Roms velkendte holdning til kondomer har medvirket til millioner af menneskers død over hele kloden. Og i de senere år har vi så erfaret, at præsteskabet i den katolske kirke er én stor pædofilring.

Den katolske kirke har tusind gange flere skæbner på samvittigheden end nogen terror-organisation og burde behandles derefter: luk lortet.

>"Roms velkendte holdning til kondomer har medvirket til millioner af menneskers død over hele kloden."

Ja, det med kondomerne er hul i hovedet.

>"Og i de senere år har vi så erfaret, at præsteskabet i den katolske kirke er én stor pædofilring."

Nej, det er det nu ikke. Flertallet af præster finder pædofili ligeså afskyelig som andre i den vestlige verden gør. Statistisk set er der - så vidt jeg har kunnet undersøge mig frem til - ikke flere pædofile (eller seksualforbrydere) blandt katolske præster end resten af befolkningen. Og ifølge én undersøgelse er der færre pædofile blandt præster end blandt... skolelærere. Så det er en lille smule farligere at sende børn i skole end i kirke. Men skal vi derfor lukke skolerne?

-- Jeg håber, du er helt med på, at jeg ikke er ude på at forsvare de pædofile præster, eller dem, der har dækket over dem. Begge dele er frygtelige forbrydelser.

Jeg vil bare gerne have noget proportionssans her. Vi må jo ikke begå den fejl at dysse os i søvn med tanken om, at pædofili er noget, der kun findes blandt katolikker, og at vi derfor kan slippe af med den ved at lukke kirken. Der er - ulykkeligvis - masser af pædofili blandt alle religiøse og irreligiøse grupper af mennesker verden over. Det vigtigste er, at vi alle, i hvilket samfund vi end lever, er opmærksomme på de børn, der er i vores egen hverdag, og sørger for at beskytte dem og lytte til dem, hvis de udviser tegn på, at noget er galt.

"Hellig harme" over "de andres" pædofili bidrager efter min mening ofte bare til at bortlede opmærksomheden fra råddenskaben blandt os selv. Tænk på Brønderslevsagen. Kommunen dyssede sagen ned - ved ikke at reagere, og ved at lade familien flytte, når den var blevet afsløret (ganske som i de katolske tilfælde). Naboerne lod stå til, selvom de så, at børnene gik i laser igennem sneen og led nød. Nogle lidt mere initiativrige mennesker varskoede kommunen, men da der ikke skete noget, gav de også op. Det skulle de ikke have gjort. Det kostede børnene dyrt! Børn kan ikke kæmpe for sig selv. Det skal vi voksne gøre. Alle steder.

Det er rigtig godt, at pædofilien indenfor kirken er kommet frem i lyset. For at få den frem i lyset er det bedste værn mod den. Nu kan vi bare håbe, at disse afsløringer fører til en tilsvarende selvransagelse i alle andre trossamfund og offentige organisationer, hvor den "naturlige" tendens jo desværre alle steder er den samme - at dysse ned. At skjule. For at hytte eget skind. Det er SÅ almenmenneskeligt. Men børnene er ofrene hver gang. Så jeg vil gerne opfordre til, at vi bruger det katolske tilfælde konstruktivt: I stedet for at sætte os på halen og forarge os over DEM, så i stedet insistere på også at få tingene frem i lyset og rettet op i andre trossamfund og øvrige organisationer, der har misbrugt mennesker og dækket over det misbrug. Stil de ansvarlige til regnskab! Lad ofrene vidne! Og beskyt dem mod repressalier.

>"Den katolske kirke har tusind gange flere skæbner på samvittigheden end nogen terror-organisation og burde behandles derefter: luk lortet."

Til gengæld er der mig bekendt ingen terror-organisationer, der har hjulpet millioner af mennesker verden over gennem humanitært arbejde. Amnesty International er oprindelig en katolsk organisation. Skal den også lukkes? Og de to typer institutioner, vi i dag tager fuldstændig for givet i hele verden som dele af ethvert civiliseret samfund: Universiteter og hospitaler, er opfundet af den katolske kirke og var i mange århundreder drevet udelukkende af den.

Det synes jeg, vi skulle sige den tak for. Kirken har en sort side i kraft af de forkerte ting, der er foregået med dens velsignelse eller på dens initiativ, men jeg synes ikke, det giver mening udelukkende at ville se den sorte side og ignorere alt det gode, kirken som organisation faktisk også har iværksat og stadig gør.

Jeg har boet et år i et katolsk land som ung, og dér var det en naturlig ting blandt de unge at deltage - ugentligt! - i humanitært hjælpearbejde organiseret af kirken. Det var en del af hverdagen, og det skabte en meget levende social bevidsthed, som jeg ville ønske, vi havde på samme velintegrerede måde herhjemme. Vi har noget, selvfølgelig, men man skal alligevel være mere opsøgende selv her i DK for at gå ud og hjælpe andre.

Mit år i et katolsk land hjalp mig af med mange fordomme om den kirke, og hele den katolske kultur. Jeg kan kun anbefale folk, der ser den katolske kirke som ondskaben selv at gå ud og møde nogle flere katolikker. Måske bliver de positivt overrasket.