Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Fjernsyn, computer og mobiltelefoner er en integreret del af danskernes familieliv, men hvor meget fylder de moderne kommunikationsmidler? Vi bad en familie trække stikket ud i fire dage. Livet blev mere besværligt, men børnenes konflikter blev hurtigere løst

Lone Linde er glad for at læse bøger. I øjeblikket er det ferietid, og i haven ved huset i Karlslunde syd for København ligger en madras og en diger krimi og venter på, at hun igen tager et frikvarter med bogen. Børnene er en flok aktive piger, som med stor sikkerhed udfører alskens krumspring på havens trampolin. De er hverken computernørder eller tv-narkomaner, men en almindelig børnefamilie med skolebørn og to job. Derfor kom det også bag på dem, hvor meget mere tid de fik til at læse og være på trampolinen, da de i fire dage lukkede det moderne livs teknologiske hjælpemidler ude af deres liv.

”Jeg havde egentlig ikke tænkt, at computer, tv og mobiltelefon fyldte særlig meget i vores tilværelse, men når jeg ser tilbage på de fire dage, så kan jeg se, at vi bruger tv, mobil og computer mange gange i løbet af dagen uden at være bevidste om det,” siger Lone Linde.

Den eneste, som ikke blev overrasket over, hvordan det påvirkede familien at undvære de teknologiske redskaber, er manden i huset, Johan Linde. Selvfølgelig var der ting, han kunne tage sig til i huset, som kunne klares uden adgang til computer og telefon, men grundlæggende synes han, at livet bliver besværligt, når han ikke har netadgang.

Annonce

”Moderne teknologi er hjælpemidler, som gør vores liv lettere. Når man skal undvære dem, så er der en række ting, som bliver mere besværlige. At man for eksempel ikke tjekker sin mail, svarer til, at man i dagevis lader være med at tømme sin postkasse,” siger han.

11-årige Filippa tog sig i nærmest automatisk at ville tænde for fjernsynet, når hun kom hjem, selvom hun typisk har meget andet at tage sig til.

”Det plejer jeg, men så måtte jeg sige til mig selv, at det kunne jeg ikke gøre. Så kedede jeg mig lidt, var sammen med Luna (familiens hund, red.), hoppede på trampolin og læste lidt,” siger hun.

Mens Filippa fandt på alternativer, så syntes otteårige Naomi, at fire dage uden tv-tid i sofaen var noget af en prøvelse, for familiens yngste er samtidig den mest tv-glade.

”Jeg plejer at tænde for tv, når jeg kommer hjem fra skole og se Ramasjang (DR’s børnekanal, red.). Jeg kan godt lide at se tv, når jeg er alene,” siger Naomi, som i stedet fandt vej til havens trampolin og spillede brætspil med familien.

Fraværet af computer og fjernsyn tvang familien til at se mere på hinanden, og Filippa mærkede, hvordan det ændrede på dynamikkerne i børneflokken.

”Vi blev hurtigere til at blive gode venner igen, når vi blev uvenner. Normalt kan jeg bare gå op på mit værelse og tænde for computeren, hvis jeg er uvenner med nogen, men da jeg ikke kunne tænde for computeren, så blev vi hurtigere til at blive venner igen,” siger hun.

Rebekka Linde, 13 år, har en bærbar computer, som hun flittigt bruger. En del af skolearbejdet skal laves via computeren, men også sociale aftaler bliver indgået på det sociale mødested Facebook.

”Jeg bruger Facebook meget til at aftale ting med mine venner, så det var da lidt besværligt at undvære det. Facebook er både hyggeligt og praktisk til aftaler, men hvis jeg keder mig, kan jeg også bruge Facebook på en lidt sær måde, hvor jeg kan tage mig i flere gange at læse mine venners statusopdateringer. Så på den måde var det rart at være fri for det,” siger hun.

For Johan Linde er computeren en integreret del af hans arbejde som konsulent i Undervisningsministeriet. Han tager S-toget til arbejdspladsen i København, og uanset om han skal til eller fra arbejde, så bruger han tiden i toget på at arbejde ved skærmen. Han har en lille computer, som han kan arbejde på uafhængigt af, om han får en siddeplads eller ej.

”Det er min oplevelse, at den moderne teknologi forstærker den personlighed, du allerede har. Jeg er af natur introvert og taler ikke så meget. Jeg bruger ikke computeren til at være på Facebook, men i høj grad som et arbejdsredskab,” siger Johan Linde, som også bruger mange aftner ved computeren. For ham er det en måde at slappe af på.

”Når de andre sætter sig ved et af fjernsynene, så plejer jeg at sætte mig ved computeren, hvor jeg nogle gange arbejder, men ellers laver jeg frivilligt, kirkeligt arbejde eller sætter mig ind i nye programmer til computeren. Det er min måde at slappe af på. Uden computer er livet dybest set bare mere besværligt,” siger han.

Lone Linde har et næsten computer-frit job som pædagog, men når hun kommer hjem, tænder hun ofte computeren eller tager fat i fjernbetjeningen.

”I forhold til børnene er vi ret bevidste om, hvad de må se, og vi prøver at vænne dem til kun at se på én skærm ad gangen. Gennem eksperimentet blev jeg klar over, at jeg selv er ret afhængig af at tænde for tv. Det kom egentlig bag på mig. Jeg var overrasket over, hvor mange gange jeg gik forbi fjernbetjeningen og tænkte, at jeg lige ville tænde for tv og se, hvad der blev sendt. Fjernsynet fyldte helt klart mere i mit liv, end jeg troede.”

”Jeg er glad for at læse, men jeg kan tage mig i at stå med en bog i den ene hånd og fjernbetjeningen i den anden. Kommer der noget på tv, så får jeg ikke læst,” siger hun.

Lone Linde nød at få læst, hyggede sig med at spille med børnene og satte pris på den ro, som kom i hjemmet.

”Særligt om aftenen var her mere stille, for vi plejer ofte at have tændt for to fjernsyn og en computer,” siger Lone Linde.

Men det gik også op for hende, at mange af hverdagens små rutiner involverer computer eller mobiltelefon. Undervejs i eksperimentet blev hendes bror 40 år, og hun ville ringe og lykønske ham.

”Jeg kan huske alle mulige, ubrugelige telefonnumre fra min barndom, hvor jeg ikke bare kunne slå op på en mobiltelefon. Men min brors nummer havde jeg ikke i hovedet, for jeg er så vant til at ringe til ham fra mobilen. Nu måtte jeg ringe til mine forældre for at få nummeret. Og da jeg skulle lave en legeaftale for Naomi, stod jeg med samme problem. Engang havde vi telefonlister på opslagstavlen, men nu har vi dem på computeren, så mange ting blev besværlige,” siger hun.

Selvom Lone Linde kan huske en tid, hvor hun ikke havde mobiltelefon, og hvor Facebook ikke var rykket ind i hendes liv, så begyndte hun efter nogle dage at føle sig koblet af nyhedsstrømmen.

”Jeg kan godt lide at følge med i, hvad der sker i mine venners liv. Selvom Facebook ikke er stedet, hvor man får alt at vide, så synes jeg, det er både rart og hyggeligt med Facebook. Vi holder ikke avis, men jeg læser ofte nyheder på tekst-tv om morgenen, så efter nogle dage havde jeg en følelse af, at jeg ikke vidste, hvad der skete i verden,” siger Lone Linde.

nygaard@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock