Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?

Formanden for det hollandske parlament, Gerdi Verbeet (th.), tog imod den britiske overrabbiner Jonathan Sachs, som deltog i en høring i parlamentet. Loven, der forbyder rituel slagtning, uden at dyrene er bedøvet først, blev dog alligevel vedtaget.

- Marcel Anonisse/AFP/Scanpix.

Emneord for denne artikel

forbud | dyrevelfærd | jødedom | rettighed | Holland | troende | etisk | rituel slagtning
flexblock
12 debatindlæg Hold mig opdateret

Dyrevelfærd er blevet årsag til en etisk brydekamp i Holland, hvor politikere har stemt for et forbud mod rituel slagtning

Både mennesker og dyr har rettigheder. Men hvis tæller mest? Det spørgsmål er blevet det helt store emne i den hollandske politiske debat, efter at det hollandske underhus i den forløbne uge med stor opbakning stemte for et forbud mod rituel slagtning.

LÆS OGSÅ: Hollandske jøder og muslimer til kamp mod nye slagte-regler

Sagen giver cirka 50.000 hollandske jøder og en million hollandske muslimer et praktisk problem, når de i fremtiden kan få svært ved at finde hollandsk kød slagtet efter forskrifterne om, at dyrene ikke må bedøves, før de får skåret halsen over. Men den har også fået splittet de politiske eliter langs uvante skillelinjer, der langtfra går mellem højre og venstre. Skillelinjen har blandt andet gået mellem dem, der har forståelse for religiøse skikke, og dem, der ikke har.

Annonce
Som bannerførere for forslaget har man set en alliance mellem det højrepopulistiske og islamkritiske Frihedsparti, anført af Geert Wilders, og Dyrenes Parti, der er det første dyrevelfærdsparti i verden, der har fået et sæde i et nationalt parlament. Omvendt har traditionelle kristne partier som de yderligtgående protestantiske partier SGP og Christen Unie stillet op til forsvar for de jødiske og muslimske traditioner og klart modsat sig det, man ser som en knægtelse af den ellers hævdvundne hollandske tradition for at tage hensyn til religiøse minoriteter.

Længere inde på den politiske midte har diskussionen også splittet partierne. Og det har ledt til store interne stridigheder i blandt andet det konservative regeringsparti CDA, der har en stærk kristendemokratisk baggrund og dermed stor forståelse for synspunkter, der bunder i trosudøvelse. Socialdemokraterne, som er i opposition, har også oplevet intern strid, fordi partiets bagland på den ene side tæller en del jøder og muslimer, og på den anden side en stor gruppe folk, for hvem dyrevelfærd er meget vigtigt.

Uenighederne kulminerede inden selve afstemningen i en politisk maratonsession i det hollandske underhus, hvor debatten strakte sig til langt ud på natten.

Og det er ikke så dårligt, mener lektor ved Institut for filosofi og etik på universitetet i Utrecht Frans Stafleu, der har taget aktivt del i debatten.

”De politiske partier er blevet tvunget til at tage nogle oprigtige diskussioner, der ikke bare handler om partipolitik, men også om, hvad der vejer tungest, de troendes rettigheder eller dyrenes. Det er en rigtig god ting,” siger han.

Samtidig har debatten sat fokus på mere end bare religiøse minoriteters rettigheder.

”Når jeg har diskuteret spørgsmålet særligt med repræsentanter for den jødiske tro, siger de: Se på, hvordan I slagter dyrene. Under masseproduktion og med bedøvelsesmetoder, som ikke engang altid virker. Se så på, hvordan vi gør det. Vi har meget mere respekt for dyret. Det sker under meget mere stille forhold og med en slagter, der har en lang uddannelse i, hvordan han skal skære. Så kan det godt være, at selve dødsøjeblikket er mere voldsomt. Men vi mener, at vores måde overordnet er bedre,” siger Frans Stafleu.

Efter hans vurdering er det meget naturligt, at et sådant forbud kommer netop nu. For de fleste hollændere bliver stadig mindre religiøse, samtidig med at der kommer stadig mere fokus på dyrevelfærd i samfundet generelt.

”Der er modstand mod intensivt landbrug i befolkningen. Folk mener ikke, at det er godt at behandle dyr som en del af en masseproduktion med store stalde med over tusind dyr samlet på et sted,” siger Stafleu, der med stor interesse vil følge, om dette kan være startskuddet til endnu mere vidtrækkende regler for godt dyrehold. Eller om det kun er populært, fordi det ikke er noget, der rammer den gennemsnitlige hollænder.

“Det er ikke godt, hvis det her er enden på diskussionen. Så må konklusionen være, at vi i Holland er frontløbere på dyrevelfærdsområdet, så længe det kun er noget, som skader andre end os selv,” siger han.

albrechtsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Vi har aldrig ret til at påføre dyr lidelser

Frans, publiceret d.06/07 10:18 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
Rikke Albrechtsen formulerer sig således i artiklen: "Skillelinjen har bl.a. gået imellem dem, der har forståelse for religiøse skikke, og dem, der ikke har". Dersom hun stod på dyrenes side ville hun have skrevet: " Skillelinjen har bl.a. gået imellem dem, der forstår,når dyr unødigt lider, og dem som ikke forstår - eller lukker øjnene".
Derudover antydes det i artiklen, at man ikke både kan være troende kristen og dyrevelfærdsfortaler samtidigt. Det er en fordrejning af faktum. De kristne, som forstår sammenhængen imellem skaberværket og sig selv, kan ikke gå ind for rituelle slagtninger eller andre dyremishandlinger.
Desuden findes der en dyreværnslov i Danmark og i Holland, som forbyder, at vi påfører dyr smerter. Det er virkelig hårrejsende, at Folketinget samtidigt iflg. andre paragraffer legaliserer unødige, rituelle slagtninger. Det er dobbeltmoralsk og afskyvækkende.
At forsvare rituelle slagtninger med, at landbrugets og alm.slagteriers dyremishandel er værre endnu, end rituelle slagtninger, - er overhovedet ikke acceptabelt. Dyr skal IKKE lide under nogen omstændigheder!!! HVornår tager politikerne dyreværnsloven alvorligt???
Del Link

Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?

britt, publiceret d.06/07 10:33 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
Det er absolut kristent at være dyrevelfærdsfortaler. Dels har vi Frans af Assissi, der elskede alle Guds skabninger, og det gjorde han, fordi Gud gør det. I bibelen læser vi, at Gud elsker den, der føler med sit kvæg, og at Guds kærlighed er over alle Hans skabninger.
Som kristen har man virkelig pligt til at kæmpe for miljø, natur og dyrevelfærd, og aldrig skele til pengeinteresser eller religiøse overleveringer.
Del Link

Boltpistolen!

nobody knew, publiceret d.06/07 11:16 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
Hvad skulle der være specielt humant ved det, sig undskyld ko!
Del Link

Sv. Vi har aldrig ret til at påføre dyr lidelser

Ina Rex, publiceret d.06/07 12:06 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
Frans skrev:
Rikke Albrechtsen formulerer sig således i artiklen: "Skillelinjen har bl.a. gået imellem dem,...


Det kan ikke udtrykkes bedre, end du allerede har gjort det, Frans, så jeg "nøjes" med at tilslutte mig dit indlæg til 100%!
De bedste hilsener
INA
Del Link

Giver I en underskrift?

Ina Rex, publiceret d.06/07 12:12 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
Nu, hvor vi skriver om dyrvelfærd, er I så måske søde at give en underskrift her:

http://e-activist.com/ea-action/action?ea.client.id=24&ea.campaign.id=11163&ea.param.extras=Organization:WSPADK&ea.param.extras=Source:email

Jeg siger i hvert fald Tusind Tak!
Del Link

Sv. Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?

Hans, publiceret d.06/07 15:30 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
britt skrev:
Som kristen har man virkelig pligt til at kæmpe for miljø, natur og dyrevelfærd, og aldrig skele til pengeinteresser eller religiøse overleveringer.

Det er da ønsketænkning. Adskillige borgerlige er da kristne og skeler bestemt
mere til pengeinteresser end til miljø og natur. Bare tænk på miljøministeren
og fødevareministeren blot for at nævne to...
Del Link

På ovenstående, ja!

nobody knew, publiceret d.06/07 15:52 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
Mange spiser kød, men ikke alle og kun små møller har fremtid!
Del Link

Borgerlige kristne!?

britt, publiceret d.06/07 18:41 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
Hvis man skeler mere til pengeinteresser end til miljø, natur og menneskers velfærd, kan man da godt kalde sig kristen, men!
Hvis man er kristen i ord og ikke i handling, hvad er ens tro så værd? Læs Jakobs brev!
Del Link

Sv. Vi har aldrig ret til at påføre dyr lidelser

Broby, publiceret d.06/07 19:15 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
Frans skrev:
Rikke Albrechtsen formulerer sig således i artiklen: "Skillelinjen har bl.a. gået imellem dem,...


Jeg er heller ikke vild med formuleringen om diskussionens skillelinje som gående mellem dem med forståelse for religiøse skikke og dem uden. Jeg har stor forståelse for vigtigheden af religion og religiøse ritualer - det er et menneskeligt behov på linje med føde, vand samt fysisk og psykisk intimitet (sex og kærlighed) - men mener ikke, at dette behov kan bruges til at legitimere dyremishandling. Det svarer jo til at sige, at fordi vi mennesker har seksuelle behov, bør voldtægt være legitim. Vi mennesker kan have behov for både sex og religion - men vi har ikke nogen rettigheder over ANDRE levende væsener i kraft af disse behov.

Det giver bedre mening i denne diskussion at sætte et skel mellem, hvad folk gør ved sig selv, og hvad de gør ved andre. Hvis et voksent menneske pga. religiøs overbevisning vil gå med burka hele livet eller endda omskære sig, så kan man sige, at det er vedkommendes eget valg. Men det samme kan man ikke sige, når en person vil gå ud og gøre noget ved andre. Især ikke, hvis disse andre er ude af stand til selv at sige fra eller forsvare sig. Som børn og dyr er. Så må andre træde til for deres forsvar.

Jeg synes, det er rimeligt at sige fra overfor skikke som omskæring af børn M/K samt lidelsesfuld slagtning eller lidelsesfyldt opdræt af dyr. Hvad enten motivationen er religiøs eller pekuniær (industrilandbrug). Fordi ingen bør have ret til at påføre andre lidelse på krop og sind for sin egen (religiøse eller økonomiske) vindings skyld. Og som Karen Blixen sagde, da hun talte imod vivisektion: Det er ikke kun for dyrenes skyld, at vi bør behandle dem ordentligt. Det er også for vores egen. For et menneske tåler ikke at vænne sig til grusomhed. Man bliver skadet af det på mange planer.

Vi bør i alle livets forhold efter min mening - uanset tro, og uanset økonomi - i hele vores livsførelse gøre alt for at sigte væk fra grusomhed og hen imod stadig større empati og respekt for alt levende.

Som voksent menneske har man endvidere et uendeligt ansvar, når det gælder dyrs og børns vel. Fordi de er 100 % hjælpeløse overfor os. De er totalt i vores magt - og det forpligter. Nærmere bestemt forpligter det til barmhjertighed.

"Hvad I har gjort mod den mindste af disse små, har I gjort mod mig."

"Barmhjertighed vil jeg, ej slagtoffer."
Del Link

Religion eller tradition?

Lili, publiceret d.06/07 19:25 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?
Alene denne overskrift er dybt problematisk, for der kan da ikke være mennesker der vægter religion højere end levende dyr - eller er der??
Ja det er der jo så åbenbart, hvor grotesk det end lyder.
For hvis vi skal være helt ærlige, så har rituel slagtning nok ikke ret meget med religion at gøre. Der er nok snarere tale om kultur og tradition blandet med een af menneskets fæle misforståelser, nemlig at vi - Homo Sapiens - er jordens hersker, og vi har lov til at behandle dyrene som vi nu lyster.
At mange så bruger religion som undskyldning for at mishandle dyr, det gør det endnu mere sørgeligt og uforståeligt.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​