Den første bog, som betød meget for Anders Beyer, var ”De små synger”. I dag er han direktør for Copenhagen Opera Festival, som vil præge hovedstaden i sensommeren
Hvad er din seneste store læseoplevelse?
”For nogle måneder siden besøgte jeg Ernest Hemingways hus i Key West, Florida. Jeg interesserer mig for kunstnerbiografier, og meget i Hemingways forfatterskab faldt på plads for mig ved at være on location, ved vandet tæt på Cuba, i mandens bolig, hans pool, hans båd og på den foretrukne bar. Med mig havde jeg ’Der er ingen ende på Paris’, som er en skildring af forfatterens liv i Paris i årene 1921-1926. Hemingway tegner som ingen anden en epokes signatur, og hans pariserhistorier er dybt interessant læsning.”
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
”Det er umuligt at svare på. Der er flere bøger, som jeg med jævne mellemrum vender tilbage til, fordi de har været sjælsrystende gode oplevelser for mig. Den første bog, som betød meget for mig, var ’De små synger’ med alle de vidunderlige sange og tekster. Min mor sang sangene for mig, og jeg har sunget dem for mine børn. En anden bog, som har betydet meget for mig i mit voksenliv, er Thomas Manns ’Doktor Faustus’, som jeg brugte en del tid på i den periode, hvor jeg oversatte Adorno til dansk.”
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark?
”Er det for flabet at anbefale programmet for Copenhagen Opera Festival, som finder sted fra den 26. juli til 4. august? Det kan ikke komme bag på læserne, at jeg går ind for koncerterne og forestillingerne i denne festival. Tjek også koncerterne i Copenhagen Summer Festival, hvor det er muligt at opleve de bedste unge talenter optræde i Charlottenborgs festsal på Kongens Nytorv.”
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
”I 1990’erne var jeg ansat i Nordisk Ministerråd med ansvar for kulturprojekter i Vestbalkan. Vi brugte kunst og kultur som et fredsskabende middel. Vi samlede et strygerorkester med unge musikere fra Norden og fra Balkanlandene, producerede en cd og tog på turné. En aften ved Ohridsøen i Makedonien sad de unge sammen efter en koncert og jammede med sang og guitar – de sang popsange fra dengang, Jugoslavien var ét land. Deres forældre slog bogstaveligt talt hinanden ihjel, og her sad børnene og nægtede at deltage i det projekt. Den oplevelse betyder mere for mig end alverdens stjernestøv og guldbelagte sale med denne verdens kunstner-kendisser. Musik kan transcendere sproglige og kulturelle barrierer og skabe en fællesskabsfølelse, som er langtidsholdbar.”
Hvad betyder kultur for dig?
”Kultur er for mig den vigtigste integrative faktor for menneskeligt liv. I videste forstand er kultur mere end musik, teater, film og litteratur, idet det er gennem vores handlinger, via blandt andet vores kultur, at vi udvikler os som mennesker. Det er gennem kulturens vidt forgrenede netværk, at vi finder vores identitet og derigennem skaber forståelse for andre kulturers tænkemåder. Som professionelle aktører skal vi derfor ikke formidle de kulturelle udtryk for deres egen skyld, men fordi vi tror på, at de har en kulturelt og samfundsmæssigt forløsende rolle at spille.”
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
”Jeg har aldrig sunget med i koret af kulturelle landmålere, der råber op om forfærdelige vilkår for dit og dat. Hvis du virkelig har noget på hjerte, og det holder kunstnerisk, når det ud og bliver hørt. Men vi må aldrig holde op med at interessere os for samtidens kunst. Hvis det ender i rene museale optrin, bliver vi kustoder i vores egne mindestuer. Det er en ubærlig tanke.”
Er der aspekter af kulturlivet, der ikke siger dig noget?
”Næ, egentlig ikke. Jeg er nok vaccineret med en alsidighedsnål. Skæbnen har villet, at jeg professionelt har beskæftiget mig med ret langhåret kunst, men jeg har, hvis sandheden skal frem, en ret dårlig smag med hang til underholdningsmusik, B-film og det, der er værre. Mine døtre siger, at jeg i virkeligheden er en popmusiker, der er gået forkert.”
bagsiden@k.dk