Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Forelsket på internettet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forelsket på internettet

Lone Laugesen og Jørn Pedersen mødte hinanden på en datingportal. Billedet er fra deres bryllup, der stod ni måneder efter deres første møde.

- Privatfoto.

Emneord for denne artikel

kærlighed | internettet | forelsket | moderne liv | netdating | datingportal
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

48-årige Lone Laugesen fra Herning havde været alene i mange år, da hun endelig tog mod til sig og oprettede en datingprofil på nettet. Ni måneder efter blev hun gift med sin Jørn. ”For os var datingportalen en isbryder,” fortæller hun

Det krævede et langt tilløb, før Lone Laugesen valgte at lægge sin profil ud på en datingportal på internettet. Inden da havde hun ”været inde og snuse” flere gange, men umiddelbart virkede det lidt som en jungle, hun var nervøs for at fare vild i. Men lysten til at finde en livsledsager vandt til sidst over skepsisen, og det er hun i dag dybt taknemmelig for.

LÆS OGSÅ: Netdating er en rationel tilgang til kærligheden

Som kristen og frikirkemedlem valgte hun at styre udenom de store datingportaler og søgte efter noget mere specialiseret. Valget faldt på den skandinaviske www.7ehimlen.com (siden har i dag skiftet navn til solid.love.com, red.), fordi hun vurderede, at her var størst chance for at finde en ligestillet. Hun kunne lige så godt have valgt Kristeligt Dagblads www.hjertedating.dk, der også er en side beregnet for singler med en kristent livssyn.

SE OGSÅ: Kristeligt Dagblads datingportal, hjertedating.dk

I starten skrev Lone Laugesen lidt med nogle forskellige mænd, men ret hurtigt indsnævrede ”feltet” sig til én enkelt: Jørn Pedersen – som hun i dag er lykkeligt gift med på andet år.

Annonce
”Jeg havde helt klart nogle fordomme om netdating, før jeg begyndte. Tænkte det nok lidt som et kødmarked og som et sted, hvor man kan give sig ud for at være en helt anden, end den man er. Men jeg blev hurtigt klar over, hvordan jeg kunne fritte folk derinde lidt ud, og hvad der er vigtigst: Jeg blev klar over, hvad det var, jeg selv gik efter,” fortæller Lone Laugesen.

Hun besluttede blandt andet, at hun ville have en mand, der også var inden for frikirkemiljøet, at han ikke måtte have mindre børn, og at han skulle være indstillet på at bo i Herning, for hun ønskede ikke selv at flytte.

”Jeg skrev sammen med Jørn i tre uger, før vi mødtes. Undervejs i skriveriet havde vi fundet ud af, at vi kun boede tre minutter fra hinanden og kom i den samme kirke. Jeg vidste godt, hvem han var, og havde da også kigget lidt efter ham. Men han var lige blevet enkemand, og jeg ville ikke trænge mig på. Han vidste på samme måde, hvem jeg var, men anede jo ikke, at jeg gerne ville finde en kæreste. Mænd skal nogle gange ringes meget tydeligt op! Datingportalen blev en isbryder for os,” siger Lone Laugesen.

Hun husker tydeligt deres ”første” møde. Det var den 21. december klokken halv ti om aftenen. Jørn stod og skulle afsted på juleferie, men ville altså lige møde Lone, før han tog afsted. Det blev en hyggelig aften, og da Jørn kom hjem igen omkring nytår, blev de to kærester. Den 19. september 2009 giftede de sig og holdt en stor bryllupsfest for 100 venner og familie.

”Jørn blev meget, meget forelsket og havde med det samme en vished om, at det skulle være os to. Jeg havde flere betænkeligheder og forbehold. Måske hang det sammen med, at jeg havde været alene, siden jeg blev skilt i 1994 fra min første mand. Min forelskelse tog langsomt til i takt med, at jeg gav slip på mine forbehold. I dag er vi begge fyldt med lykke og taknemmelighed over at have fundet hinanden,” siger hun.

Og de er ikke alene. Netdating er blevet et helt almindeligt fænomen i Danmark. I foråret viste en Galleup-undersøgelse, at 38 procent af danskerne er klar til at bruge netdating til at søge en partner, mens op mod hver fjerde allerede har gjort det. Langt hovedparten af de danskere, der netdater, mødes også ude i virkeligheden, og cirka halvdelen af dem finder rent faktisk også en partner. Nogle netdater for at få en uforpligtende flirt, men der er en klar overvægt af mere seriøse netdatere, der søger et fast forhold. Og når de har fundet hinanden, fortæller de typisk glad og gerne omverdenen om, at de har mødt hinanden på nettet.

”I takt med at så mange gør det, er netdating blevet en stadig mere accepteret måde at finde en partner på. Og især inden for de seneste fem år er det blevet en helt normal metode også for den voksne og ældre del af befolkningen.”

Det siger Casper Høeg Radil, der er sociolog og ph.d.-studerende ved København Universitet og forsker i netdating.

Psykolog Tina Kilburn, Aarhus, er helt enig. Hun har været medudvikler af datingportalen Q500, hvor brugerne matches gennem besvarelser på en lang række spørgsmål.

”I dag er det helt legitimt at sige: Vi har mødt hinanden på nettet. Vi kan se, at det især rykker for folk over 40 år, der ofte har været i forhold tidligere og nu søger en ny partner, men også mange over 60 år er begyndt at bruge internettet til dating. I de senere år er de kommet bedre med rent teknologisk, og for dem kan netdatingen skabe et godt værn mod ensomhed,” mener hun.

For Lone Laugesen blev mange års utilfredshed med at være alene brudt, da hun loggede sig ind på en datingprofil. I dag anbefaler hun varmt metoden til andre og har blandt andet en nær veninde, der også har fundet en kæreste på nettet.

”Jeg tror egentligt, at jeg bedst kan lide tanken om, at kærligheden er noget, man tilfældigt møder. Det er ligesom et ideal, men også ret urealistisk. Jeg er ikke spor flov over at fortælle, at Jørn og jeg har mødt hinanden på nettet, og jeg kan kun sige, at hvis man er fornuftig og ikke alt for blåøjet, så er det en rigtig god metode.”

washuus@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​