Danmark har langt færre dommere end Norge og Sverige, danske dommere sidder mere i retten, og Danmark bruger færre penge på retssystemet. Alligevel presser politikere på med en hårdere retspolitik
Ved retten i Holstebro begynder en typisk arbejdsdag for dommer Astrid Bøgh omkring klokken otte. Nogle gange har hun et telefonmøde eller en fremstilling af en varetægtsarrestant, og derefter sidder hun i retssalen fra 9 til 12 og igen fra 13 til mindst 15.30.
LÆS OGSÅ:
Uberettigede fængslinger koster staten millioner
Mellem og efter retsmøderne skriver hun retsbøger og domme og behandler anmodninger fra sagsparter, inden hun går hjem omkring klokken fem. En dag om ugen er holdt fri af retsmøder. Men hun tager ikke sjældent sager med hjem og arbejder om aftenen og i weekender.
”Jeg gør det, fordi jeg er meget glad for mit arbejde og gerne vil leve op til kravene om den service og kvalitet, som domstolene bør yde borgerne,” siger hun og understreger, at ordentligt retsarbejde kræver en masse forberedelsestid og efterbearbejdning:
”Så man får et pænt resultat, som borgeren kan være tjent med – og retten kan være bekendt.”
Dommerne er spændt hårdt for, men alligevel lægges der fra politisk hold yderligere pres på uden at tilføre flere økonomiske ressourcer. Danmark bruger ifølge nye tal fra Domstolsstyrelsen færre penge på retssystemet sammenlignet med Norge og Sverige, hvor der da også er flere dommere, der oven i købet har mere forberedelsestid til retssagerne. Og nu går den nok snart ikke længere, mener formand for Dommerforeningen og landsretsdommer, Mikael Sjöberg.
”Vi har et billigt og effektivt retssystem i Danmark, politikerne får temmelig meget for pengene. Men det betyder også, at buen nu er strammet så meget, som den kan. Vi kan ikke klare mere lovgivning, der kræver flere ressourcer, uden at få flere ressourcer,” siger han og fortsætter:
”Tiden er nok snart til at overveje, om vi er dommere nok.”
Som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet, har domstolene haft store sagsbunker at nedbringe fra domstolsreformen i 2007, og en lang række lovændringer gennem de seneste år har betydet hårdere straffe. Og når fængselsstraffen kan blive længere, bliver det en større sag.
Det gælder eksempelvis straffen for hjemmerøverier, der med den såkaldte tryghedspakke er blevet hævet, så man nu kan risikere mere end fire års fængsel. Og når straffen kan blive fire år, skal der en nævningesag med tre juridiske dommere til i stedet for en, forklarer direktør i Domstolsstyrelsen, Adam Wolf.
”Vores kalendere er udnyttet fuldt ud, der er ikke megen ledig kapacitet. Så det er klart, at kommer der en tredommerssag som en nævningesag eller en stor civil sag ind, så trækker det tænder ud,” siger han.
I forbindelse med sagspuklerne fra domstolsreformen er der blevet givet økonomiske ekstrabevillinger til domstolene.
Men der er ingen garanti for, at der også vil være ekstra penge på budgetterne til næste år, har justitsminister Lars Barfoed (K) tidligere udtalt, mens han understregede, at han ikke kan udtale sig konkret om budgetterne før efterårets finanslovsforhandlinger.
At politikerne ikke umiddelbart er parate til at stille flere penge til rådighed, mener Jesper Ryberg, filosofiprofessor med speciale i straf og etik ved Roskilde Universitet, RUC, er et tegn på huller i deres retspolitiske ideologi. Han understreger, at ingen forskning i nyere tid har vist, at hårdere straffe mindsker kriminalitet eller hjælper til at rehabilitere kriminelle. Og når politikerne ikke har argumenterne i orden, så tager de dem heller ikke selv seriøst nok til at sætte handling bag ordene.
”Når man laver strafskærpelser med reference til retsfølelsen alene, så er der ikke nogen fornuftige rationaler bag. For hvis der var et fornuftigt rationale, så ville man også i højere grad være tilbøjelig til at indrette resten af retssystemet såsom antallet af dommere efter det, så det blev realistisk at føre ud i livet,” siger han.
dalsgaard@k.dkmennesker side 10