Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Nej til den fjollekirkelige børnehave til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej til den fjollekirkelige børnehave

Folkekirken betragtes i dag som en koncern, der skal erobre markedet ved at tilpasse sig efterspørgslen, mener Elisabeth K. Jensen

- Jesper Kristensen/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

folkekirke | pædagoger | teologer | infantilisering | fjollekirkelig
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

Man kan ikke fortænke folk i, at de mister respekt for folkekirken, når den får karakter af et underholdningstilbud, skriver Elisabeth K. Jensen

Det var befirende med Margrethe Horstmanns udfald mod de lilla bleer i folkekirken. Lige så befriende som Cartsen Breengaards var tidligere på året, hvor han angreb folkekirkens tiltagende infantilisering.

Det var befriende, i særdeleshed fordi ingen af dem undskyldte og forsvarede de folkekirkelige fjollerier med, at sådan er nu engang tidens behov, og kirken må jo følge med tiden, og hvad man nu plejer at blive svaret med, når man afslører sin lede ved tidens fjollekirkelige cirkus, men slet og ret gav præsternes dovenskab og leflen for laveste fællesnævner skylden.

LÆS OGSÅ:  Nej til folkekirkeligt cirkus. Lad præsterne passe deres arbejde

For der er tale om dovenskab – teologisk dovenskab. Det er meget sigende, at præster nu har ret til at overlade deres embede til nabopræsten i op til to uger om året for at hellige sig teologisk studium! Engang hørte det simpelthen med til præstens arbejde at studere flittigt året rundt.

Annonce
Men skorter det i dag på teologisk studium, så skorter det ikke på fjollekirkelig opfindsomhed. Præster (måske især de kvindelige?) render sig en staver i livet for at overkomme alverdens påfund, som ville kunne tage pusten fra en børnehave.

Bamsedåb, grandprixgudstjenester, sms-gudstjenester, konfirmandevents, fastelavnsoptog, ”I dag er det Jesu fødselsdag...” som juleaftenssalme, kæledyrsgudstjeneste og zumbahøjmesse, jo, folkekirken får mere og mere karakter af et underholdningstilbud til børn, mens de voksne bruger weekenden på tilværelsens alvorlige krav så som indkøb og ombygning.

Og det skyldes, at folkekirken i dag betragtes mere og mere som en klub eller en koncern, der skal erobre markedet ved at tilpasse sig efterspørgslen. Derfor infantiliseres kirken for at gøre tærsklen til gudstjenesten lavere. Kristendom er blevet et pædagogisk projekt, som med de mest barnagtige midler skal leges ind i børn og sløvede sjæle.

Derfor kan man egentlig ikke fortænke folk i, at de mister respekten for folkekirken og melder sig ud, når de ikke længere har underholdningssøgende børn eller ikke selv gider lege kirkelege. Og desværre bliver det sværere og sværere for de præster og kirkegængere, som stadig blot vil prædike og høre Guds ord, hvormed han forsamler sin kristne kirke, at være i fred for den omsiggribende nedladende foretagsomhed på Guds ords vegne.

Provstierne er ved at forvandle sig fra administrative enheder til pr-orienterede projektværksteder, som sender bølger af tilbud til skoler, konfirmander, børn og unge ind over sognegrænserne, hvad enten sognets præst og menighedsråd er interesserede eller ej. Og de tvungne efteruddannelser driver præsterne ud af deres sogne for at skole dem efter tidens nye trend.

En protest mod koncernen ” Fjollekirke, nu med lilla ble” er derfor kærkommen, for præsten er ikke ansat til at være kirkelig børnehavepædagog og skal derfor ikke besætte søndagens gudstjeneste med særlige events og indslag. Men hans opgave er at forkynde evangeliet på egen hånd og på eget ansvar. Det evangelium, der ikke kan gøres spiseligt og lækkert med pædagogik, idet evangeliet er ordet om korset.

Vi er faktisk nogle, der holder af den almindelige, autoriserede højmesse, som er støbt over det evangelium, der forkynder, at al fornyelse tilhører Gud, hvorfor forkyndelsen ikke kan være underlagt et merkantilt krav om succes, for som ordets tjenere kræves det af os, at vi skal være tro og tale sandt, og det krav kan ikke forenes med optagetheden af succes. Derfor er Horstmanns og Breengaards protest befriende.

Elisabeth Krarup Jensen,

sognepræst,

Østergade 11,

Augustenborg
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Rent vrøvl!

Martin F, publiceret d.18/07 15:37 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nej til den fjollekirkelige børnehave
Det er jo noget rent sludder, at ville smide pædagogikken ud for at lade højmessen i fred. Det første skulle nemlig gerne give mulighed for i det mindste at forholde sig til det sidste.

KOnsekvensen af at smide børn og pædagogik ud af kirken er at der ikke i fremtiden vil være en præst og en menighed. Sidstnævnte vil nemlig have forladt denne ufo fra fortiden forlængst.
Og det var liiige ved at ske for en ca. 30 år siden hvor den dovne og verdensfjerne præstetype med alle privilegierne, især den "lærdes autoritet" i behold havde prædiket kirkerne tomme og endda tænkte sig frem til at de da var stolte af deres fisko. På ordets vegne...
Del Link

kirken som underholdningstilbud???

lisbet foss, publiceret d.18/07 18:36 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nej til den fjollekirkelige børnehave
Kære Elisabeth E. Jensen
Det var glædeligt at læse dine overvejelser (om noget særdeles sørgeligt).
Bliv ved dit - mange vil være dig dybt taknemmelige, og gerne deltage i dine sikkert gode gudstjenester.
Artikel-illustrationen var forfærdende - hvad har alvorlige og modne mennesker at gøre her? Eller børn, for den sags skyld? Hvor skulle denne "pædagogik" føre hen? (Umuligt at dette tiltag har været forhandlet/approberet med biskoppen).
Lisbet Foss
Del Link

Kirken er efterhånden det eneste sted man kan kede sig i fred

John Tobiesen, publiceret d.18/07 22:36 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nej til den fjollekirkelige børnehave
Selvfølgelig skal der være plads til kirkelige fjollerier. Det skal bare ikke ske i forbindelse med gudstjenesterne. Ethvert sogn har et sognehus eller et forsamlingshus, hvor børnene kan komme til særlige arrangementer - så kan ungerne møde præsten og høre et par spændende historier fra biblen. Bagefter er der intet til hinder for at besøge kirken og lære den at kende.

Det er vigtigt at kirken er et samlingspunkt. Et sted hvor der er plads til alle. Men det er helt og aldeles unødvendigt at forsøge at gøre gudstjenesterne mere poppede.

Jeg har to drenge på halvanden og fire år, som jeg altid har med til gudstjeneste. De elsker det: "Far, hvad er det?", "Hvorfor hænger der en død mand dér?", "Hvornår skal vi læse historier?" osv.

Vi har en aftale om at når præsten prædiker så skal vi være stille, når der læses op af evangelierne, så står vi op (af samme årsag har børnene fået lov til at tage skoene af, så de kan stå oppe på bænken og følge med) og når der synges salmer, så læser far højt fra nogle af de mange børnebøger der ligger klar ude i våbenhuset.

Da vores største søn som er adopteret kom til Danmark, ville vi ikke have ham i dagpleje de første 6 måneder. I stedet besøgte vi legestuen i sognehuset i et nærliggende sogn en gang i ugen. Det er et godt eksempel på at kirken sagtens kan favne nye og anderledes aktiviteter uden at ændre på gudstjenesterne. Det var rart, hyggeligt og et fantastisk tilbud til børn og voksne. Men det var ikke en gudstjeneste - heldigvis.

Jeg tror at rigtig mange kulturreligiøse danskere har det med kirken som med deres fitnessabonnement; Det er noget man betaler til hver måned, det er noget man ved er godt for én og det er noget man sjældent bruger, men det er på ingen måde noget man vil undvære og det skal for alt i verden ikke laves om.

Der er ingen grund til at gå i panik, bare fordi der er nogen der melder sig ud og kirker der står tomme.

Noget af det allerbedste ved den gode gamle gudstjeneste er at det efterhånden er det eneste sted man kan få lov til at kede dig i fred - og det har vi brug for - børn, såvel som voksne.
Del Link

Hvor filmen knækker:

Martin F, publiceret d.19/07 11:41 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nej til den fjollekirkelige børnehave
Der, hvor filmen knækker for ovenstående skribent, er, at man går ud fra, at pædagogiske børneaktviteter, legestuer og børnegudstjenester mv. står i modsætning til højmessen. Det forholder sig jo stik modsat. Næste sted filmen knækker er den bevidstløse forestilling om, at det jo partout er præsten (bemærk dennes selvfølgelige ental, hvilket igen henleder tanken til den gamle landsbyidyl), som selv i egen ligeså selvfølgelige høje person, skal nedlade sig til den slags.

1) Kirken skal formidle evangeliet på alle planer, også for børn, unge, gamle, narkomaner, industrifolk, syge osv. Og det skal den gøre meningsfuldt dér hvor de er. Igen dette er IKKE i modsætningsforhold til den almindelige højmesse søndag formiddag.

2) Præster der ikke vil være med til dette men i stedet vil sidde og studere videre i deres prsætegård er "de dovne".

3) Alle mulige anderledes aktiviteter på i og ud af huset har jo gerne til formål at pege hen mod den fælles tro og den fælles højemesse søndag formiddag.

4) Det er helt fint at præster koncenterer sig om forkyndelse og kirkelige handlinger, som er det , de primært er uddannede til, og lader mere professionelle folk tage sig af det religionspædagogiske felt. Det er jo blandt andet derfor kirken ansætter dygtige folk som sognemedhjælpere, skole/kirkemedarbejdere mv.

5) Hvis kirken er ligeglad med at formidle det den gerne vil have ud til befolkningen og bliver i sin næsten tomme sal stædigt insisterende på, at folket må komme til os og ikke omvendt tror jeg lige netop at befolkningen mister respekt for kirken. En respekt, som typer som ovennævnte i tidligere årtier har været godt igang med at sætte over styr..
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​