Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fortæller med kærlighed for tudser og hvaler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortæller med kærlighed for tudser og hvaler

Birgitte Arendt, der i dag fylder 60 år, har til alle tider insisteret på at være sig selv, og i dag er hun en landskendt fortæller på højskoler og i foredragssale.

- Nils Rosenvold/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Farverige Birgitte Arendt, der i dag fylder 60 år, har fra barnsben udlevet sine særheder

Hun gør et uudsletteligt indtryk overalt, hvor hun færdes. Med en smittende latter og en direkte og bramfri tone indtager hun ethvert rum.

LÆS OGSÅ: Haderslevs globale biskop

For Birgitte Arendt, der i dag fylder 60 år, er forstillelse og uægthed noget af det værste, hun kender til. Hvor hendes mand, Haderslev-biskop Niels Henrik Arendt, kan betegnes som kompromiets mester, så har kompromisløshed altid været et kendemærke for Birgitte Arendt. Hun insisterer på at være sig selv og udleve alle sine særheder.

Det sære træder frem i hendes arbejdsværelse i bispeboligen i Haderslev. Her er hun omgivet af sine store interesser: frøer, tudser, hvaler og såmænd også fyrtårne.

Annonce
Denne værnen om det sære har Birgitte Arendt praktiseret fra barnsben. Moderen gik hjemme, og blandt tre andre søskende havde Birgitte Arendt både tid og rum til at udfolde sin person uforstyrret. Ingen dagplejere eller pædagoger havde travlt med at forme hende på en bestemt måde. Med det resultat, at hun som syvårig hverken kunne gribe en bold eller cykle.

Hendes evner var der imidlertid ingen, der betvivlede. Særligt kvaliteterne som historiefortæller sprang i øjnene i de første skoleår. Gamle skolevenner husker, hvordan hun skrev fænomenale historier, der blev læst op i klassen som ugentlige føljetoner. Kassekammeraterne pressede hende til at afsløre, hvad der ville ske i næste afsnit.

Derfor er det heller ingen overraskelse, at Birgitte Arendt siden 1999 har levet af sine fortælleevner. Emnerne spænder fra Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” til for­tællinger om glæden og smerten samt troen og kærligheden. Hendes ord fylder på højskoler og i foredragssale landet over.

Mens hun betegner det at være fortæller som sit åndedræt, så er kristendommen hendes hjerteblod. Derfor lå det også i kortene, at hun efter en barndom og ungdom, hvor hun har boet i både Vestjylland, på Fyn og Sjælland og i Canada, skulle til Aarhus for at studere teologi. I 1978 blev hun færdig som teologisk kandidat, men hun havde ikke travlt med at komme ud at få embede. Mest af alt, fordi hendes største kald i livet har været at være mor. Som hun sagde, da hun fik sit første embede i Holstebro Sogn i 1990: ”Min største ambition er at være en god mor”.

Og når hun kigger tilbage på det liv, som hun og hendes mand har skabt for deres fire børn, er der også kun glæde og tilfredshed at spore over, at hendes børn har fået en opvækst med tid og rum, og hvor mor har været hjemme.

I Niels Henrik Arendt har Birgitte Arendt samtidig haft den ægtemand, hun har drømt om. Hun mødte ham i en studiekreds i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, blev forelsket og vidste fra da af, at han var den eneste rigtige mand for hende. Om kort tid har de været gift i 40 år, og selvom hun nogle gange kan savne sin samvittighedsfulde og pligtopfyldende mand ved måltiderne i en travl hverdag, så nyder hun de mange stunder, de har sammen om børn, børnebørn og rejser.

kirke@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​