Uddannelsen af kirurger er voldsomt forringet, fordi læger mangler afdøde at øve sig på, siger fremtrædende læger. Politisk flertal kræver sundhedsministeren ind i sagen
Rettelse:
I artiklen hedder det, at et drastisk fald i antallet af obducerede fra 1980'erne til i dag havde skabt en mangel på lig til brug i kirurgiuddannelsen. De nævnte obduktioner har imidlertid aldrig haft at gøre med uddannelse, hvorfor en mulig mangel på lig ikke kan tilskrives denne udvikling. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.
Herunder: Den oprindelige artikel
Antallet af danskere, der donerer deres krop til videnskaben, er faldet så meget de seneste år, at flere nyuddannede kirurger ikke er klar til at skære i levende mennesker. Sådan lyder meldingen fra en række læger. Og det får et politisk flertal til at kræve sundhedsminister Bertel Haarder (V) ind i sagen.
LÆS OGSÅ:
Hvad er et menneske?
Ifølge overlæge Mikael Andersen, som er ansvarlig for landsfunktionen for læbe-ganespalteplastik-kirurgi på Rigshospitalet, er der tale om ”en svær forringelse af kirurguddannelsen”.
”Det er et problem, at der ikke er afdøde nok at træne på for kirurgistuderende. Blandt andre problemer betyder det, at der går kostbare år af lægernes virke, før de opnår en solid håndværksmæssig kompetence,” siger Mikael Andersen, som blandt andet bakkes op af formand for Foreningen af Yngre Læger Lisbeth Lintz.
FOKUS:
Kroppen efter dødenVenstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, vil nu bede sundhedsministeren om at iværksætte en landsdækkende kampagne, der kan informere befolkningen om problemet.
”Jeg vil drøfte med ministeren, hvordan vi kan sikre, at de unge på medicinstudiet får de rette kompetencer, inden de skal tage sig af os patienter. Det handler om oplysning til hele befolkningen, og derfor kunne ministeren eksempelvis bede Sundhedsstyrelsen lave oplysningskampagner med jævne mellemrum, hvor man kobler obduktion og organdonation,” siger Venstres ordfører.
Hun bakkes op af Dansk Folkeparti og De Konservative. Sundhedsordfører Vivi Kier (K) efterlyser en kampagne internt i sundhedssektoren, så sygehusene selv blev bedre til at tale om obduktion for eksempel med de pårørende.
”Når det kommer til stykket, vil langt de fleste sikkert ikke have noget imod at blive obduceret,” siger hun.
Socialdemokraterne og SF opfordrer ministeren til at føje spørgsmålet om obduktion til det såkaldte donorkort samt det centrale donorregister, som viser, om folk har sagt ja til at donere organer til transplantation efter døden.
”På donorkortet kunne man informere folk om mulighederne og fordelene ved obduktion og her lade folk tage stilling. Jeg vil bede ministeren overveje, om man simpelthen kunne slå de to ting sammen. Det handler jo både om at få dygtigere læger og bedre forskning og om at give pårørende viden om, hvorfor deres pårørende døde,” siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).
I 1980’erne blev cirka 60 procent af alle afdøde obduceret, mens under 10 procent obduceres i dag. En af årsagerne er en lovændring fra 1990, hvor man gik fra at obducere alle lig, så længe personen eller pårørende ikke havde modsat sig det, til at der aktivt skal gives lov, før der må obduceres.
Lægernes bekymring omkring de manglende donorer deles også af formand for Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Morten Bischoff-Mikkelsen.
”Mange kirurgistuderende får kun dissekeret et enkelt lig gennem deres femårige uddannelse, og det betyder, at det tager meget længere tid at opnå den rette kompetence,” siger han.
Lise Møller, sekretariatschef i Region Øst, der er ansvarlig for den teoretiske del af speciallægernes uddannelse, afviser problemet.
”Vi har ikke kendskab til en øget efterspørgsel af afdøde i forbindelse med speciallægernes uddannelse, så jeg genkender ikke problemet,” siger hun.
Retten til selvbestemmelse og respekten for de pårørende er vigtigst, lyder det fra Lotte Hvas og Gunna Christiansen, læger og medlemmer af Det Etiske Råd.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V).
johansen@k.dk