”Vi må tage seriøst, at lukning af en kirke er inde at røre ved en masse følelser og en masse historie. Der er folk, for hvem det rum er blevet helligt, fordi det har været ramme om de største og måske sværeste øjeblikke af deres liv. Lukning af kirker er aktuelt ikke bare i København, men også i landområderne, hvor der mange steder ikke er mange medlemmer, og kirker derfor formentlig skal afvikles,” siger han.

Kirkefondet har hentet inspiration fra Holland, hvor lukningen af cirka 600 kirker siden 2002 har fået teologiprofessor Henk de Roest til at skrive en håndbog om kirkelukninger. Han anbefaler for eksempel at lave ritualer, hvor menigheden udveksler minder og billeder, fortæller historier om, hvordan de føler sig knyttet til kirken og fremhæver betydningsfulde steder i kirkebygningen.

”Vi vil se på, hvad de har gjort sig af erfaringer i Holland, hvor man nærmest holder en symbolsk begravelse. Når man på den måde siger farvel, bliver det lettere at forholde sig til, at kirken bagefter bruges til alt muligt andet,” siger Morten Skrubbeltrang og tilføjer, at idéerne bliver lanceret som bog, hjemmeside eller temadage.

Herhjemme har man tidligere holdt en afskedsgudstjeneste ved lukning af en kirke – men det er langtfra nok, mener teologilektor Hans Raun Iversen:

”Der er altid protester, når vi har lukket kirker. Det er en sorg uden lige for dem, der har et forhold til kirken. Derfor kræves det, at vi får etableret en sjælesørgerisk indsats, så folk får hjælp til at komme igennem sådan et forløb uden skuffelse og bitterhed.”

Den vurdering er sognepræst Christian Bernhard Langballe fra Viborg dybt uenig i:

”Det er ordet, der helliger kirkehuset, og der er vel ikke nogen, der sørger over en bygning. Hvis en kirke skal lukkes, er det fordi, der ikke kommer nogen i den. Så jeg kan ikke se formålet med den slags ritualer. Jeg synes, det bliver patetisk.”

johansen@k.dk