Hver tredje indsatte er ikke dømt

”Bortset fra at blive slået ihjel eller få skåret en arm af er det at få berøvet sin frihed et af de alvorligste indgreb i et menneskes liv. Derfor er det her et alvorligt samfundsproblem. Dernæst er der en masse økonomi i det, men det er for mig at se egentlig underordnet,” siger han.

Det har det også været for hans klienter, der har fået en million i erstatning efter uberettiget varetægtsfængsling, for hvad skal de bruge det til, når de har fået psykiske mén af at være spærret inde? Og det bliver yderligere alvorligt af, at der er så lidt forståelse for det på politisk plan og i den brede befolkning, som ikke selv har prøvet det, påpeger Bjørn Elmquist.

”Der er en tendens til, at man mener, at det er folks egen skyld, når de bliver buret ind, for ’de er jo kriminelle’. Men det er de jo ikke, så længe de ikke er dømt.”

At varetægtsfængsling ikke er en dans på roser, nikker også folk inden for murene genkendende til. Tidligere fængselsinspektør ved Statsfængslet i Vridsløselille og Københavns Fængsler Ole Hansen mener, at forholdene helt omvendt burde være bedre for de varetægtsfængslede end de fængslede.

LÆS OGSÅ: "Det var som at være Pinocchio i snore"

”Det at være fange er i sig selv en ydmygelse, fordi man skal tigge og bede om alt. Men for varetægtsfangerne er det helt grotesk. Du skal mange steder bede om at få lov til at gå på toilettet, og du skal bede om at komme i bad, hvor du sagtens kan komme til at vente op til fire timer. Og samtidig har du i ventetiden næsten intet fornuftigt at tage dig til,” siger han og forklarer, at effekten af varetægtsfængsling er til at tage og føle på:”I fængslerne ser vi blandt andet et meget stort forbrug af nerve- og sovemedicin. Og det er meget naturligt, at sygeafdelingerne giver dem det, for de indsatte har det jo virkelig skidt. Man kan mærke, at det tærer på de indsatte, hvis de eksempelvis ikke har kunnet høre fra deres koner i tre måneder. Så bliver de ofte bange.”

Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, ph.d. Peter Scarff Smith bekræfter, at international forskning har vist, at varetægtsfængsling er psykisk hårdere end almindelig afsoning. Han har selv forsket i den historiske brug af isolationsfængsling og påpeger, at vi i Danmark har et isolationssystem, der har kørt på samme måde i over 100 år uden så megen debat.

”Der er mange gamle traditioner i hele vores retspraksis. Det er i den forstand en supertanker, der skal vendes,” siger han og nævner, at traditionen for mange og lange varetægtsfængslinger også ses i Norge og Sverige, og at man taler om det som noget særligt skandinavisk.

Heller ikke formanden for Dommerforeningen, landsretsdommer Mikael Sjöberg, kan umiddelbart forklare den store forskel på Danmark og udlandet. Men han understreger, at ingen bliver fængslet, uden at loven tillader det.

”Ud over at betingelserne skal være til stede, kan det godt være, at der er en større tradition for at begære varetægtsfængslinger i Danmark. Det er der nok. For kriminaliteten i Danmark er jo ikke større end i sammenlignelige lande,” siger han, men forklarer samtidig, at mulighederne for varetægtsfængsling er blevet flere. For i udgangspunktet skal man kunne risikere halvandet års fængsel ved domsafsigelsen, før man kan varetægtsfængsles.

”Der har jo været et skærpet fokus på kriminalitet ikke mindst de seneste otte-ti år. Næsten alle straffebestemmelser i loven er skærpet, så der er en politisk forventning om, at vi straffer hårdere. Det gør vi så, da vi jo følger lovgivningens intentioner. Og ser man på de bestemmelser i retsplejeloven, man kan varetægtsfængsle efter, er der desuden oplistet en hel masse lovovertrædelser, man nu undtagelsesvis kan fængsle for, selvom de ikke kan give halvandet års fængsel,” forklarer han.

Netop den tendens får seniorforsker Peter Scharff Smith til at råbe vagt i gevær:

”Man kan konstatere, at de politiske tiltag ikke har haft det nødvendige gennemslag, men at antallet af de lange varetægtsfængslinger tværtimod er steget. Så man må tage arbejdshandskerne på igen og få gjort noget mere ved det.”

dalsgaard@k.dk

holtze@k.dk