I Kristeligt Dagblad den 27. juni morer højskoleforstander og idéhistoriker Jørgen Carlsen sig kosteligt i klummen ”Etisk set”. Det virker jo umiddelbart som en positiv og skøn ting, for hvem kan ikke unde andre morskab?

LÆS OGSÅ: Synspunkt: Humanistisk Samfund er god underholdning

Jørgen Carlsens morskab er dog på bekostning af andre – nærmere bestemt Humanistisk Samfund, der tilbyder ceremonielle ydelser til deres medlemmer. Dette kan virke uskyldigt nok, men ser man nærmere på grundlaget for hans morskab, så begynder den at virke malplaceret, ja ligefrem absurd. Holdbare er Jørgen Carlsens argumenter i hvert fald ikke.

Påstanden i hans kritik af Humanistisk Samfund er funderet på det grundsyn, at ceremonier kun giver mening i en religiøs kontekst, hvorved medlemmer af Humanistisk Samfund efter Jørgen Carlsens mening ”er strandet i et paradoks”, for de ”vil ikke tro på noget eller kaldes religiøse, men de opfører sig alligevel, som om de er det”, som han skriver.

Er det ikke mere nærliggende at sige, at ceremonier, riter og deslige er et udtryk for et grundlæggende behov i mennesket? Et behov for orden og betydning i tilværelsen? Kunne man ikke forestille sig, at det drejer sig om et behov i mennesket, der snarere er funderet i det eksistentielle end i det religiøse – et behov som ganske korrekt traditionelt set er blevet varetaget af religiøse udbydere, men som ikke som sådan er funderet i det religiøse? Jo, det giver faktisk mening at sige og vil fint forklare, hvorfor selv mennesker, som ikke tror på nogen form for guddom, alligevel føler et behov for ritualer i deres liv.

Så Jørgen Carlsen har for så vidt ret i, at betydningen af højtidelighederne ikke kan hænges op på noget udefra kommende – men han har sandelig ikke ret i, at disse handlinger dermed er ”dækningsløse” og ”opstyltede”.

De skal heller ikke hænges op på noget andet og mere. Tværtimod kan man fristes til at sige, at hvis netop folk føler behov for at hente det udefra og ikke indefra – fra det eksistentielle fundament i en som menneske – så er det dækningsløst og tomt.

Det vil da være komisk. Tragikomisk.

Henrik Sandbeck Harksen,

cand.phil. i filosofi, forlægger og underviser på Syddansk Universitet og Panum Instituttet i videnskabsteori

Sdr. Boulevard 292, Odense C