Flere katolikker betaler kirkeskat i dag end for 10 år siden, siger informationschef i Den katolske kirke i Danmark
- Scanpix
NielsMesserschmidt |
12. juli 2011
Underskuddet i den katolske kirke skyldes ikke manglende betaling af kirkeskat, men ekstraordinære udgifter til blandt andet vedligeholdelse af ejendomme
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 7. juli med overskriften ”Lukkede punge taler. Mange katolikker holder pengene tilbage i protest” gør Kirsten Marie Wenneberg sig tanker om baggrunden for underskuddet på bispedømmets 2010-regnskab. Det hævdes blandt andet, at ”Den katolske kirkes medlemmer giver udtryk for protest ved ikke at betale kirkeskat” og der fremføres en række påstande som belæg herfor, blandt andet en mistillid blandt katolikker, ”fordi de fremlagte regnskaber ikke kan gennemskues, og fordi mange af de signaler, som biskoppen udsender, ikke kan støttes af den almindelige af den almindelige hverdagskatolik”.
LÆS OGSÅ: Lad den katolske kirke gå fallitHvad angår den manglende opbakning til kirkeskatteordningen, er der ikke tale om et nyt fænomen, men om et problem, der har været kendt i årtier.
Der kan være mange historiske grunde til dette, men det er en kendsgerning, at flere katolikker i bispedømmet i dag betaler til kirkeskatteordningen end for 10 år siden, og at tilslutningen til ordningen har været stabil de senere år. Det seneste regnskab viser dog et lille fald i de bidrag, der kommer fra for eksempel kollekterne, men dette bør nok især tilskrives finanskrisen.
Underskuddet på over otte millioner kroner i 2010-regnskabet skyldes primært et misforhold mellem et stigende aktivitetsniveau i bispedømmet og uændrede indbetalinger til kirkeskatteordningen i samme periode. Medvirkende til underskuddet var blandt andet også ekstraordinære udgifter til ejendomsvedligeholdelse, og at ekstraordinære og uforudsigelige indtægter som arv og gaver næsten udeblev sidste år. Der er med andre ord ikke belæg for at hævde, at underskuddets størrelse er et udtryk for ”en protest”.
SELVOM DER ER TALE OM et stort underskud, følger regnskabet det budget, der er blevet lagt for Ansgarstiftelsen frem til 2015. Men når det er sagt, er det naturligvis beklageligt, at katolikkerne i Danmark ikke i større omfang bakker op omkring kirkeskatteordningen. Det kan som nævnt skyldes flere forhold, men det er helt indlysende, at der her ikke blot ligger en stor kommunikationsmæssig opgave, men også nødvendigheden af en mentalitetsændring hos katolikkerne.
Når Kirsten Marie Wenneberg i sit indlæg videre opfordrer biskoppen til at ”søge råd og ikke mindst uddelegere opgaver til kompetente medarbejdere i videst muligt omfang”, giver hun indtryk af ikke at kende til beslutningsgangene i bispedømmet. Det forholder sig sådan, at biskoppen i videst muligt omfang ikke træffer afgørelser – og slet ikke, når der er tale om beslutninger af vital betydning for bispedømmets drift – uden at disse har været forelagt og drøftet i diverse råd og organer, hvoraf mange er besat med kompetente lægfolk.
En biskops opgaver ligger primært i hans bispedømme. Dog er et enkelt bispedømme eller en bispekonference ikke en isoleret enhed, men indgår også i et naturligt samarbejde med resten af Verdenskirken, ikke mindst i Europa. Derfor har de fleste biskopper en opgave i at repræsentere deres bispekonference ved møder i udlandet. Til orientering bør en passant nævnes den netop offentliggjorte sogneundersøgelse, hvis indhold er baseret på besvarelser fra samtlige katolske sogne i Danmark på nær ét, blev godt modtaget af ”den almindelige hverdagskatolik”. Med sogneundersøgelsen har den nuværende pastoralrådssamling fået et godt værktøj til at afdække problemstillinger og mulige indsatsområder i bispedømmet, sådan som de opleves på menighedsniveau.
Så når Kirsten Marie Wenneberg giver udtryk for, at det måske slet ikke var ”så dårligt, om kirken gik fallit”, tyder den høje svarprocent bag sogneundersøgelsen på, at ”hverdagskatolikkerne” har haft brug for at få bekræftet deres tilhørsforhold til Den katolske kirke, og at mange har haft behov for at blive hørt. Men også at de gerne smøger ærmerne op og gør en aktiv indsats. Det lover godt for livet i bispedømmet og for tilslutningen til kirkeskatteordningen fremover.
Niels Messerschmidt er informationschef i Den katolske kirke i Danmark
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad