Susanne A. Andersen |
6. juli 2011
Thorkild Simonsen har været en af sin generations mest ind-flydelsesrige politikere som bykonge, KL-formand og i en sen alder endda indenrigsminister
For første gang i sit liv har tidligere Aarhus-borgmester, bykonge og indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) det seneste halve år droslet ned for sin berømte udadrettede energi. I morgen fylder han 85 år.
LÆS OGSÅ:
Må leve så tilsammenEn ikke alvorlig sygdom har siden efteråret givet ham anledning til hjemme hos hustruen, Edny, at få læst noget af den historiske og politiske litteratur, som hans aktive politiske liv ikke levnede stunder til. I mellemtiden har de efterspurgte foredrag rundt i landet måttet hvile, selvom han dog ikke har opgivet at genoptage dem.
Det lå ellers ikke i kortene, at den generte og ordblinde malersvend fra et indremissionsk hjem i Vendsyssel skulle blive en af rigets mest indflydelsesrige politikere gennem 40 år. Men sådan blev det. For Thorkild, som aarhusianerne altid har været på fornavn med, både ville og kunne, da han skulle.
Kælenavnet “Thorkild Tusindben”, kreeret af Svend Auken, var en kærlig hyldest til en politiker med enorm energi og bestyrelsesposter i utallige politiske, kulturelle og erhvervsmæssige sammenhænge.
Et andet Auken-tilnavn, “Onkel Vitalius”, var et mere bittersødt hib til partifællen, der aldrig var bange for at tale den daværende socialdemokratiske regering midt imod, når Thorkild Simonsen syntes, de mistede jordforbindelsen på Christiansborg.
Når Simonsen i morgen fylder 85 år, kan han se tilbage på et liv som sit livs egen styrmand. Det tog fart, da et højskoleophold gjorde malersvenden interesseret i gerningen med at undervise unge mennesker. Det førte ham i 1953 til et lærerjob i Aarhus, hvor han siden blev viceskoleinspektør i 1964.