Allerede her kan man indvende, at selv hvis det drejer sig om en snæver forståelse af begrebet religiøsitet, så må man anerkende, at der faktisk er nogle mennesker, som har denne forståelse, og at et synspunkt fra sådanne personer skal forstås ud fra dette snævre ståsted. Man kan så være uenig i denne forståelse, men det gør ikke, at man kan beskylde en sådan persons synspunkt for at være selvmodsigende.

LÆS OGSÅ:  Hollywood-film skaber strid mellem ateister og kristne

Det er værd at lægge mærke til hr. Sandbecks eget ordvalg: Ceremonier drejer sig om at ”skabe en stemning og en oplevelse af betydningsrigdom”, skriver han. ”I ritualet får man del i en virkelighed, der er større og mere omfattende end dagligdagen. Men ifølge deres de ikke-religiøses bevidste holdninger afviser de hele det aspekt ved tilværelsen, der i første omgang muliggør ritualets transcenderende bevægelse: nemlig troen på, at tilværelsen er større og mere end det, vi kan se, røre og selv konstruere,” skriver han andetsteds.

Bemærk forskellen i de to udsagn! I førstnævnte henviser han (korrekt) til, at der i ceremonierne søges skabt en stemning og oplevelse af noget, som er mere end hverdagen; i sidstnævnte taler han i stedet om, at ceremonien rent faktisk bibringer en kontakt til ”noget større”, og det er ateister og slige folk, der gør sig skyldig i en selvmodsigelse.

Men spørgsmålet er jo netop, om ikke der snarere er tale om en stemning og oplevelse af ”noget større” end en reel transcendent bevægelse? Det vil jeg og andre ligesindede mene er tilfældet. For det er svært at komme uden om, at oplevelserne forekommer for langt de fleste mennesker – religiøse såvel som ikke-religiøse.

Bevisbyrden ligger på den religiøses skuldre, hvis ikke han er enig. Han må fremvise beviser eller (gode, rationelle) argumenter for, at denne religiøse oplevelse i det ceremonielle er mere og andet end en subjektiv følelse og oplevelse, som han og ligesindede har.

Hvad er egentlig forskellen på de religiøses ritualer og ceremonier og andre rituelle og ceremonielle handlinger? Hvor bizart det end kan forekomme en udenforstående, så har trofaste fans af fodboldklubben FC København faste, daglige ritualer, og tilsvarende holdes der ceremonier (for eksempel når man har vundet et mesterskab), og de føler sig uden tvivl som en del af ”noget større” end det, de oplever i den mere jævne og kedelige hverdag.

Årsagen skal nok ikke findes i, at de dermed er religiøse, men i stedet i, at de som mennesker har et helt basalt behov for at opleve noget mere end det umiddelbart forekomne. På et helt eksistentielt niveau, hvor man som person får opfyldt behovet for orden og betydning i tilværelsen i øvrigt. Også selvom det så i dybere forstand ikke reelt har en dybere mening eller er andet end en illusion. Det er oplevelsen, som tæller.

Af en eller anden grund tror mange religiøse, at de har patent på en forståelse og oplevelse af, at tilværelsen er større end os mennesker. Men at blive grebet af følelser, at have stærke overbevisninger og erkende, at tilværelsen og universet er så meget større end os selv, er så sandelig ikke kun de religiøse forundt.

Enhver rationel indsigt i, at der ikke findes en guddom i dette ufatteligt store univers, kan sagtens gribe en forstandig ikke-religiøs person. Men det skyldes erkendelse, ikke tro. At indse dét kræver dog, at man er villig til at lægge sin (dogme) tro til side og rent faktisk undersøge, hvad det er, som ikke-troende mener. Men det er selvfølgelig lettere at stille sig op og grine højt i den tomme katedral, hvor det eneste modsvar, der anerkendes, er det hule ekko.

Henrik Sandbeck Harksen,

cand.phil. i filosofi, forlægger og underviser i videnskabsteori på Syddansk Universitet og Panum Instituttet,

Søndre Boulevard 292,

Odense C