Fattige irakiske børn står foran deres hjem uden for Baghdad.
- Scanpix.
Ulla Poulsen |
7. juli 2011
En statusrapport fra FN om 2015-målene viser, at det går strygende med at gøre noget ved fattig-dommen i verden. Successen har bare ikke ført til, at færre mennesker sulter
Den gode nyhed er, at det går over al forventning med at nedbringe antallet af fattige mennesker i verden, det vil sige mennesker, der lever for mindre end 6,50 kroner om dagen. Den årlige statusrapport for 2015-målene fra FN viser, at det ikke blot vil lykkes at nå det første mål om, at maksimalt 23 procent af verdens befolkning lever i fattigdom. Det vil sandsynligvis lykkes at få andelen helt ned på 15 procent.
LÆS OGSÅ:
Tusinder af børn er på flugt fra sultDen dårlige nyhed er til gengæld, at selvom færre mennesker er fattige, er der lige så mange, der sulter som altid. Ifølge FN har andelen af sultende og underernærede ligget konstant på 16 procent af befolkningerne i u-landene siden 2000. Over 800 millioner mennesker. Dermed hænger opfyldelsen af den anden halvdel af mål et; at halvere antallet af sultende i en tynd tråd, indrømmer FN.
Årsagen er, at de mennesker, der sulter, hører til de fattigste af de fattigste og dem, det er vanskeligst og dyrest at hjælpe. Det koster et land uforholdsmæssigt mange penge at ændre vilkårene for en familie, der sulter, sammenlignet med at gøre noget for mennesker, der har lidt ressourcer. Det svarer til, at det kræver et kortere reb at nå et menneske, der ligger en meter under vandoverfladen frem for et, der ligger fem meter nede på bunden. Derfor vælger de fleste u-lande at koncentere deres indsats om de lidt bedre stillede af de fattige, fremhæver Henrik Hansen, professor i international økonomi ved Københavns Universitet.
”Det koster landene i den samlede vækst, hvis de skal gøre en indsats for de allerfattigste. Der er hurtigere resultater at få ved at bruge pengene på dem, der allerede selv kan noget – selvom de i virkeligheden trænger mindre. Dilemmaet er åbenlyst: Skal man prioritere dem, der har det dårligst, vel vidende at man så når færre mennesker, eller skal man hjælpe forholdsvis flere mennesker, selvom deres nød ikke er lige så åbenlys,” siger han.
FN’s rapport dokumenterer, at det i udpræget grad er det sidste, der sker. I den situa-tion er det en opgave for de rige lande, der giver udviklingsbistand, at minde u-landene om, at de også har en forpligtelse over for de allerfattigste. Og selvom det ikke indtil nu er lykkedes at opfylde den del af det første 2015-mål, der vedrører sult, så mener Henrik Hansen, at FN-målene har en værdi.
”Jeg har været skeptisk over for dem, men de har vist sig at være gode, fordi de fastholder politikerne på deres egne løfter,” siger han.
Lars Engberg-Petersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er enig i, at 2015-målene er væsentlige for at holde udviklingen på sporet, selvom de kun delvis har skabt resultater indtil nu.
”Vi ville stå dårligere uden dem. 2015-målene kan kritiseres for meget, men de er overordnet et forsøg på at dreje det globale samfund i en vis retning,” siger han.
upoulsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad