtssager er højt prioriterede.
”Jeg synes, at resultaterne er meget skuffende. Men det nytter ikke noget, at man råber på flere økonomiske ressourcer, hver gang der bliver stillet krav. Vi kan altså ikke hente penge ned fra træerne,” siger han.
Årsagerne til de forlængede sagsbehandlingstider er komplicerede, mener direktør for Domstolsstyrelsen Adam Wolf:
”Det er et tema, der fylder meget ved retterne. Vi laver statistik på det, drøfter det løbende og analyserer på, hvordan vi kan gøre det bedre. Men man må bare erkende, at der ikke kun er én forklaring, men rigtig mange afgørende faktorer, der ikke er under domstolenes kontrol alene.”
dalsgaard@k.dk