Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kedsomhed på alle kanaler til din ven.
Kedsomhed på alle kanaler
Modelfoto
- colourbox.com
”Du har godt af at kede dig,” siger vi til vores børn, når de en sjælden gang virker understimulerede. Men har de nu også det? Bliver børn mere kreative og mere afbalancerede af at kede sig, eller fører det at kede sig i dag blot til tre timer mere foran fjernsynet?
”Mor, jeg keeeder mig”, lyder det fra værelset. Med tanke på det farvestrålende og bippende mekka af legetøj, der befinder sig derinde, råber du tilbage: ”Så find på noget”, mens lyden af din egen mor giver genlyd i dit hoved. Hvad var det nu, hun altid sagde? Nå jo, kloge børn keder sig ikke. Men holder det stik? Bliver børn mere kreative af at kede sig?
Ja, hvis de ellers kan komme til at kede sig i det informationshav, vi lever i, mener Vibeke Manniche, læge og forfatter til ”Bogen om barnet”.
”Problemet i dag er, at børn ikke keder sig. For 15-20 år siden, ja, der var det sundt at kede sig. For når barnet kedede sig, førte det til bevægelse,” siger hun.
Dengang begyndte barnet at sparke til en bold, cykle en tur eller gå over til en veninde. Eller læse i en bog, og så skete der en mental bevægelse. I dag, forklarer hun, sker der alt for ofte det modsatte, at når barnet keder sig, tænder det selv for fjernsynet eller for nintendoen – eller også gør forældrene det.
Annonce
”I dag er udsagnet om, at det er sundt at kede sig, vendt på hovedet, og når kedsomhed fører til tre timer mere foran fjernsynet, så skulle børnene kede sig noget mindre,” siger Vibeke Manniche.
Selve begrebet ”at kede sig” trænger sig på i familierne, når barnet når fire-års-alderen, og her har rigtig mange børn fået fjernsyn på værelset eller nem adgang til diverse elektroniske underholdningsmidler, mener Vibeke Manniche.
Hjerneforsker Peter Lund Madsen mener, at nogle spil og tv-programmer godt kan få gang i kreativiteten. Det er blot vigtigt, at børn indimellem retter deres opmærksomhed mod ingenting, for så sker der i virkeligheden en masse i hjernen.
Ja, hvis de ellers kan komme til at kede sig i det informationshav, vi lever i, mener Vibeke Manniche, læge og forfatter til ”Bogen om barnet”.
”Problemet i dag er, at børn ikke keder sig. For 15-20 år siden, ja, der var det sundt at kede sig. For når barnet kedede sig, førte det til bevægelse,” siger hun.
Dengang begyndte barnet at sparke til en bold, cykle en tur eller gå over til en veninde. Eller læse i en bog, og så skete der en mental bevægelse. I dag, forklarer hun, sker der alt for ofte det modsatte, at når barnet keder sig, tænder det selv for fjernsynet eller for nintendoen – eller også gør forældrene det.
Selve begrebet ”at kede sig” trænger sig på i familierne, når barnet når fire-års-alderen, og her har rigtig mange børn fået fjernsyn på værelset eller nem adgang til diverse elektroniske underholdningsmidler, mener Vibeke Manniche.
Hjerneforsker Peter Lund Madsen mener, at nogle spil og tv-programmer godt kan få gang i kreativiteten. Det er blot vigtigt, at børn indimellem retter deres opmærksomhed mod ingenting, for så sker der i virkeligheden en masse i hjernen.
”Efterhånden er børn vant til hele tiden at have opmærksomheden rettet mod noget. Når de holder op med det, så begynder hjernen at bearbejde alle de tanker, der ligger derinde i forvejen. Den rydder op, og lige pludselig finder børnene en kreativ løsning på noget, de ikke kunne løse før,” siger han og tilføjer:
”Det er 100 procents effektiv mentalhygiejne.”
Børn bliver altså mere kreative af at kede sig, men ikke nok med det: De finder ud af, hvad de selv tænker.
”Hvis ikke børn – og voksne for den sags skyld – har øjeblikke, hvor de ikke retter opmærksomheden mod noget, så finder de ikke ud af, hvad de selv går rundt og tænker, og hvordan de egentlig har det. Dermed går de glip af værdifulde dele af sjælelivet,” siger Peter Lund Madsen, der anbefaler, at man træner sit barn i at kede sig.
”Når vi tænker over det, så er det faktisk helt utroligt så mange gange, du kommer til at kede dig som voksen. For eksempel når du venter på et tog eller på posthuset,” siger han.
Og der er kun én måde at gøre det på, mener Peter Lund Madsen, der selv sætter sine børn til at kede sig.
Netop forældrenes holdning til kedsomheden er afgørende, mener Vibeke Manniche.
”Hvis vi lader være med at spørge, ’keder du dig?’, hele tiden, så forstærker vi i hvert fald ikke noget, der måske slet ikke er der i forvejen,” siger hun.
Men er forældrene da bange for at lade deres børn kede sig?
”Jeg tror, vi er blevet dovne. Hvis man sætter sine børn i sofaen med en skål slik og en tegnefilm, så har man mindst muligt bøvl med dem,” siger Vibeke Manniche.
For at vælge noget andet end den lette løsning, kræver det, at man som forældre har en holdning til, hvilke færdigheder man gerne vil give sit barn. Vil man for eksempel gerne have, at børnene opnår evnen til at fordybe sig og holde koncentrationen, som er vigtig i forhold til at gennemføre en uddannelse, må man bruge tid på at lære det. Er det derimod vigtigt for dig, at dit barn bliver kreativt og ved, hvad det selv går og tænker, så glæd dig, næste gang ordene, ”jeg keder mig”, falder i sommerferien – og nyd det. Lige så længe, det varer.
familieliv@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
