Barnløse opgiver behandling

Professor og overlæge på Skejby Sygehus Jakob Ingerslev oplever, at det især er arbejdsløse og studerende, som kommer i klemme.

For eksempel en 22-årig kvinde, som for nylig blev henvist, fordi hun var gået i overgangsalderen og dermed ikke længere producerede æg.

”Hun skulle hormonstimuleres med det samme, men det koster 10.000 kroner, og de penge havde hun som studerende ikke. Tilfældigvis havde vi hormoner stående fra et venligt medicinalfirma. Ellers skulle hun have gået til forældre og bedsteforældre for at skaffe pengene,” siger Jakob Ingerslev.

Ifølge regeringens beregningsmodel kommer det højst til at koste de barnløse 30.000 kroner om året at blive behandlet.

Men formanden for Dansk Fertilitetsselskab, Karin Erb, siger, at erfaringen viser, at udgifter op til 50.000 kroner er almindelige, fordi behandlingerne kan strække sig over flere år.

”Fertilitetsbehandling er et lotteri. Nogle er heldige og bliver gravide i første forsøg og kan nøjes med at betale 15.000 kroner. For andre bliver det langt dyrere, og da det ikke er til at vide i forvejen, afholder det mange fra at gå i gang,” siger hun.

Holder nedgangen i antallet af behandlinger, vil det på landsplan betyde, at der bliver født mellem 400 og 500 børn færre om året.

Det er uheldigt, fordi fødselstallet i forvejen er lavt, siger sundhedsordfører for Socialdemokraterne Sophie Hæstorp Andersen. I første kvartal i år var det det laveste i 21 år.

”Vi skal tilbage til, at barnløse kan få tre gratis behandlinger i det offentlige. Det er nødvendigt, at børnetallet stiger, hvis vi vil bevare vores velstand,” siger Sophie Hæstorp Andersen. /ritzau/