Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Mangel på lig forringer lægers uddannelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mangel på lig forringer lægers uddannelse

"Mange kirurgistuderende får kun dissekeret et enkelt lig gennem deres femårige uddannelse, og det betyder, at det tager meget længere tid at opnå den rette kompetence," siger Morten Bischoff-Mikkelsen.

- Colourbox.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Uddannelsen af kirurger er voldsomt forringet, fordi læger mangler afdøde at øve sig på, siger fremtrædende læger. Politisk flertal kræver sundhedsministeren ind i sagen

Rettelse:
I artiklen hedder det, at et drastisk fald i antallet af obducerede fra 1980'erne til i dag havde skabt en mangel på lig til brug i kirurgiuddannelsen. De nævnte obduktioner har imidlertid aldrig haft at gøre med uddannelse, hvorfor en mulig mangel på lig ikke kan tilskrives denne udvikling. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.

Herunder: Den oprindelige artikel

Antallet af danskere, der donerer deres krop til videnskaben, er faldet så meget de seneste år, at flere nyuddannede kirurger ikke er klar til at skære i levende mennesker. Sådan lyder meldingen fra en række læger. Og det får et politisk flertal til at kræve sundhedsminister Bertel Haarder (V) ind i sagen.

LÆS OGSÅ: Hvad er et menneske?

Annonce
Ifølge overlæge Mikael Andersen, som er ansvarlig for landsfunktionen for læbe-ganespalteplastik-kirurgi på Rigshospitalet, er der tale om ”en svær forringelse af kirurguddannelsen”.

”Det er et problem, at der ikke er afdøde nok at træne på for kirurgistuderende. Blandt andre problemer betyder det, at der går kostbare år af lægernes virke, før de opnår en solid håndværksmæssig kompetence,” siger Mikael Andersen, som blandt andet bakkes op af formand for Foreningen af Yngre Læger Lisbeth Lintz.

FOKUS: Kroppen efter døden

Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, vil nu bede sundhedsministeren om at iværksætte en landsdækkende kampagne, der kan informere befolkningen om problemet.

”Jeg vil drøfte med ministeren, hvordan vi kan sikre, at de unge på medicinstudiet får de rette kompetencer, inden de skal tage sig af os patienter. Det handler om oplysning til hele befolkningen, og derfor kunne ministeren eksempelvis bede Sundhedsstyrelsen lave oplysningskampagner med jævne mellemrum, hvor man kobler obduktion og organdonation,” siger Venstres ordfører.

Hun bakkes op af Dansk Folkeparti og De Konservative. Sundhedsordfører Vivi Kier (K) efterlyser en kampagne internt i sundhedssektoren, så sygehusene selv blev bedre til at tale om obduktion for eksempel med de pårørende.

”Når det kommer til stykket, vil langt de fleste sikkert ikke have noget imod at blive obduceret,” siger hun.

Socialdemokraterne og SF opfordrer ministeren til at føje spørgsmålet om obduktion til det såkaldte donorkort samt det centrale donorregister, som viser, om folk har sagt ja til at donere organer til transplantation efter døden.

”På donorkortet kunne man informere folk om mulighederne og fordelene ved obduktion og her lade folk tage stilling. Jeg vil bede ministeren overveje, om man simpelthen kunne slå de to ting sammen. Det handler jo både om at få dygtigere læger og bedre forskning og om at give pårørende viden om, hvorfor deres pårørende døde,” siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

I 1980’erne blev cirka 60 procent af alle afdøde obduceret, mens under 10 procent obduceres i dag. En af årsagerne er en lovændring fra 1990, hvor man gik fra at obducere alle lig, så længe personen eller pårørende ikke havde modsat sig det, til at der aktivt skal gives lov, før der må obduceres.

Lægernes bekymring omkring de manglende donorer deles også af formand for Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Morten Bischoff-Mikkelsen.

”Mange kirurgistuderende får kun dissekeret et enkelt lig gennem deres femårige uddannelse, og det betyder, at det tager meget længere tid at opnå den rette kompetence,” siger han.

Lise Møller, sekretariatschef i Region Øst, der er ansvarlig for den teoretiske del af speciallægernes uddannelse, afviser problemet.

”Vi har ikke kendskab til en øget efterspørgsel af afdøde i forbindelse med speciallægernes uddannelse, så jeg genkender ikke problemet,” siger hun.

Retten til selvbestemmelse og respekten for de pårørende er vigtigst, lyder det fra Lotte Hvas og Gunna Christiansen, læger og medlemmer af Det Etiske Råd.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V).

johansen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Medicinerne gør sit + klarhed

Jens, publiceret d.11/07 10:18 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mangel på lig forringer lægers uddannelse
Som medicinstuderende kan jeg tilføje, at mine meddissekanter i hvert fald gør sit for at skaffe donorlegemer. Mit blogindlæg på Ugeskriftet.dk (kortlink.dk/98a2) peger på, at 18,5 pct af mine medstuderende allerede har indgået en legemedonationsaftale. Overraskende på trods af dem generelt store donorvillighed blandt medicinere.

Jeg må desuden påpege, at KDBs artikel virker meget dårligt underbygget i forhold til udviklingspåstanden. Det er faktisk steget. Spørgsmålet er vel om glasset er halvt fyldt eller tomt, når 800-900 årligt pt tilmelder sig universiteternes legemedonationsordninger (der bør bemærkes jo er private og ikke bare sådan at lægge sammen med organdonorkortet). KDB antager tydeligvis en pessimistisk holdning. Selvom til eks. selv de bedste amerikanske skoler (fx NY Medical College) kun er halvt så mange studerende som danske studerende om det ene (!) lig der også derovre alene bliver dissekeret i løbet af grunduddannelsen (de 6 år på universitetet).

Selvfølgelig er flere donorlig ønskværdige, men vi kan jo ikke bede flere af de 'gamle' tilmeldte om at stille træskoene! De tilmeldte i dag kommer først vi studerende til gavn om cirka 20 år (typisk donerer man i 50erne). En generel opfordring til donorvillighed må der opfordres til og kampagnes for, men selv med det dobbelte - 2x 900 nye donorer/år - hvilket nok vil blive et godt stykke over omtalte USA-topniveau, er organdonation med 10-12000 vel en anden liga af -mange indlysende grunde. Og burde vi ikke starte med at ruske op i folk, der ikke har taget stilling.

Det hjælper jo ikke noget at have veltrænede læger, hvis der ikke er nogen organer at arbejde med (60 danskere dør årligt på venteliste).

Jens Guldborg, Stud.med.
Syddansk Universitet
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​