Næstekærlighed er at vise respekt, venlighed og tolerance

Han er vokset op i Bjerringbro, hvor hans far, Poul Due Jensen grundlagde Grundfos, og i et hjem, hvor kristendommen havde en plads. Hans mormor og morfar kom fra et indremissionsk miljø og han har fra barnsben været kendt med Bibelens ord, bøn og kirkegang.

I dag er han en flittig kirkegænger, han har som lægprædikant holdt flere prædikener og har også haft indlæg i ”Før søndagen” i radioens P1.

”Jeg betragter mig selv som et kristent menneske. Og i voksenlivet er jeg blevet mere og mere fortrolig med visse dele af Bibelen. Jeg bruger det i mit liv, også i forbindelse med at være erhvervsleder, hvor jeg har brug for at praktisere nogle af de kristne værdier.”

”Det Gamle Testamente er jeg ikke så fortrolig med. Jeg synes, at det er for fundamentalistisk, og at Det Gamle Testamentes Gud er en meget streng Gud. Det passer mig ikke rigtig, så jeg forholder mig næsten udelukkende til Det Nye Testamente, og hvordan jeg skal forstå evangelierne og det talte ord i forhold til mit moderne liv. Det mest essentielle for mig er buddet om næstekærlighed – det er det, der fylder for mig i min kristendom.”

”Jeg arbejder med min kristendom, og ikke mindst når jeg sidder i kirken og hører teksten og ordet, tænker jeg over, hvad det siger mig som individ og det liv, jeg nu fører. Der synes jeg, at buddet om næstekærlighed er noget af det allervigtigste – at elske vores næste som os selv. Det forsøger jeg af et godt hjerte, men jeg er som alle andre skrøbelig i den forbindelse. Jeg tror, at alle mennesker har problemer, selv om vi er enige i budskabet om at tage vare på vores næste,” siger Niels Due Jensen.

”For første spørgsmål: Hvem er min næste? For mig er det de mennesker, jeg omgås i min dagligdag. Min næste er også en fattig afrikaner, men på en anden måde, hvor jeg ikke er i fysisk nærhed. Man må trække en grænse for sin næstekærlighed. Jeg mener, at jeg skal give økonomiske bidrag af min overflod for at støtte udsatte i verden, men jeg går ikke så langt, at jeg sælger alt og giver det væk.”

”I det daglige forsøger jeg at lade næstekærligheden komme til udtryk ved at vise min respekt, venlighed og tolerance over for dem, jeg møder på min vej, og dermed også over for forskellighed og andre meninger.”

Så er vi tilbage ved egoisme, misundelse og had, som han mener, står i vejen for menneskers næstekærlige adfærd.

”De fleste af os sætter os selv højt og vælger at prioritere os selv før den anden – det er egoisme. Jeg vil ikke sige, at vi skal gå i den helt anden grøft og ikke have respekt for os selv. Vi skal have følelsen af, at vi også skal have lov at være her.

Misundelse – det er noget grimt noget, men noget vi alle har i os og nogle mere end andre. Jeg tror, at misundelse blokerer for at vise ægte næstekærlighed. At misunde noget, andre har, og som man ikke selv har, går ud over at vise tolerance og næstekærlighed i forhold til den, man er misundelig på.

Der er også had i mennesker, og hadet nedbryder vores evne til at udøve næstekærlighed. Der er ikke noget at sige til, at vi mennesker kan hade andre, der vil os ondt, ikke respekterer os, eller som vi er uvenner med. Men vi får at vide i Det Nye Testamente, at hvis vi bliver slået på den ene kind, skal vi vende den anden til. Det er det allersværeste. For hvis man føler, at man bliver slået fysisk eller psykisk, bliver man jo vred, og så er man igen på kollisionskurs med at udøve næstekærlighed.

Men det er netop i denne ultimative udleven af næstekærlighed – at vende den anden kind til – jeg ser kristendommen som en fantastisk religion, der kan bidrage til mere fred i verden i modsætning til det gammeltestamentlige ’øje for øje og tand for tand’. Men jo, hvis nogen angriber min hustru og mine børn, vil jeg forsvare dem, og så bryder jeg også buddet. Det er endnu et eksempel på, hvor svært det er at udleve næstekærlighedsbuddet. Og det er noget af det, jeg arbejder med i kristendommen – hvordan jeg bliver enig med Vorherre i at finde balancen.”

For Niels Due Jensen er bøn en dialog og samtale med Gud.

”Det er ikke altid sådan lige, at jeg får svar på alle de spørgsmål og problemer, jeg kommer med. Men jeg føler alligevel ofte, at der kommer noget til en, som man kan bruge til noget. Nye tanker og refleksioner, der kan være resultat af bøn og dialog. En gang imellem, når jeg tumler med et problem, kan jeg komme til en situation, hvor der ingen løsninger er. Alle, jeg finder, duer ikke. Så kan der pludselig dukke en helt ny tanke op. Om det så er et signal, man har fået gennem bøn, er ikke til at vide. Vi står jo ikke direkte ansigt til ansigt med Vorherre, men det er min fornemmelse af, hvordan han kommer til os.”

På Grundfos var der for nogle år siden en produktionsgruppe, der havde hængt en plakat op på væggen med teksten: ”Jeg har bekymret mig om mange problemer i mit liv. De fleste af dem blev aldrig til noget”.

”Det var en flot erkendelse, de gjorde om at prøve at arbejde med ikke at lave for mange bekymringer og problemer. De fleste af dem bliver jo ikke til noget. Det er egentlig en trøst, men om det er Vorherre, der er med i spillet, må vi gøre op med os selv.

Min morfar, der var en overbevist indremissionmand, bad ofte aftenbøn sammen med os børn. Han brugte næsten altid den vending, at ’nu lægger vi så alt i Vorherres hænder i natten, der stunder til. Og så beder vi om, at vi får mod og nye kræfter til en ny dag i morgen’. At lægge vores bekymringer fra os, tror jeg, at vi skal øve os i. Jeg bruger også mange kræfter på at håndtere bekymringer, men at lægge dem fra sig er svært. Jeg kan ikke overlade det hele til Vorherre, for jeg har et ansvar, og det skal jeg tage på mig. Men generelt er det sådan, at vi er så optagede af at bekymre os om det fortidige og fremtidige, at det forhindrer os i at leve her og nu.”

Niels Due Jensen er ifølge en nylig magtanalyse i Berlingske Nyhedsmagasin en af de mest indflydelsesrige virksomhedsledere i Danmark. Grundfos består i dag af 82 selskaber i 45 lande. Der er 16.900 ansatte, hvoraf de 4700 arbejder i Danmark. Regnskabet for 2010 med en omsætning på 19,6 milliarder kroner er det bedste nogensinde i pumpevirksomhedens historie.

Men hvordan harmonerer næstekærlighedsbuddet med at være en magtfuld erhvervsleder?

”Det er klart, at i sådan et job må man en gang imellem træffe nogle ubehagelige beslutninger. Man må tage beslutninger om fyringer, der kan gøre andre mennesker skade, eller kæmpe hårdt for at vinde i en konkurrencesituation. Man gør det af hensyn til virksomhedens overlevelse. Jeg går da også i rette med Vorherre, om det er i orden, og det synes jeg, det er.

Det er ofte sådan, at en virksomhed afhænger af de økonomiske konjunkturer. Det er man nødt til at reagere på; tænke på helheden og bevare det store antal arbejdspladser. Et af de vigtigste samfundshensyn og forpligtelser ved at drive virksomhed er at bevare arbejdspladser. Og for at sikre det skal der også tjenes penge.”

Men for Niels Due Jensen handler det ud over at bevare arbejdspladser og tjene penge også om ”ansvarlighed, fremsynethed og at skabe banebrydende løsninger og ideer”, som det hedder i fondens værdigrundlag.

Fortsætter næste side

”Som erhvervsleder føler jeg et stort samfundsansvar. Jeg arbejder meget med bæredygtig udvikling, der også handler om miljømæssige påvirkninger og produktudvikling. Den sociale ansvarlighed handler om at tage ansvar for medarbejderne. Og det har Grundfos gjort i rigtig mange år, pænt og ordentligt. Vi har også en målsætning om, at tre procent af medarbejderstaben herhjemme og i udlandet skal være ansat i skånejob eller på særlige vilkår. Det er blandt andre mennesker med fysiske og psykiske handicap, tidligere kriminelle og indvandrere med sprogproblemer.”

”Jeg vil også gerne være aktiv i samfundsdebatten og give udtryk for det, som jeg mener, er gode danske værdier og om, hvordan vi udøver etik og moral i forhold til flygtninge herhjemme og i udlandet. Jeg mener, at vi er gået for vidt og fører en lukket politik i forhold til de fremmede. Tolerancen er også en del af mit kristne livssyn. Det ytrer jeg mig om engang imellem. Nogle bliver sure på mig, og det er vel også meningen med debatten.”

”Jo ældre, jeg bliver, jo mere kæmper jeg for de svage i samfundet. Jeg vil tro, at jeg politisk svinger mere til venstre, end jeg har gjort tidligere,” siger Niels Due Jensen.

Han har stadig en fod i døren, som han kalder det, hvad angår den daglige ledelse af Grundfos. Dertil kommer, at han er formand for Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling og Center for Vildlaks samt medlem af repræsentantskabet i Nationalbanken.

”Jeg har en overraskende travl tilværelse, nok fordi jeg har svært ved at sige nej til udfordringer og opgaver. Jeg har det dårligt, når jeg ikke laver noget. Jeg føler, at det er en menneskeret, ikke en pligt, at arbejde. Og så har jeg også en familie at passe.”

”Mit håb for fremtiden er, at jeg kan blive ved med at være et godt liv med et godt helbred og fysisk og mentalt aktiv. Jeg tror, at jeg har mere arbejde i mig endnu. Jeg glæder mig til at blive 90 år.”

remar@k.dk