Efter gymnasiet indskrev den kommende forstander for Roskilde Festivalhøjskole, Jesper Øland, sig selv på Handelshøjskolen, men han kedede sig så meget, at han droppede ud igen.
LÆS OGSÅ: Festivalhøjskole vil værne om dannelse
En dag registrede jeg 11 studerende, der sad og sov til den samme forelæsning, så jeg besluttede at tage på Ry Højskole i stedet for. Og det gav mig den fuldstændig omvendte oplevelse. For på fem måneder følte jeg, at jeg havde lært mere, end jeg gjorde gennem tre år i gymnasiet, fortæller Jesper Øland, der siden har gennemført lærerseminariet og nu er tæt på at få en kandidatuddanelse i filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Jeg har højskolebriller på hele vejen i min tilgang til mine uddannelser. For højskolen lærte mig, hvad det betyder, hvis man forener engagerede lærere med engagerede elever, der selv har valgt at være der. Ejerskab er nøglen til læring. Og i dag mener jeg faktisk, at højskolerne er det sidste fristed for engagerede lærere i det danske uddannelsessystem, der ellers er blevet reguleret stadig strammmere af elevplaner, tvungne pensumlister og rapportskrivning, siger Jesper Øland, der selv har arbejdet indenfor højskoleverdenen i 16 år først på den samme højskole, han selv gik på, siden som konsulent for højskolernes forening og de sidste to år som forstander og tovholder for den kommende højskole på Musicon i Roskilde, der efter planen skal åbne for elever fra 2014. Og det skal nok lykkes, mener Jesper Øland, selvom han stadig mangler at finde knap 80 millioner kroner til bygningerne.
Nogle vil måske kalde mig naiv, men jeg er helt overbevist om, at det vil lykkes. Ellers havde jeg heller ikke sagt mit faste job op for at lede projektet, siger Jesper Øland, der i denne uge både kunne præsentere skolens nye bestyrelse og de første sponsorer, der har giver 15,2 millioner til udviklingen af en højskole med en festival i baghaven.
Højskolen bliver dog ikke nogen rockhøjskole, men med Roskilde Festival som partner vil skolen uddanne eleverne til at lede, organisere og motivere unge mennesker til frivilligt arbejde. Og det handler dybest set om dannelse, mener han:
Hvis vi skal have et ordentligt samfund, er det fuldstændig vigtigt, at vi igen begynder at fokusere på gamle højskoleværdier som medborgerskab og frivillighed. Roskilde Festival forstår at engagere frivillige, men det foregår meget omkring sig selv. Og vi vil vise, at man kan bruge de samme egenskaber uden for skolen, hvad enten man skal bygge en festival op i Varde eller en flygtningelejr i Tanzania,.
Jesper Øland har sin egen forståelse af de danske højskoleværdier:
Jeg er ikke grundtvigianer, men jeg kender min Grundtvig. Jeg er kulturkristen, så det bliver ikke en religiøs højskole. Dem er der også kun tre tilbage af. For højskolen er ikke et datterselskab til den danske folkekirke, selvom mange tror det. Og jeg synes, at det er afgørende, at man ikke bliver lukket omkring sig selv, så man tror, at ens egen kultur eller religion er den eneste rigtige. Som højskolemand mener jeg selvfølgelig, at det er vigtigt at kende sine egne rødder, men jeg kommer til at invitere både muslimer og kristne og højre- og venstreorienterede på skolen, fastslår Jesper Øland, der privat har flyttet sin kone og sine snart to børn til Trekroner ved Roskilde.