Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse

Bachelorstuderende på Menighedsfakultet i Aarhus, en af landets to bibelnære teologiuddannelser, kan snart være fortid. Dermed skal hele fremtidens præstestand tage sin grund­uddannelse på landets universiteter, hvilket universiteterne selv ser som 'det bedste for både kirken og alle andre'.

- Polfoto.

7 debatindlæg Hold mig opdateret

Ryggen mod muren Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut har eksisteret i 40 år, men først inden for de seneste år har de to højrefløjsinstitutioner fået en godkendt bacheloruddannelse. Nu kan det være slut. Den udenlandske licens, de kører på, rinder snart ud

Det tegnede så lyst.

Landets to bibelnære teologiuddannelser oplevede en stigende tilstrømning af studerende og havde fået godkendelse til at drive bachelor­ uddannelser. Men tidligere på året kom den første indikation af, at fremtiden måske var mere dyster end lys. University of Wales, som certificerer uddannelserne hos Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet, oplyste, at de ikke længere vil stille licens til rådighed på dansk jord.

LÆS OGSÅ: Bibeltro uddannelser er truet af lukning

Det bekræfter universitetet i dag over for Kristeligt Dagblad: University of Wales godkender ikke flere studerende på de to små, danske teologiuddannelser.

Dermed tegner det til, at den kamp, som de to uddannelser endelig så ud til at have vundet for få år siden, nu alligevel er tabt. Dog uden at hverken Menighedsfakultetet eller Dansk Bibel-Institut ønsker at forholde sig til det offentligt. Fra begge institutioner lyder det, at ”man arbejder på langsigtede løsninger”.

Annonce
Historien om de to små teologiske uddannelser begynder i 1970’erne, hvor de begge ser dagens lys. Uddannelserne er møntet på unge, som er tiltrukket af konservativ kristendom, hvor Bibelens ord er sandheden. Gud er skaberværket, og eksempelvis er homoseksualitet ikke foreneligt med Bibelens ord.

I løbet af årene kæmper uddannelsesinstitutionerne for at opnå retten til at udbyde certificerede bacheloruddannelser. Det lykkes for Menighedsfakultetet i 2005 – to år inden uddannelsen kan fejre 40-års-jubilæum. To år efter følger Dansk Bibel-Institut trop, og rektor Børge Haahr Andersen udtaler:

”Vi har brugt 35 år på at nå så langt, og vi har haft svært ved at bryde universiteternes monopol på den teologiske uddannelse.”

Men dermed er lykken ikke gjort. Landets teologiske universitetsuddannelser i København og Aarhus sidder stadig med en tung guldklump: SU-støtten. De to nydannede bibelnære uddannelser kan ikke få del i Statens Uddannelsesstøtte – som talrige frikirker heller ikke har haft held med – og må derfor selv give stipendier i millionstørrelse til deres studerende.

I 2008 går Menighedsfakultetet til Ombudsmanden med sagen, men får intet ud af det. Fakultetet holder sammen med Dansk Bibel-Institut for strengt på Bibelens ord, lyder afslaget. Omkring et år inden har Ingolf Henoch Pedersen, daværende rektor for Menighedsfakultetet, sat ord på de frustrationer, fakultetet kæmper med:

”Vi oplever fordomme ude i menighedsrådene, når de skal ansætte præster. De er tilbøjelige til at fravælge præster, der har taget dele af deres uddannelse hos os, fordi de tror, at vi bare er nogle nej-sigere.”

Den hurdle ser nu ud til at være en bagatel i forhold til de lukningsskyer, der trækker ind over uddannelserne. Fra Menighedsfakultetet vil fakultetsleder Jørn Henrik Olsen ikke forholde sig til en manglende licens. Han påpeger i stedet, hvad han ser som et hul i den danske uddannelseslovgivning, der ikke lever op til den internationalt anerkendte ligestilling mellem private og offentlige uddannelser.

”Har de private uddannelsesinstitutioner overhovedet nogen plads i Danmark? Hele vejen gennem skolesystemet har vi love for eksempelvis friskoler og højskoler, som ønsker at organisere sig som privatskoler. Certificeringen er vedtaget alle steder gennem systemet – undtagen på allerøverste akademiske niveau. Det vil vi meget gerne gøre opmærksom på,” siger han.

Menighedsfakultetet fik for nylig en positiv evaluering fra seks uafhængige britiske kontrollanter, og derfor stiller Jørn Henrik Olsen sig uforstående over for den manglende mulighed for at opnå en dansk licens.

”Vi vil meget gerne have en dansk akkreditering. Vi går ikke rundt og tror, vi er store og fantastiske, men en evaluering fra seks eksperter må da betyde noget. Der er noget uværdigt i den danske situation,” siger han og pointerer, at fakultetet arbejder med at kunne udbyde sin bacheloruddannelse på engelsk frem for på dansk og dermed forlænge samarbejdet med det walisiske universitet.

De bachelorer, som indtil nu er uddannet fra de to bibelnære uddannelser, skal for at opnå en teologisk kandidatgrad videre på universitetet og derfra videre på Pastoralseminariet for at blive præster. Fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet lægger studieleder Jesper Tang Nielsen ikke skjul på, hvad han mener om situationen.

”Det er ingen hemmelighed, at vi aldrig har været specielt begejstrede for den uddannelse, som Dansk Bibel-Institut tilbyder. På markedsvilkår er de naturligvis en konkurrent, men også af faglige hensyn er vi ikke begejstrede. De opererer på et tyndt akademisk grundlag, hvor vi har en gennemført videnskabelig uddannelse. Både kirken og alle andre er bedst tjent med, at den teologiske uddannelse finder sted på universiteterne,” siger han.

Alt peger i øjeblikket på, at Jesper Tang Nielsens ønske opfyldes. Men det ærgrer Henning Kjær Thomsen, rektor på Aarhus Pastoralseminarium.

”Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Det ville være en skam med en lukning af de to uddannelser, for det er en gevinst for præstestanden med den bredde og baggrund, som uddannelserne tilbyder. Mangefacettering er en styrke, men det går nok sådan, at bredden kommer til at ligge på universiteterne.”

gehlert@k.dkMenighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut

Menighedsfakultetet etableres i Aarhus i 1967. I 1972 påbegyndes den første undervisning, og samme år følger København trop med oprettelsen af Dansk Bibel-Institut.

Begge uddannelser er konservativt kristne med et konfessionelt kristendomssyn, hvor Bibelens ord er sandheden.

Menighedsfakultetet lægger sig i grove træk tæt op ad den indremissionske kristendom, mens Dansk Bibel-Institut bekender sig til Luthersk Mission.

I 2005 opnåR Menighedsfakultetet godkendelse til en fireårig bacheloruddannelse. To år efter gør Dansk Bibel-Institut dem kunsten efter.

Begge uddannelser certificeres af University of Wales. En certificering, der nu efter alt at dømme forsvinder.

Private gavebidrag skaber det økonomiske grundlag for begge uddannelsessteder.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Krokodilletårer

Per Erik Rønne, publiceret d.18/07 06:43 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse
Tillad mig at græde krokodilletårer over at to bibelfundamentalistiske privatskoler ikke længere kan bruge et walisisk universitet til at give en bachelorgrad, som også i Danmark skal være anerkendt.

At britiske universiteter, af økonomiske grunde, ser sig nødsaget til at anerkende pseudovidensskab, kan også ses i Ben Goldacres bog "Bad Science". Men sådan må det jo være, når man også i Akademia inddrager markedstænkningen. Med en tidligere dansk universitetsministers ord: "Fra forskning til faktura".
Del Link

Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse

Nederby Jessen, publiceret d.18/07 08:55 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse
Det eneste rigtigt i denne sag vil naurligvis være, at danske universiteter anerkender uddannelserne fra Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut, der begge giver uddannelse på højt niveau.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Sv. Krokodilletårer

Filip, publiceret d.18/07 15:11 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse
Hej Per. Dine krokodilletårer kan du godt bytte ud med rigtige tårer. Jeg har modtaget undervisning på Det teologiske fakultet og på Dansk Bibel institut. Jeg kan garantere for, at det akademiske niveau ikke er lavere på DBI. Faktisk vil jeg mene at det ofte er højere! At du kalder det pseudovidenskab viser (vil jeg mene), at du aldrig har undersøgt sagen ordenligt.
Del Link

hvem er pseudo?

torben jensen, publiceret d.18/07 17:16 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse
Fra egen erfaring efter i en moden alder at have studeret på både Århus Universitet og Menighedsfakultetet kan jeg med sikkerhed sige, at det faglige niveau på Menighedsfakultetet, fuldt ud er på højde med universitetets. At kalde det for pseudovidenskab må bygge på pseudoviden om tingenes tilstand.

Hvad der måske vil være overraskende for nogen, og også var det for mig, er, at åbenheden og informationen om anderledes tænkende på de teologiske områder var større på Menighedsfakultetet end på det teologiske fakultet på universitetet. Det var nemmere at få grundig viden og saglig information om de mange tolkninger og forskellige udlægninger på Menighedsfakultetet end på Uni.

Krokodilletårer betyder "falsk og hyklerisk gråd" , men det var måske også meningen med P E Rønnes gråd?
Del Link

Bibeltro

Per Erik Rønne, publiceret d.19/07 05:24 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse
@Torben Jensen,

Det ligger i selve begrebet 'bibeltro' eller 'bibelfundamentalistisk' at der er tale om pseudovidenskab, idet ingen sand videnskab 'på forhånd' kan kende sandheden. Og det ligger jo lige nøjagtig i bibeltroheden, at man ønsker at læse Bibelen bogstaveligt.

'Krokodilletårer' har i øvrigt ikke den betydning, som du tror. Krokodiller kan nemlig slet ikke græde, så det betyder såmænd blot 'ingen tårer fra mig i den anledning'.

Og så til spørgsmålet om trossamfund uden for folkekirken, og deres behov for at have præster, så er disse trossamfund jo netop ikke bundet af at skulle ansætte præster med en i Danmark anerkendt teologisk uddannelse. Selv om jeg lægger mærke til at i hvert fald den romersk-katolske kirke sagtens kan bruge cand.theol.er som præster, så længe de ikke har 'det forkerte køn'.

Et trossamfund som Forn Siðr klarer sig i øvrigt også fint uden teologisk uddannede præster, når de ved midnatstide bloter i skovene.
Del Link

forkert slutning af Per E R

torben jensen, publiceret d.19/07 10:54 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse
Hvad de studerende eller andre personer tror eller ikke tror på betyder ikke noget i vurderingen af, om undervisningen på et studiested er på et videnskabeligt højt niveau eller ej. Uanset om et vedtægtsgrundlag eller lign for Menighedsfakultetet tager udgangspunkt i en trosbaseret opfattelse af Bibelen, så ændrer det ikke på, at undervisningen er uafhængig og på et fagteologisk højt plan.
Hvad der udover undervisningen foregår som fx en daglig andagt eller snak over madpakken vedrører ikke en saglig vurdering af undervisningen.
Der vil altid være et element af personlig holdning , altså noget der ikke kun hviler på videnskabelige argumenter, i en undervisning. Et sådan element findes også på Menighedsfakultetet, men ikke i en grad, der på nogen måde truer det videnskabelige niveau. I øvrigt er påvirkningen fra ikke-videnskabelige , holdningsprægede aspekter absolut ikke mindre ved universitetets undervisning i de teologisk fag.
Definitionen af krokodilletårer har jeg fra Politikens Ordbog, men den er vel heller ikke videnskabelig i Pers øjne.
Del Link

Sv. Bibeltro

søren jessen, publiceret d.19/07 14:49 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse
Per Erik Rønne skrev:
@Torben Jensen,

Det ligger i selve begrebet 'bibeltro' eller 'bibelfundamentalistisk'...

Krokodilletårer er et udtryk for lumskhed og falskhed:
"Når krokodillen ynksomst græder,
den allersnarest folk opæder."#
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​