Fortæller med kærlighed for tudser og hvaler

Derfor er det heller ingen overraskelse, at Birgitte Arendt siden 1999 har levet af sine fortælleevner. Emnerne spænder fra Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” til for­tællinger om glæden og smerten samt troen og kærligheden. Hendes ord fylder på højskoler og i foredragssale landet over.

Mens hun betegner det at være fortæller som sit åndedræt, så er kristendommen hendes hjerteblod. Derfor lå det også i kortene, at hun efter en barndom og ungdom, hvor hun har boet i både Vestjylland, på Fyn og Sjælland og i Canada, skulle til Aarhus for at studere teologi. I 1978 blev hun færdig som teologisk kandidat, men hun havde ikke travlt med at komme ud at få embede. Mest af alt, fordi hendes største kald i livet har været at være mor. Som hun sagde, da hun fik sit første embede i Holstebro Sogn i 1990: ”Min største ambition er at være en god mor”.

Og når hun kigger tilbage på det liv, som hun og hendes mand har skabt for deres fire børn, er der også kun glæde og tilfredshed at spore over, at hendes børn har fået en opvækst med tid og rum, og hvor mor har været hjemme.

I Niels Henrik Arendt har Birgitte Arendt samtidig haft den ægtemand, hun har drømt om. Hun mødte ham i en studiekreds i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, blev forelsket og vidste fra da af, at han var den eneste rigtige mand for hende. Om kort tid har de været gift i 40 år, og selvom hun nogle gange kan savne sin samvittighedsfulde og pligtopfyldende mand ved måltiderne i en travl hverdag, så nyder hun de mange stunder, de har sammen om børn, børnebørn og rejser.

kirke@k.dk