Hårdere retspolitik presser dommere

”Vi har et billigt og effektivt retssystem i Danmark, politikerne får temmelig meget for pengene. Men det betyder også, at buen nu er strammet så meget, som den kan. Vi kan ikke klare mere lovgivning, der kræver flere ressourcer, uden at få flere ressourcer,” siger han og fortsætter:

”Tiden er nok snart til at overveje, om vi er dommere nok.”

Som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet, har domstolene haft store sagsbunker at nedbringe fra domstolsreformen i 2007, og en lang række lovændringer gennem de seneste år har betydet hårdere straffe. Og når fængselsstraffen kan blive længere, bliver det en større sag.

Det gælder eksempelvis straffen for hjemmerøverier, der med den såkaldte tryghedspakke er blevet hævet, så man nu kan risikere mere end fire års fængsel. Og når straffen kan blive fire år, skal der en nævningesag med tre juridiske dommere til i stedet for en, forklarer direktør i Domstolsstyrelsen, Adam Wolf.

”Vores kalendere er udnyttet fuldt ud, der er ikke megen ledig kapacitet. Så det er klart, at kommer der en tredommerssag som en nævningesag eller en stor civil sag ind, så trækker det tænder ud,” siger han.

I forbindelse med sagspuklerne fra domstolsreformen er der blevet givet økonomiske ekstrabevillinger til domstolene.

Men der er ingen garanti for, at der også vil være ekstra penge på budgetterne til næste år, har justitsminister Lars Barfoed (K) tidligere udtalt, mens han understregede, at han ikke kan udtale sig konkret om budgetterne før efterårets finanslovsforhandlinger.

At politikerne ikke umiddelbart er parate til at stille flere penge til rådighed, mener Jesper Ryberg, filosofiprofessor med speciale i straf og etik ved Roskilde Universitet, RUC, er et tegn på huller i deres retspolitiske ideologi. Han understreger, at ingen forskning i nyere tid har vist, at hårdere straffe mindsker kriminalitet eller hjælper til at rehabilitere kriminelle. Og når politikerne ikke har argumenterne i orden, så tager de dem heller ikke selv seriøst nok til at sætte handling bag ordene.

”Når man laver strafskærpelser med reference til retsfølelsen alene, så er der ikke nogen fornuftige rationaler bag. For hvis der var et fornuftigt rationale, så ville man også i højere grad være tilbøjelig til at indrette resten af retssystemet såsom antallet af dommere efter det, så det blev realistisk at føre ud i livet,” siger han.

dalsgaard@k.dk

mennesker side 10