Uberettigede fængslinger koster staten millioner

Ifølge loven kan en sigtet i udgangspunktet kun blive varetægtsfængslet, hvis vedkommende mistænkes for at have begået en lovovertrædelse, der kan give halvandet års fængsel, og hvor det antages, at personen vil forsøge at flygte, begå ny kriminalitet eller besværliggøre efterforskningen.

Men de senere år er der sket en række stramninger af lovgivningen i Danmark, nye love er indført, og strafferammerne er forhøjet.

Og det har ifølge Bjørn Elmquist ført til flere og længere varetægtsfængslinger og dermed også stigende erstatninger.

”Det er ikke, fordi man er blevet flinkere og derfor giver flere mennesker erstatning. Men fordi mængden af folk, der varetægtsfængsles, er forøget og dermed også mængden af folk, der er blevet det på et for løst grundlag,” siger han.

Juraprofessor ved Københavns Universitet Eva Smith mener også generelt, at man i Danmark varetægtsfængsler for meget og på for løst grundlag. Og det fører ikke kun til menneskelige, men også økonomiske tab.

”Det er et voldsomt indgreb i menneskers liv at varetægtsfængsle dem, og det kan have uoverskuelige følger. Dertil kommer, at der er en vis risiko ved at varetægtsfængsle folk, for hvis de bliver frifundet, eller sagen bliver droppet, kan man risikere at skulle betale erstatning for den tid, de har siddet. Så også rent økonomisk ville det være bedre for retterne at lade være med at varetægtsfængsle,” siger hun.

Retsordfører for De Konservative Tom Behnke er bekymret over stigningen i erstatninger.

”Det ser ikke godt ud, og så skal man nok til at arbejde grundigere. Vi ønsker kun færre og kortere varetægter,” siger han og påpeger samtidig, at ”det ville være hensigtsmæssigt at få et bedre overblik over, hvad pengene præcis går til”.

holtze@k.dk

dalsgaard@k.dk