Præster udveksler prædikener på nettet. Det kan man læse om i dagens Kristeligt Dagblad, der har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt landets folkekirkepræster. Men faktisk er der færre, der gør det i dag end for to år siden.

Mange af Kristeligt Dagblads spørgsmål er en gentagelse af spørgsmål, som jeg stillede præsterne for to år siden i forbindelse med min ph.d.-afhandling, og det er derfor interessant at sammenligne resultaterne. Er der sket en udvikling i præsternes web-brug siden 2009?

LÆS OGSÅ: Peter Fischer-Nielsens blog på eftertanke.dk

Artiklen skriver, at 75 procent af præsterne henter inspiration til deres prædikener på internettet. Det er et højt tal, men tallet var faktisk endnu højere i 2009, hvor ikke mindre end 86 procent af præsterne brugte internettet til at søge inspiration.

På samme måde er det i dag omkring 42 procent, der deler prædikener på nettet, mens det for to år siden faktisk var lidt flere, omkring 46 procent. Endelig fortæller artiklen, at knap en fjerdedel af præsterne lytter til podcast. Her er det ikke muligt at sammenligne med min undersøgelse, da spørgsmålet ikke var med for to år siden.

LÆS OGSÅ: Præster udveksler prædikener på nettet

Det er interessant, at web-aktiviteterne på nogle områder er gået ned. Det betyder formentlig næppe, at præsterne generelt er blevet trætte af nettets muligheder, men at nogle af de aktiviteter, som har været meget populære, finder et naturligt leje. På andre områder, hvor præsterne ikke var så aktive for to år siden, vil der derimod sagtens kunne være tale om en vækst.

I artiklen er jeg citeret for at sige, at præsterne på nogle online-områder er under niveau i forhold til den danske befolkning generelt. Det mener jeg dog ikke. For eksempel i forhold til podcast er præsterne noget mere aktive end danskerne generelt, hvor det i følge Danmarks Statistik kun er omkring 12 procent, der benytter sig af den type tjenester.

I det hele taget er præsterne en smule mere online end danskerne generelt – hvilket er naturligt, når man tager præsternes uddannelsesniveau og arbejdstype i betragtning.