13 måneder i uvished bag tremmer

”Alle dage er ens. Intet er nyt,” som han siger.

Jesper Olsen begynder derfor at arbejde i arresten. Han samler de klemmer, vi andre hænger vasketøj op med. Han sætter de papirhåndklæder sammen, vi trækker ud af automater på offentlige toiletter. Og han sætter propper på de tuber, vi trykker den engelske HP-sauce ud af. Det giver ham de cirka 300 kroner om ugen, han skal bruge til cigaretter, vaskepulver og andre fornødenheder.

”Men det virkede mest af alt som tidsfordriv. Derudover gik tiden med at ryge hash eller cigaretter med nogle af de andre indsatte. Det har jeg aldrig gjort før, men det gør man åbenbart der. For at få tiden til at gå,” fortæller Jesper Olsen.

Hver måned bliver Jesper Olsen kørt til Københavns Byret, hvor han skal for en dommer, der vurderer, om Jesper Olsen fortsat skal være varetægtsfængslet. I marts er svaret ”ja”. Og ligeledes i april.

I maj bliver han overført til Slagelse Arrest, hvor han fortsat er varetægtsfængslet. Det bliver juni, hvor sagen er færdigefterforsket. Det bliver juli. Og det bliver august.

”I september får jeg at vide, at jeg snart ville komme for en dommer. Men det blev bare ved med at trække ud. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg blev hele tiden lovet alt muligt, men intet skete. Og den uvished var den værste. I starten tænkte jeg hele tiden på sagen og på, hvornår der ville falde en afgørelse. Til sidst blev jeg ligeglad.”

holtze@k.dk

dalsgaard@k.dk