TURISTER, DER BESØGER en større by, lærer hurtigt at finde rundt ved at notere sig en række landmærker: Beliggenheden af et slot, en park, bestemte pladser, metrostationer, etc. Sådanne landmærker indlæres hurtigt som et mentalt landkort, så turisten nemt kan orientere sig.

Det er også på den måde, naturfolk og nomader lærer at finde rundt i naturens store og komplekse landskaber. Her er landmærkerne et sving på floden, bakker, søer, vandhuller, et eller to høje træer og så videre. At lære et område at kende på den måde er en ældgammel og instinktiv indlæringsmetode.

TEMA: Folkeskolen

Det har vist sig, at det forholder sig på samme måde med en tekst, der skal indlæres. Her kan landmærkerne bestå af nogle få læresætninger eller centrale budskaber, der formuleres som enkeltsætninger. Disse sætninger svarer mentalt til landmærker i et landskab.

Et A4-ark med nogle få læresætninger (hovedbudskaber eller HB-sætninger, idet HB betyder hovedbudskab) kan dermed anskueliggøre indholdet af for eksempel et kapitel i en lærebog. Læresætningerne skaber et overblik over indholdet af en tekst, for eksempel et kapitel i lærebogen.

Første fase i indlæringsprocessen består altså i at præsentere eleverne for et antal hovedbudskaber. Det giver et overblik fra starten til stor fordel for indlæringsprocessen.

Denne særlige metode til indlæring forekommer ofte i praksis, uden at læseren eller den studerende er bevidst om, hvordan metoden virker. Mange kender studerende, der utroligt hurtigt kan indlære et emneområde ved eksamenslæsning. Det skyldes en ubevidst evne til at skabe overblik ved først at fokusere på nogle hovedbudskaber.