Bogen, der skabte sin helt egen genre

Der findes en tankeleg, som går ud på, at man forestiller sig, hvad man ville tage med sig ud på en øde ø. Hvilke 10 plader, hvilke 10 kunstværker eller hvilke 10 bøger? En af de bøger, jeg ville tage med, er Daniel Defoes roman ”Robinson Crusoe” fra 1719.

Den handler som bekendt om en mand, der forliser på en øde ø og befinder sig der i 26 år. I de første 23 år klarer han sig alene på øen, men så kommer der en vild mand, som han navngiver Fredag. Fredag bliver hans tjener og hengivne undersåt og følger ham tilbage til Europa, da Robinson endelig slipper væk fra øen.

Romanen er en fantasi over, hvad man dog skulle gøre, hvis det mærkelige skete, at man pludselig var helt alene i verden. Hvordan ville man klare sig? Hvordan skulle man finde ud af de helt elementære ting som at skaffe sig føde og klæder og et sted at bo? Med den arbejdsdeling, som man allerede havde på Defoes tid og endnu mere i dag, er vi specialister på ganske få områder og helt uvidende på de fleste andre. Derfor bliver det hurtigt et stort problem at skaffe sig korn, for hvor får man det fra, og hvordan og hvornår dyrker man det? Hvor er der lige en plov eller blot en spade? Hvordan laver man en brugbar spade, og hvordan kultiverer man jorden? Og hvor opbevarer man sit korn henne, når det er høstet? Robinson må i gang med at lave redskaber og krukker af ler. Men hvordan er det lige, man drejer en krukke?

Robinson bliver tvunget til både at være landmand, pottemager, kurvemager, gedebonde og meget mere. Han bliver nødt til selv at påtage sig de mest elementære opgaver – og han kommer godt fra det med tiden. Han er lærenem og i besiddelse af sin menneskelige fornuft, og den når man langt med. I realistiske detaljer fortæller Robinson, hvordan hans liv forliser, og hvordan han møjsommeligt får det, han i begyndelsen kalder ”Fortvivlelsens Ø”, gjort til et civiliseret sted at være.