”Man kan altid genkende et medmenneske”

Der er imidlertid ikke andet at gøre end at vente på Dorte Sestoft og hendes kollegers undersøgelsesresultater. For retssagen kan først fortsætte, når det er slået fast, om den sigtede var sindssyg i gerningsøjeblikket, så retspsykiateren kan vejlede domstolen i, hvordan man mest hensigtsmæssigt forebygger ny kriminalitet – ved behandling eller anbringelse.

”I stort set alle sager er der en overlæge, en psykolog, en socialrådgiver og speciallæge inde over sagen. Så vedkommende bliver undersøgt af mange forskellige. Men den første, de møder, er en af overlægerne. Jeg danner mig et førstehåndsindtryk, som jeg kan give videre til de andre, der skal undersøge personen,” siger Dorte Sestoft.


LÆS OGSÅ: 13 måneder i uvished bag tremmer

Under det første møder bliver den sigtede bedt om at ridse sit livsforløb op og bliver spurgt, om der er psykisk syge eller kriminelle i familien. Og der bliver stillet spørgsmål lige fra, om vedkommende har et forbrug af stoffer eller medicin over tidligere fysiske eller psykiske lidelser til, om vedkommende hører stemmer.

”Altså en grundig psykiatrisk undersøgelse. De fleste er ganske rolige, når de finder ud af, at vi er flinke og rare. Vil personen ikke være med, kan vi jo heller ikke holde på dem. Hvis politiet sidder udenfor, er de i politiets varetægt. Men det er nu sjældent, at nogen afbryder samtalen. De fleste synes faktisk, det er behageligt at få lejlighed til at få talt om sig selv, uddybet nogle ting og stillet spørgsmål,” siger Dorte Sestoft.

Derfor slutter langt de fleste samtaler med et ”tak for samtalen”, vedkommende bliver sendt tilbage i arresten, indtil der kan blive holdt et nyt møde mellem den sigtede og psykologen.

”Når det hele er slut, kan de få tilbudt at få læst konklusionen højt, selvom den ikke er til diskussion. Deres reaktion er meget forskellig, og nogle kan finde på at skælde ud, men langt de fleste tager det meget roligt,” siger hun.

En del af dem, Dorte Sestoft møder, lider af en alvorlig psykisk lidelse som skizofreni og kan være sigtet for personfarlig kriminalitet såsom vold, drab eller brandstiftelse. I Danmark er en sigtet normalt straffri, hvis det konstateres, at vedkommende var sindssyg i gerningsøjeblikket. Hvis den sigtede er psykisk afvigende – altså er personlighedsforstyrret eller misbruger – kan vedkommende få en behandlingsdom i stedet for en fængselsdom.

Selvom Dorte Sestoft kender alle sagsakter fra retten og dermed har detaljeret indblik i den kriminelle gerning, ændrer det ikke hendes syn på det menneske, der sidder over for hende.

”I al den tid, jeg har arbejdet i psykiatrien, har jeg ikke siddet over for en, jeg ikke følte var et medmenneske. Og det er faktisk meget beroligende. Selvom sagen er helt forfærdelig, og man slet ikke har sympati for det, der er sket, kan man altid kende mennesket bag. Det afdramatiserer det meget,” fortæller hun.

Dorte Sestoft har tidligere arbejdet på Sikringen i Nykøbing Sjælland, hvor landets mest farlige sindssyge kriminelle er indlagt.

”Man skal naturligvis altid holde sig for øje, at de er farlige, men når det så er sagt, er de primært patienter med behov for behandling. Selvom en kriminel har rigtig dårlig empati, kan man godt have empati for dem. Og det er i virkeligheden det gode ved at være retspsykiater: Man får indblik i, at personer, der måske har begået meget alvorlige lovovertrædelser, faktisk også er medmennesker. Man skal kunne lide dem – ellers kan man ikke holde jobbet ud. Og vores opgave er meget klar: Vi skal hjælpe dommeren på vej ved hjælp af en korrekt udredning, så vi sikrer os, at den sigtede inden for rammerne får den bedst mulige og mest fair behandling,” siger hun.

holtze@k.dk