Kvindernes kamp for den demokratiske kirke

Reformationen var heller ikke kun ført an af mænd. Ifølge Else Marie Wiberg Pedersen var det i lige så høj grad kvinder, der kæmpede for den forandring og nytolkning, som også indebar en mere demokratisk kirkeinstitution.

Senere rettede kvinderne blikket mod prædikestolen, men uanset om kampen var kønspolitisk, teologisk eller begge dele, har deres stemme haft indflydelse på forandringerne, mener hun.

”I det hele taget har kvinder op gennem tiden kæmpet for at få plads og dermed for en mindre magtfuldkommen og hierarkisk kirke.”

Det er hovedsagelig kvinderne, der gennem de seneste 30 år har ændret synet på, hvem eller hvad Gud er. For mens vi tidligere så Gud som en personlig gud, man kan henvende sig til, er der i dag blandt de gudstroende danskere et flertal, der ser Gud som en særlig åndelig kraft, og det er blandt kvinderne, at væksten er størst.

Det undrer ikke Else Marie Wiberg Pedersen, at det er kvinderne, der er udslagsgivende i tabellerne. For generelt er mænd mere kategoriske i deres tilgang til livet, mens kvinder tænker mere hybridt. Også når det gælder tro. Blandt andet derfor er det hovedsagelig kvinderne, der tager på pilgrimsvandring, dyrker kristen meditation eller tager på retræter – og overvejende ser Gud som en særlig åndelig kraft.

”Forenklet sagt tænker mænd i ’enten eller’, mens kvinder tænker i ’både og’. Derfor vil man generelt se, at mænd enten går ind for en særlig trosretning med alt, hvad det indebærer, eller at de er ateister. Kvinderne derimod finder som regel en vej, der bærer tingene i deres retning og som kan bruges i hverdagslivet,” siger hun.

Men hvad betyder det for kristendommen, at vi laver om på Gud, kan man spørge? Det kan man næsten ikke svare på, mener Else Marie Wiberg Pedersen, for kristendommen er kendetegnet ved dens mange udlægninger og tolkninger helt fra begyndelsen. Alene Bibelen og dens tekster er et glimrende eksempel på, hvor mange former for kristendom og tolkninger, der kan opstå ud fra den samme bog.

”Der har altid været parallelle tolkningsmodeller. Den, som var ortodoks ved den ene synode, var kætter ved den næste. Det er efter min mening mest en styrke, at kristendommen allerede i kanondannelsen i de første 200-300 år rummer alle tolkninger, og at de stadig er tolkningsåbne,” siger hun.

Alle disse forskellige udlægninger af teksten har medført både diskussioner, splittelser og nye kirkedannelser op gennem kristendommens historie, og i kirkebilledet hører folkekirken til på den åbne fløj.

”Folkekirken er som én stor økumenisk bevægelse med alt lige fra det mest radikalt konservative til det mest radikalt liberale,” siger Else Marie Wiberg Pedersen.

Selvom biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falsters Stift gerne vil holde fast i, at Gud er en personlig gud, har han under sine besøg i stiftets sogne og gennem samtaler med stiftets præster og menighedsråd en klar fornemmelse af, at der er behov for et rum for åben samtale og diskussion med menighed og sognebørn om nogle af kristendommens store spørgsmål. Et rum, som gudstjenesten ikke udfylder. Og ændringen i danskernes syn på Gud kan godt ses som et tegn på behovet, mener han.

”Mange voksne efterlyser et rum for samtaler og diskussioner af den slags. Et forum, hvor man kan spørge til historien, dogmatikken og også gudsopfattelsen. Jeg tror, der er behov for en ramme, hvor man kan tale jævnt og enfoldigt om, hvordan vi forestiller os Gud, hvad der menes med en personlig gud og en åndelig kraft, og hvilke tanker vi gør os om det,” siger Steen Skovsgaard.

Han har tidligere opfordret samtlige menighedsråd i stiftet til at tage et religiøst emne op på hvert eneste menighedsrådsmøde.

”Men der er nok også behov for at udbrede det til et mere åbent forum, hvor man i en eller anden form med oplæg, undervisning eller samtale kan drøfte de store og små spørgsmål i kristendommen,” siger han.

duus@k.dk