En hippie af hjertet

Sognepræst Erik Bock, der fylder 70 år i morgen, har sandsynligvis danmarksrekord i biskoppelige påtaler

Sognepræst Erik Bock er en pudsig blanding af hippie, profet og missionær, og så har han den evne, at ingen kan være vred på ham ret længe ad gangen.
Sognepræst Erik Bock er en pudsig blanding af hippie, profet og missionær, og så har han den evne, at ingen kan være vred på ham ret længe ad gangen. Foto: Leif Tuxen.

Nørrebros kirkeliv bliver lidt kedeligere efter den 1. august. Det er den dag, hvor sognepræst Erik Bock slutter over 40 års præstetjeneste i Hellig Kors Kirke i Blågårdens Sogn. Kun afbrudt af to suspensioner, hvor han forlod præsteboligen og blev budt velkommen på Christiania.

Jeg skylder Christiania en tønde guld. Når man bliver suspenderet, så hænges man jo op til skræk og advarsel, men derude blev jeg forkælet.

LÆS OGSÅ: Præst trodser biskop og begraver dukke

Bock blev suspenderet første gang for at lade børn, der var stukket af fra institutioner, bo i præstegården blandt andre nogle medlemmer af Børnemagts-gruppen på Christiania.

Men trods synderegisteret bliver både biskopper og kolleger bløde i stemmen, når talen falder på Bock, selvom han er åndsfraværende og kommer for sent til det meste. For ud over at være en dygtig, medrivende teolog, så er han også ufatteligt charmerende, aldeles antiautoritær, en god ven og kvindeven og et overmåde generøst menneske, som det er meget svært at blive vred på.

Der var engang, hvor han havde plastret præsteboligen til med billeder af nøgne kvinder, og midt på stuegulvet stod en Harley Davidson-motorcykel, siger en kollega.

Og for at blive ved kvinderne, så har Bock også i sin samling et forlangende fra kirkeminister Kresten Damsgaard om, at han skulle gifte sig med den kvinde, han levede sammen med. Det var i begyndelsen af 1970erne. Budskabet blev leveret gennem Københavns Stifts biskop.

Men hun ville ikke giftes, forklarer Bock.

Jeg tror, det var svigermors værk, for hun kunne ikke lide mig.

Parret blev gift, men først i 1982. Og så blev de skilt igen to år senere.

Bock forsøgte i midten af 1970erne at etablere en folkets kirke, hvor præsterne ikke skulle have så meget magt. I menighedsrådet sad gamle venstrefløjskoryfæer som Ebbe Kløvedal Reich og Suzanne Brøgger.

Jeg har nok haft mange idéer, som ikke rigtig var så realistiske. Jeg ville blandt andet gerne eksportere Christiania til hele Danmark, siger han.

Men 1970erne var simpelthen det mest evangeliske årti i Danmarkshistorien, Jesus var jo også en slags hippie, der lavede happeninger spontant. I dag er Jesus nærmest blevet sådan en elastikfigur, der kan bruges til alt muligt.

Erik Bock er præstesøn og født på Falster. Og han har det meste af livet faktisk hældet til Indre Mission, fordi de gør, hvad de siger.

Og det er stadig dem, jeg taler bedst med, siger han.

Den sidste påtale fik Erik Bock sidste efterår, da han trodsede Københavns Stifts biskop, Peter Skov-Jakobsen, ved at begrave en dukke på Assistens Kirkegård på Nørrebro som et led i en kunst-happening.

Og det fortryder jeg lidt, for han er sådan en flink mand, siger han.

Erik Bock flytter nu tilbage til Aarhus, hvor hans ungdoms- og studieår blev levet og udlevet.

benteclausen@k.dk