Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Pårørende er ladt i stikken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pårørende er ladt i stikken

Hvert år rammes 12.500 danskere af en blodprop eller en blødning i hjernen. Og lige nu lever omkring 50.000 danskere med følgerne af en hjerneskade.

- Colourbox.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Pårørende mangler opfølgning og information, når en hjerneskaderamt bliver udskrevet. Socialministeren lover forbedringer

60-årige Henning Andersen kommer ind på sin hustru Annis arbejde i Finansforbundet. Da han sætter sig foran hende, taber han kaffekoppen og bliver fjern i blikket. Anni er klar over, at noget er galt og ringer 112. Henning har fået en blodprop.

I dag er det 16 år siden. Og blodproppen i højre side af hjernen har lammet Henning i venstre side af kroppen. Han er ikke længere mobil og mentalt heller ikke den mand, Anni giftede sig med i 1969. Så hustruen tager sig hver dag året rundt af både sig selv og Henning. Og til det er der ikke megen hjælp at hente i det offentlige.

LÆS OGSÅ: Det kan lykkes at komme i gang igen efter et slagtilfælde

”Der kommer ganske vist en hjemmehjælper, som får Henning i bad og skifter hans ble. Men jeg føler mig ladt i stikken. Der er ingen, der holder øje med, hvordan både Henning og jeg har det. Man bruger de sidste kræfter, når man har levet sådan i 16 år,” fortæller Anni Andersen.

Annonce
Situationen er ikke enestående, mener man i foreningen HjerneSagen. Pårørende mangler generelt kendskab til mulighederne for aflastning og hjælpemidler. Og ingen fagpersoner følger familiernes trivsel.

Derfor foreslår foreningen nu socialminister Benedikte Kiær (K), at det gøres lovpligtigt at tilknytte en forløbskoordinator, når den hjerneskadede overgår til kommunal rehabilitering. Og at familierne til den hjerneskaderamte en gang om året får besøg af en fagperson, der undersøger familiens trivsel, brug af hjælpemidler og behov for aflastning.

”De kender ikke til de muligheder, de har. Og når de bliver bekendt med dem, skal de slås med kommunen om at få det bevilget. For den raske pårørende bliver set som en erstatning for hjælp. Men man forbliver ikke rask, hvis man står alene om alt,” siger direktør i HjerneSagen Lise Beha Erichsen.

Hvert år rammes 12.500 danskere af en blodprop eller en blødning i hjernen. Og lige nu lever omkring 50.000 danskere med følgerne af en hjerneskade. Ledende neuropsykolog ved Glostrup Hospital Hysse Forchhammer, der har stået i spidsen for Medicinsk Teknologivurdering (MTV) under Sundhedsstyrelsen, genkender problemet.

”Der er ingen tvivl om, at der er brug for hjælp i overgangen fra hospital til rehabilitering i kommunen. Man risikerer, at flere forvaltninger er involveret i ens sag og dermed også flere lovgivninger. Og manglende koordinering er et generelt problem. Men hvis man tilbyder pårørende undervisning og rådgivning, mindsker man altså risikoen for, at den ramte bliver indlagt igen,” siger hun.

Ifølge Socialministeriet er der på den nuværende finanslov afsat 150 millioner kroner til at styrke den kommunale indsats over for hjerneskaderamte. Men ministeren er villig til at gå videre ind i sagen:

”Ingen kan være i tvivl om, at det at få en hjerneskade er en stor udfordring, både for den ramte og for familien. Alle kommuner er forpligtet til at yde en hurtig indsats i genoptræning af mennesker, der er ramt af en hjerneskade. Det ansvar og den forpligtelse skal kommunerne naturligvis holdes fast på. Jeg vil nu tage en drøftelse med HjerneSagen om problemets omfang. For det er vigtigt, at vi sikrer en høj faglig og hurtig genoptræning til alle, som er ramt af en hjerneskade,” siger Benedikte Kiær.

holtze@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Overtrædelse af FN's Handicapkonvention

jvds, publiceret d.18/07 11:41 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pårørende er ladt i stikken
Endnu engang overtræder Danmark FN's Handicapkonvention, som DK tiltrådte 23/8 2009.
I artiklen "Retten til livet" står der:"Deltagerstaterne bekræfter på ny, at ethvert menneske har en naturgiven ret til livet, og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap effektivt kan nyde denne rettighed på lige fod med andre." Og det synes jeg ikke der gøres i denne sag.
Så det glæder mig trods alt, at Socialministeren vil kigge på denne sag og andre sager med lign. karakter.
Men man kan ikke klage til FN's Handicapkonventionens komité, hvis socialministeren ikke laver reglerne om, for Danmark har ikke underskrevet tillægsprotokollen, som gøre det muligt at klage til FN.
Derfor er der d. 23/8 2011 tre demonstrationer - i Aarhus, Odense og i København, - som vil fokusere på, at DK skal underskrive tillægsprotokollen.
Gå ind på Facebook-gruppen:"Forbedre forholdene for mennesker med handicap" videre til Events/begivenhder. Der kan man så begyndelsen af august se programmerne, og I kan desuden tilmelde Jer uforpligtende der. Programmerne vil også lægges på hjemmesiden www.3f2m1h.dk.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, stifter af Facebook-gruppen:" Forbedre forholdene for mennesker med handicap" og arrangør i Aarhus.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​