Turen gik til Berlin

Men lad det ligge. Historien om Berlin og danskerne i det 20. århundrede er tilstrækkelig til at bære en bog, og Henrik Heinemeier giver et godt vue over denne periode i den dansk-tyske kulturhistorie. Dels i en række kronologiske kapitler fra kejserriget over revolution og kapitulation til den delte by og et kapitel efter genforeningen. Og dels i en række tematiske kapitler om danske kunstnere og korrespondenter i Berlin – og med mellemspil om den danske kirke og menighed i Berlin.

De tematiske kapitler er bestemt ikke de mindst interessante. Det er her, man ser, hvorledes den store historie udspiller sig også på det personlige plan. Som for eksempel dirigenten og komponisten Paul von Klenau, født i København i 1883, der rejste til Berlin for at studere og blev stærkt påvirket af Schönberg og andre komponister, hvis musik blev lagt for had af nazisterne. Von Klenau, der var antisemit og gift med en jødisk kvinde, fik en karriere i nazisternes operahuse, blandt andet med noget så paradoksalt som en tolvtoneinspireret opera med nazistisk libretto.

Andre fremtrædende kunstnere havde knap så paradoksale biografier, men afspejler ikke desto mindre interessante historier med Berlin som fokuspunkt. Nogle kender man, fra tenoren Lauritz Melchior til billedkunstneren Olafur Eliasson – andre er mindre kendte.

Det gælder også for korrespondenterne i Berlin 1933-45, hvor magtkampe mellem Goebbels’ propagandaministerium, udenrigsministeriet og rigspressechefen lavede huller i den nazistiske propagandamaskine. Huller, som danske korrespondenter kunne sno sig gennem – eller falde i. Som Berlingskes korrespondent, baron Schaffalitzky, der var blevet for pronazistisk og blev fyret af avisens antinazistiske udenrigsredaktør i 1934. Samme redaktør blev fire år senere flyttet væk fra stillingen som udenrigsredaktør. Den journalistiske frihed var under pres såvel i Berlin som på de danske redaktioner.

Interessant er også nedslagene i den danske presses stilling i DDR-tiden. For eksempel leverede William Flyckt, der var akkrediteret som korrespondent for Kristeligt Dagblad i Østberlin i 1981-86, også oplysninger til Stasi, hvor han var tilknyttet afdelingen for kirker og blandt andet havde til opgave at udspionere den danske menighed, som havde medlemmer i både øst og vest.

Det er et omfattende stof, Henrik Heinemeier håndterer; sine steder bliver det noget opremsende og lidt for kortfattet for den læser, der er særligt interesseret i bestemte områder. Men ”Berlin og danskerne” er en god trædesten at gå videre fra, godt hjulpet af en fyldig litteraturliste. Der er i hvert fald et par titler, denne anmelder skal have med i feriekufferten.

kultur@k.dk

Henrik Heinemeier: Berlin og danskerne – historien om danskerne i den tyske hovedstad siden 1871. 272 sider. 299 kroner. Rosenkilde & Bahnhof.