Johanne Duus Hornemann |
13. juli 2011
Flertallet af danskere, der tror på Gud, tror mere på en åndelig kraft frem for en personlig gud, viser undersøgelse. Især kvinder har ændret syn på det guddommelige
Hvem er Gud?
Spørger man danskerne i dag, er Gud snarere en åndelig kraft frem for en personlig Gud, man kan henvende sig til. Og det er især kvinderne, der gennem de seneste 30 år har ændret synet på, hvem eller hvad Gud er. Det viser udvidet materiale fra den store værdiundersøgelse ”Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981”.
LÆS OGSÅ: Kvindernes kamp for den demokratiske kirke
Tidligere var synet på Gud nogenlunde ligeligt fordelt mellem dem, der anså Gud for en personlig Gud og dem, der betragtede Gud som en særlig åndelig kraft. Men i løbet af de 30 år, som værdiundersøgelsen strækker sig over, er der sket en kraftig vækst i den gruppe, der anser Gud for at være en åndelig kraft. Og væksten er særlig stor blandt kvinderne. Tilbage i 1981 svarede knap 30 procent af de adspurgte kvinder, at Gud var en særlig åndelig kraft. I 2008 var andelen vokset til knap 43 procent.
Peter B. Andersen er lektor i religionsvidenskab ved Københavns Universitet og står sammen med flere andre forskere bag den del af undersøgelsen, der vedrører danskernes religiøse værdier. Og selvom almen religionsforskning og undersøgelsen i sig selv ikke giver svar på, hvorfor det er kvinderne, der møblerer rundt på forestillingen om Gud, har Peter B. Andersen alligevel et bud.
”En af forklaringerne kan være, at vi op gennem det 20. århundrede ser en kønskamp og en ligestillingsdebat, der gør op med autoriteter og det patriarkalsk styrede samfund. Tidligere i dansk kristendom har gudsbilledet været en anelse bombastisk, hvor Gud i en slags faderrolle er blevet anset for en både handlende, straffende og belønnende Gud. Forandringen i gudsbilledet giver mere plads til individet og mere frihed til at bestemme selv, og man kan godt tænke sig, at den forandring blandt andet er sket i forlængelse af kønskampen,” siger han.
Materialet viser også, at det især er kvinder med mellemlange uddannelser inden for omsorgs- og uddannelsessektoren, der ser Gud som en særlig åndelig kraft.
”De bløde fortolkninger er dels noget af det, der får kvinderne til at vælge den type uddannelser, og det er også de pædagogiske og psykologiske tilgange, der er det teoretiske grundlag for uddannelserne og deres undervisningspensum. Det lægger sig op ad fortolkningen af Gud som en særlig åndelig kraft,” siger Peter B. Andersen.
Iben Krogsdal, cand.phil. i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, forsker blandt andet i danskernes tro. Hun ser i lighed med Peter B. Andersen udviklingen som en naturlig forlængelse af andre tidsstrømninger.
”Der er sket en psykologisering af hele samfundet, og i den sammenhæng er det ikke underligt, at flere og flere oplever Gud som en mere diffus kraft, som vi selv kan lægge tolkninger ind i. Tro er i dag ikke et sted, vi står, men en vej vi går,” siger hun.
Ifølge biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falsters Stift taler vi altid om Gud på et nutidigt sprog og samtidens betingelser. Derfor kan man ikke undgå, at der er noget tidstypisk over den måde, vi opfatter Gud på. Han advarer alligevel imod at gå helt væk fra den personlige Gud.
”Gud er kærlighed, og den vigtigste egenskab, et menneske kan have, er at kunne elske. At glemme, at Gud elsker os, er forkert rent kristeligt, og jeg vil nødig undvære den Gud, jeg kan henvende mig til i bøn,” siger han.
duus@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
11 indlæg det seneste døgn
