Glem dig selv og gør noget for andre

Så hvad siger han til kristendommen bud om næstekærlighed og Jesu ord om at ”du skal elske din næste som dig selv” fra Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente?

”Jeg synes, at mit arbejde lever op til buddet, fordi du får så meget igen. Jeg kan da for eksempel mærke på den ældre dame, som jeg sidder og holder i hånden på vej til hospitalet, at hun er glad for det. Det er meget givende.”

”Men der ligger også en pligt i det. Lige meget hvor du er i samfundet, skal du behandles ens og efter, hvad du fejler. Jeg har efterhånden kørt i nogle år og fået nogle erfaringer, så når man bliver kaldt ud til Hovedbanegården klokken tre om natten, kan man tænke, at ’nå, det er nok en beruset hjemløs, han fejler ikke noget’. Men du skal behandle ham på samme måde som alle andre, selv om han befinder sig på samfundets bund,” siger Leif Zohar.

Det velfærdssamfund med materielle goder og mange valgmuligheder, som de fleste danskere lever i, har åbenbart ikke gjort os til bedre mennesker. At velfærden og individualismen har fremmet en kultur præget af egoisme og manglende ansvarsfølelse bliver jævnligt påpeget i den offentlige debat. Men hvordan praktiseres altruisme, som er det modsatte af egoisme og betyder næstekærlighed?

Det kristne kærlighedsbud, der blev formuleret for 2000 år siden, er aktuelt for mennesker til alle tider – også i en globaliseret verden anno 2011. For som biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev Stift, forstår buddet, så betyder det, at ”næstekærlighed strækker sig så langt, som dine handlinger rækker”.

”Din næste er også din mand, dine børn og din familie. I forhold til dem er du ikke bare forpligtet så langt, kærligheden rækker, men også i forhold til kærlighedsbuddet. Du er stadig forpligtet på det, selv om du er træt af mand og børn.

Gælder buddet også dem uden for 50 kilometers radius? Det omfatter ikke det menneske, du ikke ved om. Det omfatter det menneske, du står i relation til. Og i dag står man i relation til rigtig mange mennesker i sammenligning med tidligere tiders landsbrugssamfund, hvor det var familien og de nærmeste i landsbyen, man var forpligtet over for.

Hvis jeg for eksempel i dag tager en skjorte på, der er produceret af børn i Asien, kan det godt være, at jeg ikke kender de pågældende børn ansigt til ansigt. Men det, jeg gør, har relation til den enkelte, så jeg er også forpligtet på dem. Det betyder, at jeg er forpligtet til at overveje, hvad jeg gør i forhold til en virkelighed, hvor der er børnearbejde. Dér kommer det politiske ind, hvor jeg må prøve at påvirke til, at hvis der findes børnearbejde, må det foregå under menneskelige forhold.

Bare at lade egeninteressen råde i politiske forhold – det holder ikke. Men det er klart, at det menneske, hvis nød jeg ser, er en større udfordring for mig end det menneske, hvis nød jeg ikke ser. Der findes syv milliarder mennesker på Jorden, og den totale, uafgrænsede næstekærlighed har vi simpelthen ikke menneskelig kapacitet til,” siger Niels Henrik Arendt og tilføjer:

”Tidehverv har advaret imod, at der kan gå selviskhed i hævdelsen af den grænseløse næstekærlighed. Så bruger du bekymringen om den fjerne næste til at ignorere de nærmeste krav. Det er en berettiget advarsel. Men at afvise forpligtelsen for den fjerne næste, når dine handlinger har konsekvenser for dennes liv, er også at gå fejl af buddet. I de fjernere forhold må du blot prøve at leve op til buddet på andre måder end i det nære.”

Men ifølge Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsfilosof og postdoc i marketing og management på Syddansk Universitet i Odense, er der også en risiko for, at folk benytter buddet om næstekærlighed til at slå hinanden oven i hovedet med.

”I dagligdags forståelse bruges det nemlig ofte som en slet skjult hentydning med betydningen: ’Du skal ikke være så egoistisk’. I den forstand benyttes buddet som en forskrift, der håndhæves, når man synes, at en given person ikke lever op til gældende normer om, hvilke pligter man har over for andre mennesker, eller hvad der tæller som egoisme. Næstekærlighedsbuddet benyttes i den betydning til håndhævelsen af en norm, uanset om vi har et forhold til kristendommen eller ej.”

”Problemet er bare, at pligter, og hvad der tæller som egoisme, ofte varierer uafhængig af kontekst, sociale normer, social position og kulturel symbolik. Dermed kan håndhævelsen af næstekærlighedsbuddet let gå hen og blive til personlig, social og kulturel selvhævdelse,” siger Pelle Guldborg Hansen.

Han peger på, at dette problem altid vil være uløseligt forbundet med næstekærlighedsbuddet. For set fra en videnskabelig synsvinkel handler den dybere betydning af dette om at udstrække de normer, hvormed vi koordinerer pligter og rettigheder i vores nære relationer til familie og venner, til også at omfatte vores mere abstrakte relationer. Og det er problematisk.

”Buddet om at elske din næste kan man opfatte som et forsøg på at omfatte forskellige former for altruisme. Vi mennesker er skruet sådan sammen, at vi både har evnerne til sympati og empati og dermed til at gøre andres mål til vores egne. Det er der god grund til. For når vi gensidigt kan acceptere hinandens mål, kan vi etablere nogle systemer, der giver os mulighed for at gøre ting, vi ikke kunne gøre på egen hånd.”

”Når vi forsøger at udvide disse systemer til vores mere fjerne relationer, søger vi også at udfolde disse muligheder yderligere. Men det rummer også et risikoelement, da der er tale om normer, der forudsætter en gensidighed, som nogle har gjort en dyd ud af at ignorere,” siger Pelle Guldborg Hansen.

Tilbage til det kristne kærlighedsbud, som ikke var et, Jesus opfandt – det fandtes i forvejen i jødedommen og i andre religioner, siger biskop Niels Henrik Arendt.

”Det særlige i kristendommen er buddets ubetingethed og radikalitet. Ifølge Jesus gælder det også dem, du ikke hører til, og dine fjender. Han knytter buddet sammen med kærligheden til Gud, hvilket jeg mener er enestående for kristendommen. Gudsforholdet kan ikke isoleres fra kærligheden til næsten. Man kunne jo ellers have det så rart med Gud, hvis ikke der var alle de irriterende andre.

Luther har betonet, at mennesket altid står i relation til Gud og til medmennesker. I Matthæusevangeliet kapitel 25 siger Jesus i en lignelse, at når du møder en, der er syg, nøgen, sulten, tørstig eller i fængsel, så er det ham, du møder. Det vil sige, at forholdet til Jesus udleves i forhold til det nødstedte menneske i din verden.”

Spørgsmålet er, hvorfor det at elske andre som sig selv er så svært at praktisere?

”Fordi der er et urinstinkt hos os, der befaler os først og fremmest at tage vare på os selv. Psykologen Eric Fromm har skrevet, at når Jesus siger, at du skal elske din næste som dig selv, må det betyde, at du skal elske dig selv først, ellers kan du ikke elske din næste. Men det er en forvrængning af det bud.

Man kan ikke komme uden om, at det, der sker i Jesu forkyndelse, hele tiden er at få rettet det selvkredsende blik bort fra dig selv og ud mod næsten, og at det er der, livets mening fuldbyrdes. Der er det løfte i kristendommen, at hvis du gør det, får dit liv dybde og mening i stedet for at handle om selvudvikling og selvhævdelse.

Hvornår var dit liv i virkeligheden lykkeligt og rigt? Det var, når du glemte dig selv og havde travlt med noget, der handlede om andre. Og hvor du slet ikke havde tid til at tænke, om du gjorde en forskel eller ej.

Så kærlighedsbuddet er et religiøst bud. Den dybe visdom i det er, at det rummer et ”skal”, og at det er for menneskelivets skyld og er det bedste for os alle sammen. Det viser vores erfaring også i glimt,” siger Niels Henrik Arendt.

For paramediciner Leif Zohar handler hans arbejde om meget mere end at hjælpe syge og redde liv.

”Der kan være sociale tilfælde, hvor et ældre menneske, der bor alene og er ensom, ringer 112 og siger, at han eller hun har brystsmerter. Der er ikke brug for en ambulance eller politi, men for at hente et glas vand og sætte sig ned og snakke med den ældre.

Du skal bruge tid på at sætte dig ind i den andens situation. Og det må aldrig blive rutine. Når du er ude på en opgave, skal du tænke over, hvilke behov det menneske har medicinsk, behandlingsmæssigt og menneskeligt. Og du tager den tid, der skal til. Det er det, der er så fantastisk i vores job. Hvad enten det tager en halv time eller to timer, er du der den tid, der er nødvendig for at behandle den enkelte patient menneskeligt og fagligt. Jeg kan ikke forestille mig at have et andet job. Det er den helt rette hylde for mig.”

remar@k.dk