Det, der gør Hamborg Bibelen så enestående, er de 89 illustrationer. Det er en slags tegneserie af høj kunstnerisk kvalitet, hvor illustratorerne giver et indblik i deres fag og hele bogproduktionen i middelalderen", siger Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen.
- Det Kongelige Bibliotek
Birthe B. Pedersen |
7. juli 2011
Hamborg Bibelen fra 1255 er af Unesco blevet anerkendt som en del af menneskehedens fælles, kollektive hukommelse
Det er et rigt illustreret trebindsværk på latin, skrevet på pergament og sædvanligvis benævnt Hamborg Bibelen, fordi det blev fremstillet til domkapitlet i Hamborg. Men det går også under navnet Karolus-Bibelen efter skriveren eller Bertholdus-Bibelen efter dekanen, der overvågede og delvist finansierede arbejdet.
Siden 1700-tallet har det været i Det Kongelige Bibilioteks eje, og nu har Hamborg Bibelen fået Unescos ord for, at den er en del af det, der udgør menneskehedens fælles, kollektive hukommelse.
LÆS OGSÅ: King James Version - en bibelklassiker på 400 år”Det er et af mine foretrukne håndskrifter, som jeg altid viser frem under mine offentlige causerier på Det Kongelige Bibliotek. At Hamborg Bibelen nu anerkendes af Unesco, er ganske enkelt en sensation,” siger en næsten oprømt direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, som har været primus motor i bestræbelserne på at få Hamborg Bibelen optaget på Unescos liste over Memory of the World, verdens hukommelse.
For i første omgang gav Unesco afslag på at anerkende Hamborg Bibelen, der som bibel betragtet ikke er mere enestående end så mange andre latinske bibler fra middelalderen. Og langt mindre skelsættende end for eksempel det første eksemplar af Gutenbergs bibel, som allerede figurerer på listen, eller den gotiske Sølvbibel fra Uppsala, som også er blevet optaget på listen.
”Det, der gør Hamborg Bibelen så enestående, er de 89 illustrationer, hvoraf 20 viser, hvordan man fremstillede bøger i middelalderen, fra fåret blev dræbt, skindet garvet, og pergamentet fremstillet til indbindingen og illustrationerne. Det er en slags tegneserie af høj kunstnerisk kvalitet, hvor illustratorerne giver et indblik i deres fag og hele bogproduktionen i middelalderen. Noget tilsvarende findes ganske enkelt ikke i verden,” siger Erland Kolding Nielsen.
Memory of the World er dokumenternes pendant til Verdenskulturarvslisten, der samler bygningsværker og naturområder, og skal desuden skelnes fra den immaterielle kulturarv som sange, danse og mundtlige overleveringer.
Danmark har tidligere fået optaget H.C. Andersen- og Kierkegaard-arkiverne, men også registrene over Øresundstolden, som ifølge Erland Kolding Nielsen kortlægger 400 års nordeuropæisk handelshistorie.
Til vores fælles hukommelse hører også så forskellige dokumenter som Menneskerettighedserklæringen fra Den Franske Revolution i 1789, originalpartituret til Beethovens niende symfoni og Benz-patentet fra 1886.
”Hamborg Bibelen indgår naturligvis ikke i vores kollektive hukommelse i den forstand, at vi alle kender den. Men den er en del af vores kultur- og identitetsudvikling. Og måske bliver den også kendt af flere med optagelsen på Unescos liste,” siger Det Kongelige Biblioteks direktør.
bpedersen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad