Lukningstruede uddannelser kan kæmpe i årevis for ny aftale

”I vores verden er en akkrediteringsproces noget, der varer fra ni måneder til flere år. I øjeblikket er vi på CBS meget tæt på at opnå en amerikansk akkreditering, som vi har arbejdet på i fire år. Den europæiske af slagsen, som vi har haft siden 2000, tager op mod et år. En akkrediteringsproces handler på bundlinjen om, at man skal ansøge hos en etableret akkrediteringsinstitution for at opnå retten til at udbyde uddannelse.”

LÆS OGSÅ: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse

Hverken Dansk Bibel-Institut eller Menighedsfakultetet har siden 1970’erne haft held med at søge godkendelser hos de danske akkrediteringsinstitutioner. Derfor har de følt sig tvunget udenlands for at opnå retten til at drive de bacheloruddannelser, der giver videre adgang til universiteternes kandidatstudier. Og det er netop den udenlandske akkreditering, der nu forsvinder.

På de to konservative teologiuddannelser er der dog ingen panik.

”Vi er ikke truet af lukning, vi har en øget tilstrømning, og vi arbejder på at finde en ny samarbejdsaftale. Der er mange muligheder i de lande, der har tilsluttet sig det internationale universitetssamarbejde, og Wales har givet os god tid til at finde en løsning. Det her har været en overraskelse for alle, også internt i Wales, at universitetet så pludseligt skiftede politik,” siger Børge Haahr Andersen, rektor på Dansk Bibel-Institut.

Menighedsfakultetets leder, Jørn Henrik Olsen, har flere gange over for Kristeligt Dagblad pointeret, at man er langt i arbejdet med at finde en ny akkreditering, og han bakkes nu op af fakultetets studenterrådsformand, Johannes Haahr.

”Vi har god tid til at få en ny aftale i hus. Men politikken er, at de studerende ikke får noget at vide, før der er en ny aftale på plads. Det kan sagtens lade sig gøre at finde en ny samarbejdspartner, for University of Wales har anset uddannelsen som meget kompetent, så vi ved, at det ikke er uddannelsens kvalitet, der har gjort, at aftalen blev lukket,” siger han.

LÆS OGSÅ: Et stærkt overdrevet dødsrygte

Hvad end grunden er, hersker der dog stadig tvivl om, hvor længe University of Wales faktisk tillader de to danske uddannelser at optage studerende. Menighedsfakultetet fastslår, at de kan optage endnu et hold efter sommerferien, mens Dansk Bibel-Institut vil optage sit sidste Wales-hold næste år. Men fra University of Wales skriver en talsmand til Kristeligt Dagblad:

”Blot for at gentage det allerede sagte: Efter 2010 vil der ikke længere blive optaget danske studerende, som kan opnå en University of Wales-grad.”

Fra naboen til Menighedsfakultetet, Aarhus Universitet, udtrykker teologiprofessor Viggo Mortensen forundring over miseren.

”Jeg tror, det bliver svært for de to uddannelser igen at opnå en akkreditering. Grundlæggende er der det problem, at de må beslutte sig for, hvad de vil. De vil have en videnskabelig akkreditering, men samtidig vil de ansætte folk efter meninger frem for efter kvalifikationer. Det er agtværdigt, at de gerne vil det, men det er samtidig at blande tingene sammen. Man kan jo heller ikke bare lave en leopard om til en tiger.”

Tilsvarende undren kommer fra tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), som er dybt nede i lovstoffet omkring de danske teologiske uddannelser. I dagens kronik leverer hun både opbakning og bredside til Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut:

”Brug nu den nye situation til at tænke forfra. Hvad er det egentlig, I ønsker af jer selv, af universiteterne, af folkekirken og af politikerne? Jeg har spurgt og spurgt, og det står mig stadig ikke klart, om I har en drøm om at blive anerkendt med kandidatuddannelse, SU og hele molevitten. Jeg fatter ikke, at man på stederne ikke får en dansk vurdering af uddannelserne og der-efter indgår i en dialog med universitetsfakulteterne.”


LÆS OGSÅ: Debat: Et stærkt overdrevet dødsrygte

LÆS OGSÅ: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse

LÆS OGSÅ: Bibeltro uddannelser truet af lukning

LÆS OGSÅ: Debat: Fokus på fornyelse

LÆS OGSÅ: Debat: Menighedsfakultetet lever i bedste velgående

LÆS OGSÅ: Kronik: Hvad gør Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut nu?