Jann Sjursen |
8. juli 2011
Det skal være nemmere for danske statsborgere at leve i landet med deres ægtefælle, selvom denne er udlænding, mener Jann Sjursen
Debatten om kontrol ved grænserne fortsætter. Utroligt nok, for sagens indhold er trods alt begrænset. Godt nok var debatten om mere toldkontrol til en begyndelse interessant alene derved, at regeringen for en tid havde svært ved at holde fast på et spinkelt folketingsflertal. Den slags tæt på et folketingsvalg giver naturligvis grobund for parlamentarisk tummel. Store idéer, det grænseløse EU og følelser mellem nabolande er selvfølgelig også en god cocktail.
LÆS OGSÅ: Så bliver udlændingepolitikken ikke strammere
Hvis ikke det var for Dansk Folkeparti, havde der trods alt næppe været så meget og så længe at komme efter. For Socialdemokraterne og SF støttede umiddelbart aftalen. Men da Dansk Folkeparti oven i hatten slog på stortromme for, at nu var grænsekontrollen genindført, blev det hele for meget, og fristelsen til at afprøve et smalt flertal for stor. Der gik med andre ord politik i sagen. Oppositionen ”vendte kåben” og kom på banen.
Lad lige billedet stå et øjeblik: Al den her hurlumhej drejer sig om toldkontrol af lidt flere biler ved den danske grænse. Det gør måske en forskel i forhold til bekæmpelse af kriminalitet. Men effektiv og ubehagelig grænsekontrol er det ikke.
Nej, så er der andre grænser, der håndhæves langt mere effektivt og med større konsekvenser for menneskers liv. Det gælder grænserne for at opnå familiesammenføring for både børn og ægtefæller. Her er det lykkedes Danmark at sænke grænsebommen effektivt!
Myndighedsalderen er 18 år. Det burde være sådan, at man som dansk statsborger fra da af kunne være sikker på både frit at kunne vælge sin ægtefælle og vælge at bosætte sig i Danmark med denne. Men det er ikke nogen selvfølge! 24-års-reglen forhindrer familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, hvis en af parterne er under 24 år. Er parrets samlede tilknytning større til et andet land end Danmark, ja, så kan man ikke umiddelbart blive familiesammenført i Danmark uanset indgået ægteskab.
Så meget for statsborgerskabet! 24-års-reglen, tilknytningskrav og diverse varianter af pointsystemer sætter i praksis grænser for kærlighed, og hvor ”uduelige” ægtefæller må være. Ægtepar og danske statsborgere tvinges ud af Danmark. Det er relativt nyt! Og det har store konsekvenser for noget så grundlæggende som familieliv.
Generelt har lovgivningen værnet om familie og ægteskab. Det skyldes blandt andet kristendommens indflydelse i vores samfund – et værdimæssigt aftryk i vores fællesskabskultur. Men i en årrække har denne tradition nu været brudt af markante undtagelser. Undtagelser, som det også i international sammenhæng er svært at forklare – og derfor også at forsvare. Værst er det selvfølgelig for de mennesker, det går ud over.
Begrænsningerne i familiesammenføringsreglerne for danske statsborgere fortjener endnu større opmærksomhed og mere debat end toldkontrollen. Det kunne måske føre til, at ægteskabet – og såmænd også statsborgerskabet – igen blev taget alvorligt, og lovgivningen bragt i overensstemmelse med vores kristne kulturarv.
Netop den kristne kulturarv er der medlemmer på Tinge, der gerne vil vogte. De kristne helligdage er senest her i Kristeligt Dagblad blevet taget stærkt i forsvar af kirkeordførerne fra Venstre og De Konservative. Ulla Tørnæs (V) og Charlotte Dyremose (K) vil bevare store bededag af hensyn til kulturarven, og fordi helligdagene er med til at bevare sammenhængskraften i det danske samfund.
Respekt for det, selvom det virker lidt søgt. For Venstre og De Konservative har sammen med et bredt flertal i Folketinget nærmest pulveriseret lukkeloven og udvisket forskellen mellem søndage og hverdage. Men helligdagene: De skal bevares!
Den almindelige grænsekontrol blev ikke gennemført i denne omgang. Godt det samme. Derimod er det på høje tid at genindføre muligheden for danske statsborgere for at leve sammen med deres ægtefælle i Danmark, uanset at vedkommende er udlænding. Der bør ikke sættes bom for kærlighed mellem ægtefæller! Det gælder i allerhøjeste grad både kulturarv og sammenhængskraft i vores samfund. En ny sag for Tørnæs og Dyremose?
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad