Uønskede graviditeter koster mange kvindeliv i u-landene, som kunne undgås, hvis kendskabet til prævention var større
- Jesper Plambech/Biofoto
Bjarne B. Christensen med flere |
11. juli 2011
Uønskede graviditeter i u-landene skal på den internationale dagsorden. De koster liv og tærer på u-landenes skrøbelige sundhedssystemer
I dag er FN's verdensbefolkningsdag, og i år er året, hvor verdens befolkning når op på syv milliarder mennesker – det højeste antal mennesker, vi nogensinde har været på Jorden. Bemærkelsesværdigt er det også, at halvdelen af den nye store verdensbefolkning er unge under 25 år. De fleste – 86 procent – af dem lever i udviklingslande, hvor de ofte udgør op mod 60 procent af et lands befolkning.
LÆS OGSÅ: Kloden får flere munde at mætte end ventetDet er uden tvivl af stor værdi for verdenssamfundet at have en så stor generation af unge. Unge har potentialet til at kunne bidrage til udvikling og demokratiske forandringer, som vi har set det i Mellemøsten og Nordafrika dette forår. Men den store ungdomsgeneration giver også en række særlige udfordringer.
En af udfordringerne er, at mere end 1,5 milliarder af alle de unge mennesker står på spring til at blive seksuelt aktive. Og med den seksuelle debut opstår en række helt særlige behov, som må og skal imødekommes, hvis deres potentiale som samfundsudviklere skal have mulighed for at udfolde sig.
Et helt konkret behov er adgang til prævention, seksualundervisning og rådgivning om seksuelle spørgsmål. Man vurderer, at efterspørgslen efter prævention vil stige med 40 procent over de næste 15 år. Det er bekymrende set i forhold til, at der allerede nu ikke er tilstrækkelig prævention til rådighed for dem, der ønsker det. Statistikkerne viser, at 215 millioner kvinder fra verdens fattigste lande p.t. ikke ønsker at blive gravide, men mangler adgang til prævention.
Et af resultaterne heraf er, at et stort antal unge piger i udviklingslande bliver uønsket gravide. Og det kan være dødsensfarligt. I Afrika er komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsler således den største dødsårsag blandt teenagepiger. Det skyldes blandt andet, at mange piger i fortvivlelse over deres graviditet selv forsøger at afbryde den. På verdensplan får mellem to og fire millioner unge foretaget en usikker abort, der enten risikerer at slå dem ihjel eller invalidere dem resten af livet.
Uønskede graviditeter med dødelige konsekvenser er både unødvendige og undgåelige og en stor byrde for sundhedssystemerne i lande, der allerede har begrænsede ressourcer. Samtidig forhindrer det unge mennesker i at realisere deres potentiale og forme den demokratiske og økonomiske udvikling i deres hjemlande. Det kan de ikke, hvis de ikke har mulighed for at bestemme om, hvornår og med hvem de har sex og får børn.
AF KULTURELLE, politiske, religiøse og andre årsager afviser mange regeringer i udviklingslande desværre at tale om unge menneskers – og især unge kvinders – rettigheder, især når det gælder seksuel og reproduktiv sundhed.
På FN’s verdensbefolkningsdag opfordrer vi – ngo’er fra Sverige, Danmark, Norge og Finland – derfor de nordiske landes regeringer til at gå sammen om at sætte unges seksuelle og reproduktive sundhed på den internationale dagsorden.
Næste år afholdes FN’s konference for bæredygtig udvikling, Rio +20, i Rio de Janeiro, hvor det internationale samfund arbejder frem mod at etablere en ramme for bæredygtig udvikling. De nordiske landes regeringer må føre an i arbejdet for at gøre unges seksuelle sundhed og rettigheder til centrale emner.
Hvis vi ikke nu formår at forholde os til behovet hos den yngre generation i udviklingslandene, vil problemerne blot vokse sig endnu større i de kommende årtier.
Bjarne B. Christensen er generalsekretær for Sex & Samfund, Danmark.
Åsa Regnér er generalsekretær for RFSU, Sverige.
Hellevi Hatunen er leder af International afdeling for Vaestoliito, Finland.
Anja Sletten, er direktør for Sex & Politikk, Norge
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad